Nærhospitaler skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne – ikke længere væk

Af Christian Harsløf og Hanne Agerbak

Ifølge regeringen skal nærhospitaler bidrage til mere sammenhængende tilbud tættere på borgerne. Den intention er svær at være uenig i.

For nærhed betyder faktisk noget for danskerne. Og især dem, som udover deres sygdom kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen på grund af sociale, økonomiske eller arbejdsmarkedsmæssige udfordringer.

Uden for Region Hovedstaden oplever over halvdelen af kommunerne faktisk, at den fysiske afstand til sygehusene er en barriere for, at nogle grupper af borgere tager imod ambulant behandling og kontroller i sygehusregi. I Region Hovedstaden er det ”kun” hver fjerde kommune, som oplever det[1].

 

Markant geografisk ulighed
Denne markante geografiske ulighed er derfor også et oplagt tema for en drøftelse i de kommende sundhedsklynger. Og måske nærhospitaler kan være en del af løsningen, hvis klyngerne får lov at tænke lidt frit om, hvad et nærhospital kunne være i deres område.

Fra kommunernes side kan vi i hvert fald godt se, at nærhospitalerne kan give lettere adgang til behandling for de borgere, som har de største behov og som måske også får mindst udbytte af behandlingstilbuddene i dag.

 

Nærhospitaler kan give lægefaglig backup
Der er også andre udfordringer i sundhedsvæsenet, som nærhospitaler kan være med til at løse, for eksempel når borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov udskrives til kommunerne eller får en indsats i nærområdet for at undgå en indlæggelse. Her er den lægefaglige backup en afgørende forudsætning.

Når kommunerne ønsker sig lettere adgang til lægefaglig backup, så skal det naturligvis ikke kun ske ud fra nærhospitalerne. Men det kan også ske der.

Uanset om du er borger i en kommune, som ligger i nærheden af et akutsygehus eller et nærhospital, eller om du er borger i en kommune, hvor afstanden er større, skal du have adgang til en fagligt kvalificeret indsats, hvor din hjemmesygeplejerske eller fysioterapeut kan trække på lægelige kompetencer og har adgang til hurtige prøvesvar, medicin eller andet.

Det stemmer også fint overens med, at Sundhedsstyrelsen i sit foreløbige oplæg ser nærhospitalerne som en satellit til akutsygehusene.

 

Tæt samarbejde med den stedlige kommune
Regeringen har allerede sat navn på 13 nærhospitaler, og i kommunerne kan vi som nævnt sagtens se behovet for at rykke sygehusbehandlingen tættere på borgerne.

Tanken om, at kommunerne skal flytte en række tilbud ind i nærhospitalerne for at skabe sammenhæng til de regionale behandlingstilbud, er også på overfladen rigtig god. Men man skal være opmærksom på, at det jo faktisk vil betyde mindre nærhed for borgerne at samle kommunale sundhedsydelser på 20 nærhospitaler, frem for i 98 kommuner.

Fra et borgersynspunkt betyder nærhed faktisk noget. Det ved kommunerne også. Tre ud af fire kommuner arbejder allerede med at tilbyde forebyggelsestilbud i borgerens nærmiljø, så borgeren ikke behøver at møde fysisk frem i sundhedshuset[2].

 

Alle borgere vil ikke flytte
De lokale forebyggelsestilbud er baseret på erfaringer, som viser, at ikke alle borgere magter eller prioriterer deres sundhed så højt, at de flytter sig til den store by i kommunen, hvor sundhedscenteret ofte ligger for at modtage rehabilitering for deres kroniske sygdom. Det er forståeligt og noget som vi, der beskæftiger os med sundhedsvæsenet, indimellem godt kan glemme.

Derfor: Nærhospitaler kan sagtens være ramme om et tæt samarbejde mellem den kommune, som hospitalet ligger i, og nærhospitalet. Det kan også – præcis som et akutsygehus – være udgangspunkt for virtuel understøttelse af omkringliggende kommuner.

 

Tænk virtuelt og tænk på driften
Med nærhospitalerne bliver der bragt nye anlægsmidler i spil – og når det sker, er nye mursten og bygninger ofte den første man kommer i tanke om. Nye byggerier kan i nogle tilfælde godt give mening. Men vi skal huske, at de milliarder, som regeringen har afsat i anlægsmidler til nærhospitalerne, også kan bruges på udstyr, som kan understøtte udadvendt og virtuel behandling og bedre samarbejde.

Det kan enten være direkte til borgerne eksempelvis i form af virtuelle hjemmebesøg hos borgere med KOL.

Eller det kan være ved at understøtte sygehusenes udadvendte funktioner, for eksempel i form af virtuel lægelig rådgivning, mobile laboratorier og nye modeller for hjemmediagnostik eller forskellige former for apoteksvirksomhed, som er helt afgørende for, at den kommunale hjemmepleje og sygepleje kan arbejde hurtigt, effektivt og fleksibelt.

Her skal kommunerne naturligvis spille ind i forhold til, hvordan det helt nære sundhedsvæsen får mest muligt ud af et nærhospital.

 

Vi skal være varsomme
Vi skal være varsomme med at bygge en hel masse nærhospitaler uden at afsætte en krone til drift – hverken til regioner eller kommuner.

Kommuner i yderområder oplever allerede mange steder, at akutsygehuset har svært ved at sikre tilstrækkeligt med lægelige kompetencer, og derfor er det væsentligt, at nærhospitalerne ikke bidrager til at smøre speciallægekompetencerne endnu tyndere ud.

Vi har en arbejdsmarkedssituation på sundhedsområdet, som er presset: Både kommuner og regioner skal sikre at personalet bruges bedst muligt – ikke mindst i yderområderne.

 

Muligheder og faldgruber ved nærhospitaler
Nærhospitaler rummer gode muligheder for – i sammenhæng med samarbejde i klyngerne og en samlet sundhedsreform – at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Men der er også en række potentielle faldgruber, som kan risikere at forstærke de eksisterende udfordringer i sundhedsvæsenet.

Lad os summere op her til sidst:

 

  1. Ja tak til øget tilgængelighed til hospitaler og praksis i hele landet, men smør ikke ressourcerne for tyndt ud.
  2. Undgå at centralisere de kommunale ydelser, fordi de sårbare borgere ikke rejser langt for et rehabiliteringstilbud. Det risikerer at medføre en øget ulighed i sundheden.
  3. Tænk i virtuelle løsninger og styrket samarbejde i stedet for kun at bygge bygninger – uanset at bygninger er lettere at se med det blotte øje.

 

Referencer

[1] Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner foretaget af KL i efteråret 2021.

[2] Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til alle kommuner foretaget af KL i efteråret 2021.

Kontorchef i Center for Sundhed og Ældre, KL
Direktør i Kommunernes Landsforening med ansvar for digitalisering, teknologi, sundhed og ældre