På vej til en sammenhængende sundhedsreform

Arkivfoto.

Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen og Dorte Rørmann

 

I skrivende stund har statsministeren i Folketingets åbningstale netop lettet en flig af regeringens tanker for den længe bebudede sammenhængende sundhedsreform. Landets 21 lokale akuthospitaler skal fremover styrkes i centre eller ”sundhedsfællesskaber” med almen praksis og 4-5 kommuner for at sikre et bedre sammenhængende nært sundhedsvæsen.

 

Hensigten er at opnå bedre sammenhæng for patienterne i deres behandlingsforløb og spare patienterne en tur på det nærmeste supersygehus. Flere behandlinger kan foregå hjemmefra eller fra de lokale akuthospitaler, og målet er at skabe langt mere lighed på tværs af landet.

 

Mens vi venter på oplægget til den nye sammenhængsreform, sætter vi i oktober-nummeret af Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen fokus på gråzonerne inden for sundhedsområdet. Gråzonerne opstår for eksempel, når borgere har svært ved at finde indgangsdøren til sundhedsområdet, eller når man mere eller mindre aktivt har fravalgt de sædvanlige sundhedstilbud.

 

På dagsordenen i flere år
For ærlig talt: Et sammenhængende sundhedsvæsen har stået øverst på både den politiske og sundhedsfaglige dagsordenen i flere år af især to årsager:

  • Nærhed til borgerne i de tidligere lokale sygehuse er de sidste 10 år blevet afløst af færre og større regionssygehuse, der har haft hovedvægt på øget specialisering for at fremme kvaliteten gennem hurtig udredning og pakkeforløb for patienterne.
  • Det nære sundhedsvæsen har fået stadigt større opmærksomhed med nye vinkler på, at almen praksis har en vigtig rolle for at kunne hjælpe de mange borgere med kroniske lidelser. Samtidig har kommunerne fået en hastigt voksende portefølje af patienter afledt af flere ambulante forløb og meget korte sygehusindlæggelser.

Nye vinkler på sammenhænge
I tidsskriftet formidler vi på forskellig vis nye vinkler på sammenhænge i sundhedsvæsenets gråzoner. Både når gråzonerne opstår på tærsklen til andre problemer, og hvis der er tale om afledte udfordringer efter et forløb i sundhedsvæsenet.

 

Lars Balle Jensen og Thomas Lund Sørensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller om, hvordan det nye tilsyn for den hastigt stigende ældrebefolkning bygger bro mellem social-, service- og sundhedsområdet. Lars Aarup Jensen beretter om, hvordan man i Midtjylland er gået til kamp mod autismens gråzoner ved at erstatte generiske løsninger med langt mere praksisnære løsninger for borgerne.

 

Tidligere cheflæge Hans Peder Graversen kommer med sit bud på, hvordan det nære sundhedsvæsen kan realiseres gennem en mere helhedsorienteret behandlingsmodel for mennesker med kroniske sygdomme og en ny sundhedsprofessionel kultur.

 

Sundhed for sårbare borgere
Marianne Søgaard Hansen og Kristine Binzer skriver om resultaterne af et projekt i Lolland og Guldborgsund, hvis mål har været at skabe bedre sundhed for sårbare borgere gennem mere smidige forløb på tværs af almen praksis, sygehus og kommune.

 

I en ny virkelighed med lokale sundhedsfællesskaber er det stadig vigtigt, at vi minder hinanden om betydningen af en central brik i hele sundhedsvæsenet: Kommunikationen hos vores klinikere. Patienternes søgning efter ny viden på nettet kan ikke erstatte en direkte relation mellem patient og læge, og det sætter Jane Ege Møller m.fl. fokus på i tidsskriftets sidste artikel om kommunikationstræning i klinikken.

 

Vi skal finde kreative løsninger
Ovenstående er alle forskellige vinkler, som er værd at notere i den kommende nye sundhedsreform. Vi kan lære meget af de løsninger, der opstår i gråzonerne af det traditionelle sundhedsvæsen.

 

Og vi er nødt til at finde kreative løsninger sammen med de mennesker, der ikke passer ind i de strukturerede pakkeforløb, eller som måske fejler noget, der hverken har stor bevågenhed eller støtte fra pengestærke organisationer.

 

God læsning!

 

Projektleder, Styrelsen for Patientsikkerhed
Adm. direktør, Filadelfia