Nyeste udgave af tidsskrift
for Dansk sundhedvæsen


Er artiklen for vinklet og provokerende? Måske, lyder Frede Olesens svar på det spørgsmål, han stiller i slutningen af sin egen artikel ”Social ulighed i adgang til og brug af sundhedsvæsenet”
I alt fald er artiklen uhyre interessant læsning. Frede Olesen har nemlig bevidst valgt en uvidenskabelig anekdotisk tilgang til denne udgaves tema ”Ulighed i sundhed.”
Som læge i almen praksis og som mangeårig observatør af det danske sundhedsvæsen har han gennem årene set og funderet over en række mekanismer, som han præsenterer under følgende fire overskrifter: 1) Kulturer er også kulturer i sundhedsvæsenet, 2) Et sundhedsvæsen for middelklassen, 3) Det smånepotistiske klansamfund og 4) Regionsbesluttet ulighed.
 
I flere lande har man som et fælles politisk mål at reducere den sociale ulighed i sundhed. Hvorfor det er en politisk opgave, hvad social ulighed i sundhed er, hvad den skyldes og hvad man skal gøre ved den? er der imidlertid forskellige udlægninger af, indleder Signild Vallgårda, historiker og professor i sundhedspolitiske analyser sin artikel ”Social ulighed i sundhed som politisk problem”, hvor hun sammenligner Danmarks og Norges politik overfor social ulighed i sundhed.
 
At der er socioøkonomisk ulighed i sundhed og sygdom er gentagne gang blevet påvist, men til gengæld er vores viden om socioøkonomiske uligheder i den behandling/de ydelser som befolkningen modtager, ret beskeden, konkluderer forfatterne bag artiklen ”Ulighed i sundhedsvæsenet – faktum eller?”
Faktisk er der kun foretaget et par studier i socioøkonomiske forskelle i behandlingskvalitet, dels hos patienter med hoftenære lårbensbrud og dels hos patienter med KOL. Resultaterne af de to studier beskrives i artiklen.
 
Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har fornylig foretaget en analyse for Danske Fodterapeuter af, om det er socialt skævt, hvilke personer med diabetes, der går til fodterapeut.
Overordnet viser analysen, der omfatter 321.000 personer, der i 2012 havde diagnosen diabetes, at op til 73 procent ikke har besøgt fodterapeut i 2012. Blandt gruppen, der bliver væk, er der en overvægt af personer med etnisk baggrund (særligt ikke-vestlig), personer, der bor i land- og yderområder samt mænd og enlige.
 
Driftsmålstyring har på blot et år vist sig at være et meget effektivt styringsredskab på de medicinske afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital.
I artiklen ”Hverdagen på hospitalsafdelinger med driftsmålstyring” opsummeres de fem vigtigste punkter for, at driftsmålstyring virker og giver mening.
 
Et nyligt forskningsprojekt om hjerterehabilitering i henholdsvist kommunalt og hospitalsregi har vist, at efterbehandlingen af patienter med kronisk hjertesygdom kan foregå i begge regier på forsvarlig vis og med ens resultatet.
Hjertemedicinsk Ambulatorium, RH Viborg, Viborg og Skive Kommuner har været deltagere i projektet i samarbejde med Århus Universitetshospital.
  
God læselyst 


Kursus- og uddannelsesudvalget.

Udvalget arrangerer seminarer, konferencer og årsmøder med fokus på aktuelle emner i sundhedsvæsenet.

 

Via kompetente oplægsholdere belyses emnerne fra ledelsesvinkler, og der gives mulighed for debat. Arrangementerne giver også plads til netværkskontakter.

 

Præsentationsprogrammer fra seminarer finder man under ARRANGEMENTER

 

Selskabet arrangerer ind- og udenlandske studierejser for medlemmer. 


 

 

Log på dssnet
Brugernavn
Password
Glemt password Hjælp til log ind Opret dig som medlem
formandens og næstformandens blog
DE SENESTE EMNER FRA FORUM

KontaKT TIL

dss

Birgitte Barrett Bach
DSS Sekretariat
Tlf. 7844 1102
e-mail: info@dssnet.dk