Ældretopmødet må ikke gå i glemmebogen

Trods konkurrencen om opmærksomheden er det værd at holde fokus på ældreområdet, der fortjener en vedholdende  handlekraft i at holde energien intakt.

 

Af Dorte Rørmann

 

Store dagsordener har det med at blive overhalet af virkeligheden. Og således også ældretopmødet, som sundheds- og ældreministeren afholdt i efteråret sammen med KL, FOA og Ældre Sagen, og som efterfølgende skulle konkurrere på opmærksomhed med både coronakrisen, det amerikanske valg og minkavl.

Trods konkurrencen om opmærksomheden er det værd at holde fokus på ældreområdet, der trods mange gode intentioner og forbedringsforslag fortjener en vedholdende  handlekraft i at holde energien intakt.

På ældretopmødet var temaerne blandt andet faglig kvalitet, rekruttering, faglig ledelse, kvalitet, visitation og organisering, ligesom pårørendesamarbejde var på dagsordenen. I dette nummer af Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen følger vi op på topmødet med et tema bestående af tre artikler.

Tre perspektiver på ældreområdet
Den første artikel af Sidsel Vinge, Kari Rose Holm, Helen Kæstel og Inge Kristensen består af fem anbefalinger til at styrke den faglige ledelse og skabe en lærende kultur i ældresektoren. Forfatterne deltog alle på ældretopmødet, og ikke mindst borgerperspektivet er i centrum af artiklen.

Temaets anden artikel er skrevet af den pårørende Inge Birthe Thomsen, som også var ”civil deltager” på ældretopmødet. Hun fortæller, hvad det betyder at være pårørende til en ægtefælle bosiddende på plejehjem og giver en række anbefalinger til systemet. Hun anbefaler blandt andet, at de lokale ledelser i langt højere grad går i dialog med de pårørende og åbner for forslag, kritik og spørgsmål.

Den tredje artikel i temaet er forfattet af direktør i Viborg Kommune Mette Andreassen, der beskriver kommunens ambitioner, efter den er blevet en af regeringens forsøgskommuner inden for ældreområdet.

Systematik og de bløde værdier
Det er i mine øjne et klart og alvorligt budskab, der går igen i de tre artikler. Der skal være respekt omkring og ikke mindst ledelsesfokus på det, der ikke lige kan sættes på formel. Der bliver brugt ord om nærvær, inddragelse, livskvalitet og lydhørhed.

Begrebet systematik går også igen i artiklerne, men heldigvis også en forventning om, at systematisk kvalitetsudvikling sagtens kan omfatte de bløde værdier. Der findes både erfaringer og gode metoder til også at sikre den del.

Sidst, men ikke mindst, peger forfatterne på styrket inddragelse af de pårørende, hvor man bør gå et skridt længere end i dag. Dette ville indebære, at eventuelle bekymringer, kritikpunkter og utraditionelle løsningsforslag fra de pårørendes side kunne få betydning for forbedringer i hverdagen, ligesom de ledelsesmæssige initiativer ville blive kvalificeret.

Vi skal lytte mere til hinanden
Eller som direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen har udtrykt det:

”Vi skal lytte meget mere til hinanden i ældreplejen. Der skal lyttes til den svækkede ældre, der beder om hjælp. Der skal lyttes til pårørende, der ofte sidder inde med stor viden om deres kæres liv, om hvordan de trives bedst. Der skal lyttes til venner, besøgsvenner og andre, som kan bidrage med viden, når hjælpen skal tilrettelægges”.

God læsning – og glædelig jul!

Selvstændig rådgiver og underviser, tidl. sundhedschef