CPR-nummeret: En ægte dansk succes

CPR-registeret er grundlaget for velfærdssamfundet og giver enestående muligheder for forskning. I år fylder CPR-nummeret 50 år.

 

Af Jan Mainz og Søren Påske Johnsen

 

I år er det 50 år siden, at alle danskere fik et CPR-nummer i forbindelse med, at CPR-registret blev etableret i 1968. I internationalt perspektiv er CPR-nummeret unikt, og de muligheder, det giver, er enestående. CPR-nummeret er en integreret del af det danske samfund. Vi oplever ikke diskussioner om, hvorvidt vi skal have eller ikke have CPR-numre. CPR-registeret er livsnerven og nøglen i det danske samfund, der forbinder den enkelte borger med alle offentlige registre.

CPR-registeret udgør således et effektivt grundlag for det danske samfund. Den historiske erfaring med CPR-registeret og den lovgivning, der beskytter brugen af det, er, at CPR-registeret ikke skaber, men forhindrer skandaler.

Vort CPR-nummer er i dag en grundlæggende del af vores tilværelse. Alle danskere kan deres CPR-nummer udenad. Det sikrer, at vi kan kommunikere sikkert med de offentlige myndigheder. Vi bliver genkendt ved hjælp af vort CPR-nummer. Det sikrer, at vi får de rigtige børnepenge, betaler den rigtige indkomstskat, får den rigtige medicin og behandling etc. Endelig er der med udgangspunkt i CPR-nummeret nogle helt enestående muligheder for forskning.

Denne artikel beskriver historien bag etableringen af registeret, anvendelsen af CPR-numre og CPR-registeret som grundlag for velfærdssamfundet samt de muligheder, der er i internationalt perspektiv for forskning.

 

Behov opstod i starten af 1900-tallet
I begyndelsen af 1900-tallet voksede behovet for offentlige registre i takt med, at det offentlige bureaukrati blev udviklet. På det konkrete plan var det vanskeligt for kommuner at identificere de borgere, der skulle betale skat. Samtidig blev det klart for de offentlige myndigheder, at befolkningsregistre kunne bruges til andet end skatteopkrævning, idet registrene også kunne anvendes af politiet og som grundlag for befolkningsstatistik.

I 1924 vedtog Folketinget ”Lov om Folkeregistre”, der påbød danske kommuner at oprette lokale registre over kommunens borgere. Registrene skulle indeholde information om navn, adresse, erhverv, fødselsdato, familieforhold og statsborgerskab. Som led i påbuddet skulle kommunerne løbende opdatere registrene i forhold til fødsler, død, civilstand (ægteskab og skilsmisser). Borgerne var forpligtet til at informere de lokale myndigheder i forbindelse med adresseskift og lign., og i de følgende år udvikledes de lokale folkeregistre.

 

Lovpligtigt at registrere sygeforsikring
I forbindelse med Socialreformen i 1933 blev det i ”Lov om Folkeforsikring” lovpligtigt for folkeregistrene at registrere, om borgerne var tilmeldt en sygekasse eller en sygeforsikring. Under besættelsen blev en del af registrene i kommunerne skadet, bortført eller destrueret, men rekonstrueret i årene efter 1945.

I 1961 blev der af Indenrigsministeriet nedsat et udvalg, hvis arbejde førte til CPR-nummerets fødsel. Udvalget skulle i forbindelse med indførelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning bl.a. overveje, i hvilket omfang databehandlede oplysninger fra folkeregistrene kunne anvendes af andre dele af den offentlige administration, herunder hvorvidt indførelse af et fast løbenummer for hver indbygger, ”et kontonummer”, kunne anbefales.

 

Stigende behov for information
Bag ønsket om sammenkædningen af folkeregistrene med elektronisk databehandling lå et stigende behov for information om personoplysninger, især personers bopælsadresse, og behovet for personidentifikation, der kunne anvendes overalt. Hertil kom planerne om indførelse af kildeskatten, som tænktes organiseret ved hjælp af edb. Udvalget foreslog et fælles centralt personregister med et fælles personnummersystem i den offentlige forvaltning. Det var ikke hensigtsmæssigt, at man valgte et rent løbenummersystem, da dette ville løbe op i et stort antal cifre.

Endvidere fandt man det ønskeligt, at der i nummeret var indbygget nogle oplysninger om personen. Da sådanne oplysninger skulle være kendte fra fødslen og ikke ændre sig i livets løb, var mulighederne ret begrænsede. Inspireret af erfaringer fra Sverige foreslog udvalget et ticifret personnummer sammensat af fødselsdatoen, kombineret med et trecifret løbenummer og et kontrolciffer. Endvidere mente man, at kvinder skulle have lige løbenumre og mænd ulige.

 

Lovforslag fremlagt i 1967
Det lovforslag, der førte til CPR-nummerets indførelse, blev fremlagt i 1967. Lovforslaget blev overordentligt positivt modtaget. Eksempelvis udtalte den konservative ordfører, Poul Schlüter (C), at forslaget var ”noget af det mindst kontroversielle en minister i lang tid har præsenteret i Tinget”.

Egentligt er det bemærkelsesværdigt, at en så gennemgribende registrering og med så vidtrækkende konsekvenser blev modtaget positivt fra alle sider af det politiske spektrum i Folketinget, selv om der i forbindelse med behandlingen også blev udtalt bekymring for, hvem der kunne få adgang til oplysningerne. I 1968 blev loven herefter vedtaget med beslutning om indførelse af CPR-numre. Den danske befolkning modtog i oktober måned 1968 for første gang personnummerbeviser.

I 1991 blev CPR-systemet moderniseret til det, vi i dag kender som CPR-systemet samtidig med, at CPR-kontoret blev etableret. Kontoret har ansvaret for at vedligeholde og udvikle systemet. Omlægningen i 1991 er blevet karakteriseret som et ”Big Bang”, idet systemet reelt blev totalt udskiftet.

 

Ny CPR-lov i 2000
I 2000 blev CPR-lovgivningen justeret i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Et af formålene med den ny CPR-lov fra 2000 var at skabe den rette balance mellem på den ene side hensynet til at sikre borgernes privatliv og personlige integritet og på den anden side hensynet til at effektivisere den offentlige administration og det private erhvervsliv. Samtidig forsvandt begrebet folkeregistre.

I forbindelse hermed blev kommunerne fritaget for indberetning til CPR-registeret. I stedet tilvejebringes oplysningerne af de myndigheder, der kommer i kontakt med den enkelte borger i forbindelse med blandt andet fødsler, navngivelse, vielser, skilsmisser, navneændringer og dødsfald.

Disse myndigheder, som for eksempel folkekirkens kordegne og præster, statsamter og domstole, ajourfører CPR elektronisk fra egne sagsbehandlingssystemer uden om folkeregistrene.

 

Udvikling på folkeregisterområdet
Siden der i 1924 blev indført folkeregistre over hele landet, er der sket en betydelig udvikling. Fra starten i 1968 blev CPR uden for kommunalt regi kun brugt af kildeskattesystemet, ATP og Danmarks Statistik. Nu anvendes CPR i alle dele af den offentlige sektor og inden for lovgivningens rammer også i den private sektor.

I forbindelse med anvendelsen af oplysningerne er det ved flere lejligheder slået fast, at der skal være legitime grunde for at få adgang til CPR-registeret, samt at adgangen er betinget af, at oplysningerne har væsentlig betydning for myndighedens virksomhed.
Personer, der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato, har fået tildelt et CPR-nummer. I Danmark modtager man i dag normalt sit personnummer kort tid efter, at man er født eller efter, at man er flyttet til Danmark.

 

Uændret opbygning af CPR-nummer
Opbygningen af personnummeret har principielt været uændret fra CPR’s etablering i 1968. CPR-nummeret består som bekendt af 10 cifre. De første seks cifre udgøres af fødselsdag, måned og år. Det syvende ciffer udgøres af et løbenummer. Personer født i 1900-tallet har løbenumre, som begynder med 0-4, mens personer født i 2000-tallet vil få løbenummer begyndende med 5 og derover.

Normalt vil et personnummer indeholde et kontrolciffer som tiende ciffer. Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 (løbenummerets første tre cifre) angiver personens århundrede og tiende position i personnummeret angiver personens køn. Der henvises til den detaljerede beskrivelse af betydningen på CPR’s hjemmeside www.cpr.dk.

Det blev i 2001 besluttet at ændre den fremtidige opbygning af personnummeret, så der fremover ville blive tildelt et ticifret personnummer uden kontrolciffer, såfremt alle personnumre med kontrolciffer er brugt på en given fødselsdato. Det første ticifrede personnummer uden sædvanligt kontrolciffer blev den 1. oktober 2007 tildelt en person født den 1. januar 1965.

Personnummersystemet er efter den seneste omlægning igen éntydigt frem til og med år 2057, hvor ”numrene slipper op”. Der skal derfor før dette tidspunkt findes en kreativ løsning.

Det er et fast princip, at et en gang benyttet personnummer ikke genanvendes, uanset om der er tale om f.eks. en fejlnummerering, eller den pågældende er død, udrejst eller forsvundet.

I særlige tilfælde kan der tildeles et nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.

Bäckenbotten – Dessa läkemedel gör att penis känns mer som en leksak, men dina tandkött kan inte återcirkuleras eller är inte tillräckligt fast. Hur vet jag om jag behöver använda en IV? Det viagra receptfritt bästa sättet att testa för dysfunktion i bäckenbotten är genom att träffa en läkare eller behandla dig själv först.

Grundlag for det moderne samfund
CPR-systemets vigtigste opgave var ved indførelsen at give adgang til CPR’s data for den offentlige forvaltning. Det konkrete indhold i CPR-registeret fremgår af nedenstående faktaboks.

Efter 1970 kunne man holde op med at gennemføre folketællinger i traditionel forstand og i stedet blot basere opgørelsen af den samlede befolkning på et givet tidspunkt på udtræk fra CPR. Danmark var dermed det første land i verden, som var i stand til at gennemføre folketælling alene på grundlag af et centralt elektronisk personregister. Vi ved således med stor præcision, hvor mange indbyggere der på et hvilket som helst tidspunkt har været i Danmark.

Dette er i Danmark en selvfølge, mens det i international sammenhæng er bemærkelsesværdigt. Tyskland gennemførte i 2011 således en folketælling, som viste, at der var 1,8 millioner flere indbyggere end forventet.

 

Grundlag for udskrivning af valglister
Fra 1980 har CPR endvidere været grundlag for udskrivning af valglister og valgkort i forbindelse med valg til Folketing og Europaparlamentet samt Folkeafstemninger og kommunalvalg.

Udtrækket fra CPR til udarbejdelse af valglister og valgkort kan iværksættes få timer efter, at statsministeren har udskrevet valg til Folketinget. Det er således heller ikke nødvendigt for den enkelte borger selv at anmode om optagelse på valglisten, som det er tilfældet i en række andre lande.

De fleste offentlige myndigheder får personoplysninger fra CPR til brug for varetagelsen af deres opgaver. CPR’s videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder sker rent praktisk via online adgang.

Private virksomheder, foreninger, fonde m.v. kan få adgang til aktuelle navne- og adresseoplysninger og visse yderligere oplysninger i CPR om eksempelvis deres kunder eller medlemmer. CPR har således i dag en helt central og afgørende betydning for en lang række borgervendte IT-systemer i såvel den offentlige som den private sektor, hvor personnummeret benyttes som unik identifikation af borgerne og kunderne.

 

Registerindsigt siden 2004
Siden 2004 blev det muligt for borgerne at få adgang til egne data i form af registerindsigt i CPR ved brug af digital signatur via CPR’s hjemmeside, hvor borgeren umiddelbart får svar i form af sin registerindsigt på skærmen. Adgangen til CPR’s oplysninger sker inden for rammerne af CPR-loven. Der er på CPR’s hjemmeside www.cpr.dk redegjort nærmere herfor.

Teknisk set hviler CPR-systemet på et robust, stabilt og velafprøvet teknisk grundlag. Juridisk er CPR-systemet reguleret af en række love, herunder Lov om Det Centrale Personregister og Persondataloven. Den juridiske regulering sikrer balancen mellem det enkelte individ og smidig varetagelse af relevante opgaver i det moderne samfund.

 

Ingen skandaler
CPR-systemet har ikke i sig selv været forbundet med skandaler. Den aktuelle Facebook-skandale er således utænkelig i CPR-regi. CPR-registeret i sig selv indeholder kun de informationer, der er anført i ovenstående faktaboks.

Hvis man forestiller sig, at en hacker ”brød ind” i CPR-registeret, ville denne ”kun” få adgang til ovennævnte information, men ikke til oplysning om eksempelvis kriminalitet, sociale forhold, sundhed og sygdom eller uddannelse etc., fordi disse informationer findes i andre registre, der har deres egne sikkerhedssystemer. CPR-systemet fungerer således som en ”nøgle” til at forstå andre registre.

CPR-nummeret har ligeledes spillet en rolle i forbindelse med kvinders rettigheder. Før vi havde CPR-nummeret, blev borgerne registreret som familie. Kvinder blev registreret under mandens navn. Det blev der lavet om på efter indførelse af CPR-nummeret. CPR-nummeret er den forvaltningsmæssige anerkendelse af, at vi alle er selvstændige individer og borgere i Danmark.

I internationalt perspektiv er det danske CPR-system enestående. Kun de nordiske lande har systemer, der har de samme avancerede muligheder, som CPR-systemet i Danmark repræsenterer.

 

Forskning og udvikling på grundlag af CPR
CPR-systemet repræsenterer i forskningsmæssig henseende nogle helt enestående muligheder. Principielt kan CPR-registeret anvendes inden for alle forskningsdiscipliner, eksempelvis samfundsvidenskaberne, socialvidenskaben, sociologi, psykologi, arbejdsmarkedsforskning og uddannelse. Her skal blot omtales nogle få eksempler fra sundhedsforskningen.

I Danmark er der mere end 100 registre og databaser inden for sundhedsområdet. Eksempler herpå er Landspatientregisteret, Cancerregisteret, Receptdatabasen samt omkring 70 såkaldte landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, der belyser kvaliteten af den behandling, som patienter har fået i danske sundhedsvæsen. Eksempler er Depressionsdatabasen, Hjertedatabasen og Lungecancerdatabasen.

Ved hjælp af CPR-systemet er det muligt at koble information fra de forskellige sundhedsregistre og databaser sammen med andre databaser, eksempelvis Kriminalitetsdatabasen, de sociale registre og lign. Dette giver nogle helt enestående muligheder, hvilket betyder, at vi i Danmark kan gennemføre forskning, som det ikke er muligt at gennemføre andre steder i verden.

Vi bliver herved i stand til at besvare spørgsmål om, hvordan helbredet og sundheden er for forskellige befolkningsgrupper, hvordan de bliver behandlet, om der er forskel på kvaliteten af behandlingen afhængig af, om man er rig eller fattig, ung eller gammel, kvinde eller mand eller om sundhed og helbred og behandlingskvalitet afhænger af, hvor man bor? I International målestok er dette helt unikt.

Fremtidige perspektiver
CPR-systemet forventes også i fremtiden at bestå som en central samling af grundlæggende oplysninger om befolkningen og som formidler af disse data til myndigheder og private inden for CPR-lovgivningens rammer. Erfaringen fra de første 50 år med CPR-systemet viser, at CPR-registeret bidrager til at skabe et velorganiseret dynamisk samfund. Som beskrevet er der imidlertid behov for at foretage ændringer i det nuværende system inden 2057.

Kombinationen af CPR – nummeret og NemID er i sig selv et bud på at etablere et sikkert system. I den offentlige debat er der intentioner om at forny eller erstatte CPR-systemet, uden at der er præsenteret konkrete forslag.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det har været muligt at etablere CPR-systemet uden, at det har givet anledning til voldsomme politiske diskussioner. Et af svarene er, at der grundlæggende er stor tillid til ”samfundet”. CPR-systemet og den lovgivning, der beskytter det, tager i vid udstrækning hensyn til balancen mellem at beskytte den enkelte borgers privatliv og integritet samtidig med, at der med systemet sikres en effektiv offentlig administration.

Som nation må vi gratulere os selv med dette system. Vi må konstatere, at på trods af, at systemet fylder 50 år, så holder systemet sig rigtig godt.

 

Litteratur
1) Willumsen H. Folkeregistreringen 75 år i 1999. CPR-kontoret, Indenrigsministeriets departement. København 1999
2) CPR-kontoret. Udviklingen på CPR-området i de seneste 20-25 år frem til 2009. CPR-kontoret, København 2009.
3) Lars Thygesen. Personal identification numbers and population statistics in Denmark. Danmarks Statistik, Copenhagen, 1978.
4) Nielsen H. CPR – Danmarks Folkeregister. CPR-kontoret, København 2009.
5) Søgaard L. CPR-nummeret fylder 50 år: Blev et symbol på individualiseringen og ligestillingen. Kristelig Dagblad, 20. januar 2018.
6) Søgaard L. I 50 år har CPR-numrene skabt sammenhæng. Kristeligt Dagblad, 19. januar 2018.
7) Johnsen SP. Mainz J. Bartels PD. National Clinical Registries: Ten Years of Experience with Improving Quality of Care in Denmark. I: Aase K. Schibevaag L. Researchning Patient Safety and Quality in Healthcare. CRC Press, 2017.
8) TV2. CPR – nummeret fylder 50, men i 2057 løber vi tør for tal. TV2, april 2018.
9) www.hk.dk CPR – nummeret fylder 50 år og her er tre bud på et nyt CPR., 2018.
10) www.version 2. Forbrugerrådet: CPR-systemet skal laves om – men hvordan?, 2014.

Mere om forfatterne