Studentersamarbejder kan forbedre den kliniske praksis

Arkivfoto.

Praksisnært projektarbejde mellem studerende, forskere og virksomheder kan tilføre værdi til sundhedsvæsenet, lyder erfaringerne fra Aalborg Universitet.

 

Af Kristine Glavind, Lianna Hede Hammeken, Anker Lund Vinding, Helene Hedensted Bjerregaard og Lars Holger Ehlers

 

Det finansielle pres på sundhedsvæsenet er stigende, og behovet for forskellige strategier og metoder til forbedring og optimal udnyttelse af de knappe sundhedsressourcer er større end aldrig før. Vi bliver flere ældre, flere lever med kroniske sygdomme, priserne på ny medicin er voksende, og den teknologiske udvikling giver til stadighed nye behandlingsmuligheder og et stigende forventningspres (1).

 

En af mange muligheder for forbedringer i sundhedsvæsenet er bedre samarbejde med universiteter og læreanstalter. I den forbindelse repræsenterer studerende en stor og uudnyttet ressource (2-4). Internationalt er det velkendt, at medicinstuderende kan lede og drive studenterklinikker, der yder basale sundheds- og forebyggelsesindsatser til udsatte befolkningsgrupper (2).

 

Dette er ikke på samme måde udnyttet i Danmark, selvom studerende deltager i klinisk arbejde i løbet af uddannelsen.

 

Fire år med studenterprojekter
Denne artikel redegør for de første fire års erfaringer med studenterprojekter ved Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), som blev etableret i 2012 i samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Universitet med en mission om at bidrage til forbedring af sundhedsvæsenet gennem samarbejde omkring forskning, undervisning og formidling (5).

 

Indledningsvist beskrives de gennemførte studenterprojekter. Efterfølgende redegøres kort for de forskellige samarbejdsmodeller mellem DCHI og sundhedsvæsenets aktører, som er udviklet og afprøvet i perioden. Endelig redegøres for en spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet om erfaringerne med studentersamarbejde.


Tværfaglig uddannelse
En af strategierne på Danish Center for Healthcare Improvements har siden etableringen været at engagere studerende på uddannelsen Medicin med Industriel Specialisering inden for studieretningen Medical Market Access (MMA) i praksisnært projektsamarbejde. Hermed får de studerende mulighed for at bidrage til kliniske forbedringsprojekter.

 

Studieretningen er en tværfaglig uddannelse inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab, som giver de studerende gode forudsætninger for at bidrage til projekter omhandlende sundhedsøkonomi, kvalitetsudvikling og markedsføring af ny medicin eller nye teknologier inden for sundhedsvæsnet.

 

I løbet af en fireårig periode fra år 2013 til 2016 er der blevet udarbejdet mere end 100 studenterprojekter af studerende fra Medical Market Access inden for 21 medicinske specialer.

 

Projekterne er inddelt i tre grupper: De første to grupper er empiriske forbedringsprojekter i sundhedsvæsenet, henholdsvis defineret som sundhedsøkonomiske evalueringer, hvor resultatet beregnes som omkostningseffektivitet og kvalitetsudviklings- og patientsikkerhedsprojekter, hvor resultatet angives som dokumenteret forbedring. Den sidste gruppe indeholder ikke-forbedringsprojekter omfattende marketing, sundhedsøkonomi, sundhedsprofilanalyser og andre teoretiske projekter.

 

Størstedelen af projekterne er sundhedsøkonomiske evalueringer (61 procent), men der er også flere eksempler på kvalitetsudviklingsprojekter (11 procent) og øvrige projekter (28 procent).

 

I sundhedsøkonomiske evalueringer kan det eksempelvis undersøges, hvorvidt et bestemt lægemiddel, en specifik kirurgisk metode eller lignende giver nok værdi for pengene sammenlignet med eksisterende praksis, mens kvalitetsprojekter blandt andet kan afklare, hvorvidt en kvalitetsindsats i klinisk praksis giver mening at implementere.

 

Tre modeller for samarbejde
Samarbejdet mellem de studerende og sundhedsvæsenets aktører kan være meget varierende. DCHI anbefaler, at samarbejdspartnerens rolle i projektet afklares tidligt, så projektforløbet kan tilpasses dette. Projekterne kan udarbejdes med base på universitetet eller hos den eksterne samarbejdspartner.

 

Det er DCHI’s erfaring, at samarbejdet kræver, at den eksterne samarbejdspartner har kendskab til uddannelsens indhold og dermed de studerendes kompetencer. Derfor har DCHI allerede fra uddannelsens opstart taget en aktiv rolle i denne formidling.

I alt tre forskellige modeller for samarbejde omkring studenterprojekter blev udviklet og afprøvet i perioden. For det første blev der udviklet en model for ”ekstern projektskrivning” svarende til et praktikophold uden de formelle krav, som normalt omfattes af praktikpladsordninger.

 

De studerende skulle som led i deres projektarbejde have mulighed for at opholde sig i den eksterne organisation, følge de daglige arbejdsprocesser i projektet og bidrage til arbejdet efter aftale med samarbejdspartnerne, uden at disse havde en formel forpligtelse til at bidrage til undervisning og opfyldelse af læringsmål. Omvendt skulle de studerende ikke risikere at blive udnyttet til forefaldende arbejde uden tid og mulighed for at udarbejde en skriftlig rapport om et specifikt emne.

 

Den anden model var ”projektkataloget”, der består af en række projektforslag indsamlet fra aktører i sundhedsvæsenet i Danmark, såvel offentlige og private sygehuse, klinikker, regioner, kommuner, medicinal- og medicovirksomheder, konsulentfirmaer og interesseorganisationer. Konkret udarbejder DCHI ved hver semesterstart et katalog med korte beskrivelser af problemstillinger med tilhørende kontaktpersoner og idéer til det videre projektarbejde.

 

Den sidste model kaldet ”samarbejdsmodellen” blev udviklet i samarbejde med kvalitetsafdelingen i Region Nordjylland og senere videreudviklet i samarbejde med økonomiafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Her indsamler økonomiafdelingen projektforslag fra de enkelte kliniske afdelinger og videresender disse til DCHI.

 

Modellen blev udviklet, fordi mange projekter med stort forbedringspotentiale viste sig at møde barrierer og alligevel ikke at blive implementeret efter projektperiodens udløb. Det blev derfor forsøgt at sikre en løbende dialog med relevante ledelseslag i løbet af projektet samt en afsluttende formidling og diskussion af projektets resultater i relevante beslutningsfora. Seniorer fra DCHI bidrager til disse formidlingsaktiviteter og det relevante beslutningsfora identificeres tidligt i processen.

 

Erfaringerne fra samarbejdsmodellen er blandede. I enkelte tilfælde førte aktiviteterne til implementering af nye forbedringer i klinikken muliggjort af formidlingsarbejde og dialog. I andre tilfælde var det vanskeligt for de studerende at ”komme på dagsordenen” uden for klinikken og de nære samarbejdspartnere.

 

Tilfredshed hos samarbejdspartnere
For de studerende betyder samarbejdet, at de får lov til at anvende og udvikle deres faglige viden gennem arbejdet med aktuelle problemstillinger. Dette resulterer generelt i et højt fagligt niveau blandt de studerende ved projekteksamen. Foruden de studerendes læringsudbytte lægger DCHI stor vægt på, at samarbejdspartnerne oplever, at de ressourcer, de anvender på projektet, er givet godt ud.

 

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt et udvalg af tidligere samarbejdspartnere svarede 86 procent, at de har været meget tilfredse eller tilfredse med samarbejdet, mens 82 procent svarede, at de er åbne over for fremtidige samarbejder.

 

I 75 procent af projekterne er resultaterne blevet formidlet internt og over halvdelen eksternt. En særlig succes har været et højt videnskabeligt output med abstracts, postere og oplæg til konferencer samt i mindre grad også videnskabelige publikationer i internationale peer reviewed tidsskrifter.

 

Samarbejdspartnerne blev desuden spurgt til, i hvilken grad projekternes resultater er blevet anvendt i klinikken eller virksomheden. Her svarer 68 procent, at resultaterne i høj grad eller i nogen grad er blevet anvendt, mens 27 procent svarer, at resultaterne kun i mindre grad eller slet ikke er blevet anvendt.

 

Samarbejde kan tilføre værdi
Det er DCHI’s oplevelse, at praksisnært projektarbejde gennem et formaliseret og fleksibelt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og et universitetsbaseret forskningsmiljø, universitetsstuderende og eventuelle eksterne samarbejdspartnere, heriblandt private medicinal- og medicovirksomheder, kan være velfungerende og tilføre værdi til sundhedsvæsenet.

 

Det er desuden DCHI’s oplevelse, at de studerendes uddannelsesprofil bestående af en medicinsk bachelorgrad og en samfundsvidenskabelig kandidatgrad giver dem nogle særlige kompetencer i forhold til at bidrage til forbedringsprojekter i klinisk praksis.

 

De studerende kan levere idéer, analyser og dokumentation samt bidrage til dialog og formidling af erfaringer. Studerende har tid til fordybelse og kan med den rette vejledning og samarbejde levere konstruktive indspark til forbedringsarbejdet i klinik og administration og ikke mindst forbedre beslutningsgrundlaget for prioriteringer i sundhedsvæsenet.

 

Organisatorisk setup har betydning
Meget tyder dog på, at det organisatoriske setup har stor betydning for, om projektsamarbejde munder ud i implementering af forbedringer i klinikken. Hidtil har der været tæt dialog og samarbejde med klinikken. Næste skridt vil være at etablere en bestyrelse mellem DCHI og det regionale sundhedsvæsen, som kan formalisere samarbejdet og løfte det op på direktionsniveau.

 

Hermed forventes det, at der bliver sat yderligere fokus på værdien af samarbejdet og muligheden for at skabe en fælles retning på samarbejdet. På baggrund af ovenstående erfaringer er det DCHI’s overbevisning, at såvel universitet som sundhedsvæsen og industri kan opnå yderligere fordele gennem bedre brug af studerende som ressource til optimering af kvalitet og økonomi i det danske sundhedsvæsen.

 

Referencer

1) Pres på sundhedsvæsenet. Derfor stiger sygehuspriserne – sådan holder vi væksten nede. Danske Regioner.  København, 2015.

2) Simpson SA & Long, JA. Medical student-run health clinics: Important contributors to patient care and medical education. Journal of General Internal Medicine. J Gen Intern Med. 2007;22(3):352-6.

3) Gonzales R, Moriates C, Lau C, Valencia V, Imershein S, Rajkomar A, Prasad P, Boscardin C, Grady D,  Johnston S. Caring Wisely: A Program to Support Frontline Clinicians and Staff in Improving Healthcare Delivery and Reducing Costs. J Hosp Med. 2017;12(8):662-7.

4) Duffy PA, Ronnebaum JA, Stumbo TA, Smith KN, Reimer RA. Does Including Public Health Students on

Interprofessional Teams Increase Attainment of Interprofessional Practice Competencies? J Am Osteopath Assoc. 2017;117(4):244-252.

5) Danish Center for Healthcare Improvements. Om DCHI.  https://www.dchi.aau.dk/om/ (sidst besøgt d. 10. august 2018).

Chefkonsulent i Forbedring, Kvalitet og Kommunikation, Region Nordjylland. Uddannet cand.oecon. og ph.d. i innovation.
Videnskabelig assistent hos Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI). Kandidatuddannelse i Medicin med Industriel Specialisering – Medical Market Access (cand.scient.med.) fra Aalborg Universitet.
Sundhedsøkonom og projektleder på Aalborg Universitetshospital. Kandidatuddannelse i Medicin med Industriel Specialisering – Medical Market Access (cand.scient.med.) fra Aalborg Universitet.
Professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet siden 2009. Daglig leder af Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI). Uddannet cand.oecon. og ph.d. i sundhedsøkonomi fra Aarhus Universitet.
Videnskabelig assistent hos Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI). Bachelorgrad i Politik og Administration og en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.) fra Aalborg Universitet.