Aalborg overkommer sværdslag om unødvendig aktivitet

KRONIKInspireret af Vælg Klogt er Aalborg Universitetshospital generelt holdt op med at bruge urin-stix til diagnosticering af urinvejsinfektioner. Det er ikke sket uden modstand, men ledelse, inddragelse og evidens har sikret en modernisering, beretter to ansatte i hospitalets afdeling for kvalitet og sammenhæng.

I et moderne sundhedsvæsen er det afgørende, at vi konstant vurderer og tilpasser vores arbejdsmetoder, så de er evidensbaserede og skaber værdi for patienterne. Unødvendige undersøgelser og behandlinger, der ikke bidrager til bedre patientbehandling, bør udfases for at optimere ressourcerne og forbedre patienternes oplevelser. 

På Aalborg Universitetshospital har vi taget et vigtigt skridt i denne retning ved at udfase urin-stix til diagnosticering af urinvejsinfektioner (UVI).

Ved at erstatte gamle og ineffektive arbejdsgange med mere præcise diagnostiske metoder sikrer vi, at hver patient får den bedst mulige behandling baseret på den nyeste evidens. 

Overdreven brug af antibiotika øger risikoen for udvikling af resistens, en alvorlig trussel mod folkesundheden. Ved at udfase urin-stix reducerer vi risikoen for unødvendig antibiotikabehandling, da testen ofte fører til fejldiagnoser. Dette sikrer, at antibiotika kun anvendes, når det er nødvendigt, og bidrager til en mere ansvarlig brug af medicinen.

»Når vi ikke skal bruge tid på urin-stix, frigøres sygeplejerskernes ressourcer til andre opgaver.« 

Chefsygeplejerske Rikke Skuldbøl Nielsen,
Akut- og Traumecenter afdeling

Inspireret af Vælg Klogt 

Urin-stix har i mange år været anvendt som en hurtig og nem metode til at screene for urinvejsinfektioner ved at måle tilstedeværelsen af leukocytter og nitrit i urinen. Forskning fra bl.a. Jakob Bodilsen, overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, har vist, at denne metode ofte giver upålidelige resultater, som kan føre til både overdiagnosticering og unødvendige behandlinger. Det blev derfor besluttet, at urin-stix ikke længere skulle anvendes rutinemæssigt til diagnosticering af UVI på Aalborg Universitetshospital. 

Vores beslutning er inspireret af Vælg Klogt-initiativet, som opfordrer sundhedspersonale til at reducere unødvendige undersøgelser og behandlinger. Anbefalingerne fra Vælg Klogt peger på, at urin-stix ikke længere bør bruges som diagnostisk værktøj for UVI, og det understøttes af nationale og internationale retningslinjer fra bl.a. Medicinrådet, NICE og Public Health England. 

Implementeringen af denne ændring følger også Aalborg Universitetshospitals kliniske retningslinje ‘Urinvejsinfektioner hos voksne Region Nordjylland’, som foreskriver mere præcise diagnostiske metoder, der sikrer en korrekt behandling fra start. 

Vi vil gerne dele vores erfaringer, da andre regioner har vist stor interesse for den proces, som vi har igangsat, og vi ønsker i denne sammenhæng at fremhæve tre væsentlige fordele ved at udfase urin-stix: 

  • Forbedret diagnostisk nøjagtighed: Ved at fjerne urin-stix fra vores diagnostiske værktøjskasse kan vi i stedet fokusere på mere præcise og pålidelige metoder til diagnosticering af urinvejsinfektioner. Dette vil ikke kun reducere antallet af falsk positive og negative resultater, men også sikre, at patienter får den rigtige behandling fra starten. 
  • Optimering af ressourcer: Udfasning af urin-stix frigiver ressourcer, som kan anvendes på mere effektive diagnostiske værktøjer og behandlingsmetoder. 
  • Styrkelse af evidensbaseret praksis: Ved at følge Vælg Klogt-anbefalingerne og basere vores beslutninger på solid forskning, bidrager vi til en kultur, hvor evidensbaseret praksis er i fokus. Det styrker ikke blot kvaliteten af vores behandling, men øger også medarbejdernes tillid til de metoder, vi anvender. 

Værdifuldt diagram over processen

I november 2023 igangsatte vi projektet med at udfase urin-stix og dannede en arbejdsgruppe bestående af nøglepersoner og ledere fra Kvalitetsstaben, Klinisk Biokemisk Afdeling og relevante ressourcepersoner. Det tværfaglige samarbejde var afgørende for at sikre den opbakning, der gjorde indsatsen succesfuld.  

Arbejdsgruppen har arbejdet tæt sammen for at identificere mulige udfordringer og sikre, at alle perspektiver blev taget i betragtning. Regelmæssige møder har fremmet åben dialog, hvilket er i tråd med Kotters model for forandringsledelse, der understreger vigtigheden af stærke forandringsteams. 

Tidligt i forløbet udarbejdede vi et driverdiagram for at skabe et klart overblik over de nødvendige handlinger for at nå vores mål. 

Dette diagram har været et værdifuldt redskab til at identificere nøglefaktorer og ressourcer der skulle mobiliseres. Derudover oprettede vi en detaljeret tidslinje for projektets aktiviteter, som har sikret en struktureret og målrettet proces. Disse værktøjer har ikke blot været afgørende for at holde os på rette spor, men har også fremmet en fælles forståelse af projektets faser blandt de involverede. 

Tre afdelinger er undtaget

For at sikre en smidig udfasning har vi tidligt i processen indgået dialog med de afdelinger, der fortsat vil have behov for urin-stix. Formålet har været at afklare, hvilke parametre deres urin-stix fremadrettet skal måle på, samt om der er behov for opsætning af POCT-udstyr (udførelse af analyser tæt på eller ved patienten til at understøtte de diagnostiske behov). De afdelinger, der er undtaget fra udfasningen, omfatter: 

  • Afdeling for Gynækologi, Graviditet og Fødsel 
  • Børne- og Ungeafdelingen 
  • Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling.


Disse afdelinger vil fortsat kunne anvende urin-stix, hvor det er fagligt nødvendigt. 

For at sikre adgang til mere præcise diagnostiske metoder har Biokemisk Afdeling udarbejdet detaljerede beskrivelser af alternative analyser til erstatning for urin-stix. Disse metoder er både mere pålidelige og kvalitetssikrede, hvilket reducerer risikoen for fejldiagnoser og forbedrer patientbehandlingen. 

Tydelig modstand og dialog

Kommunikationen mellem arbejdsgruppen og vores klinikere har været afgørende for vores succes med at udfase urin-stix. Fra begyndelsen har vi sørget for, at alle relevante aktører blev informeret og involveret. 

En vedvarende og åben dialog med klinikerne har gjort det muligt at forklare baggrunden for udfasningen og den evidens, der ligger til grund for beslutningen. Vi har anvendt både formelle og uformelle kommunikationskanaler for løbende at opdatere om ændringerne.

I forbindelse med udfasningen af urin-stix har der været nogle udfordringer, især fra enkelte afdelinger, hvor modstanden mod ændringen har været tydelig. Vi har håndteret dette ved at have en række dialoger om evidens og forskning. Gennem åbne samtaler har vi forklaret, hvordan de nye metoder vil forbedre patientbehandlingen, og har sikret, at klinikernes bekymringer blev taget alvorligt.

Ledelsen har spillet en central rolle i at sikre rammerne for en effektiv kommunikation.  Gennem vores POCT-rådsmøder og hygiejnerådsmøder, hvor udfasningen af urin-stix har været på dagsordenen flere gange, har de deltaget i beslutningstagningen, givet feedback og bidraget til at forme implementeringen. 
Et stærkt eksempel, som vi har brugt i vores dialog med afdelingerne, er Jakob Bodilsens forskning i akutmodtagelsen, hvor de allerede har udfaset urin-stix. Akutmodtagelsen har vist, at det er muligt at implementere mere præcise diagnostiske metoder uden brug af stix, hvilket styrker patientbehandlingen. Deres erfaringer har været et solidt referencepunkt i vores kommunikation og har hjulpet med at overbevise andre afdelinger om fordelene ved ændringen.

Den konstante kommunikation med afdelingsledelserne via interne kanaler som LederFOKUS og direkte mail til alle afdelingsledelser har holdt alle godt informeret. Desuden har indkøbsafdelingens tidlige involvering været afgørende, da de hurtigt lukkede for ILS-numrene, hvilket forhindrede fortsat bestilling af urin-stix og understøttede initiativet.

Selvom vi kunne have lukket for adgangen til bestilling af urin-stix med det samme, ønskede vi at give afdelingerne en klar frist og tid til at forberede sig. Derfor fremsatte vi tidligt i processen en dato for, hvornår udfasningen skulle træde i kraft, hvilket skete primo april 2024.

»Det er godt, at forskning kan hjælpe os med at træffe de rigtige beslutninger og samtidig kan give patienter den samme behandling uden at tabe noget på kvaliteten og ovenikøbet mindske unødigt antibiotikaforbrug.«

Cheflæge Jørn Munkhof Møller,
Akut- og Traumecenter afdeling

Henvendelser efter implementering 

Efter implementeringen og lukningen af bestillingsmuligheden for urin-stix har vi modtaget henvendelser fra forskellige afdelinger, der har ønsket at få genåbnet deres rekvirentnummer. I alt har vi fået otte henvendelser fra afdelinger, der fortsat ønsker adgang til bestilling af urin-stix og derfor har bedt os om at genåbne deres bestillingsadgang i vores indkøbssystem.

Alle disse henvendelser er blevet drøftet i hospitalets POCT-råd, hvor bl.a. hospitalets lægefaglige direktør deltager. Her vurderes det nøje, om der er faglige argumenter for at give en undtagelse, og vi ser samtidig på, hvad forskningen siger om brugen af urin-stix i den pågældende kliniske kontekst. Af de otte henvendelser er det to afdelinger, der har fået genåbnet deres adgang, hvoraf en af dem er givet, da analysen bliver brugt i forbindelse med forskning. 

Den strukturerede tilgang har sikret, at alle beslutninger om undtagelser fra udfasningen er velovervejede og evidensbaserede. Ved at have en bred vurdering fra POCT-rådet, har vi kunnet sikre en balanceret og gennemsigtig proces, hvor der både tages højde for kliniske behov og den forskningsmæssige evidens omkring analysen. Dette har været en vigtig faktor i at fastholde tilliden til beslutningen om at udfase urin-stix.

Højere kvalitet og en besparelse på 320.000 kr.

Vores beregninger viser, at vi kan forvente en besparelse på knap 320.000 kr. over to år. Det er dog vigtigt at understrege, at udfasningen ikke kun er en økonomisk beslutning, men først og fremmest er drevet af ønsket om at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen. At vi samtidig kan opnå besparelser er en ekstra fordel.

Derudover har erfaringerne fra klinikerne været positive. Udfasningen har lettet arbejdsbyrden og givet sygeplejerskerne mere tid til at fokusere på andre opgaver, hvilket har forbedret kvaliteten af den patientpleje, der tilbydes.

Evidensbaseret praksis kan have en positiv indflydelse på både personalets arbejdsgange og patientbehandlingen.

Ledelse, inddragelse og forskning

Andre hospitaler og regioner, der ønsker at optimere deres kliniske praksis, kan inspireres af vores strukturerede tilgang, hvor evidensbaserede beslutninger, og hvor inddragelse af klinikere har været helt centralt.

Vores succes skyldes bl.a. en klar kommunikation, et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger og en tydelig kobling til hospitalets mission og vision om at sikre den bedste behandling for hver enkelt patient. 

Denne proces har vist, at meningsfuld forandring kun kan ske gennem en kombination af ledelse, medarbejderinddragelse og solid forskning.

Med udgangspunkt i de resultater, vi har opnået, ser vi frem til at fortsætte med at udfordre og forbedre vores praksis. Fremtidens sundhedsvæsen skal ikke kun baseres på traditioner, men i langt højere grad på de nyeste og mest pålidelige videnskabelige metoder.

Mere om forfatterne