Det politiske mandat for bordenden giver sammenhæng

Sundhedsreformen har med indførelse af sundhedsklynger øget forudsætningerne for at løse sundhedsvæsenets vilde problemer, men det kræver den rette tilgang og den nødvendige investering for at lykkes.

 

Af Tue von Påhlman

 

Personalemanglen er udtalt – også i Thisted Kommune. Antallet af ældre stiger – også i Thisted Kommune. Vi skal satse på rehabilitering og organisere arbejdet på nye måder for at fastholde velfærden – også i Thisted Kommune.

 

Udfordringerne her er genkendelige for rigtigt mange af os. Og det på trods af, at vi eksempelvis lever længere, behandlingerne er blevet bedre, flere overlever alvorlig sygdom, som alt sammen er et resultat af de seneste 20 års positive udvikling i det danske sundhedsvæsen.

 

Alligevel står vi nu overfor større og mere vilde problemer end nogensinde før. Det største er måske, at der er store forskelle i problemopfattelsen, og at meningen om løsningerne er så forskellige blandt sundhedsvæsenets aktører.

 

Behov for endnu tættere samarbejde

Sundhedsvæsenets vilde problemer kalder på, at vi i højere grad skal blive enige om en tilgang på tværs af sektorer, og vi finder afsættet i den netop vedtagne sundhedsreform. Med den er det besluttet at flytte sundhedsvæsnets aktører tættere på hinanden med borgmestre og regionsrådsformænd for bordenden. 

 

Som rigtigt mange andre har vi også arbejdet med at løse sundhedsvæsenets problemer, men har fortsat ikke knækket koden. Jeg kan konstatere, at det heller ikke – på trods af politisk fokus – er tilfældet for forskellige regeringer, der løbende har fremlagt og vedtaget reformer og andre aftaler med det formål at løse sundhedsvæsenets problemer.

 

I en appel fra 2021 til politikerne i de nye kommunalbestyrelser1 påpegede forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed Mickael Bech og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg overordnet fire problemstillinger. I den virkelighed jeg færdes i er de alle fire meget aktuelle, og det er de forventeligt også blandt sundhedsvæsenets andre aktører. De fire udfordringer er:

 

1. Væksten i antallet af ældre udfordrer velfærden 

Vi har fuld belægning på vores plejecentre, og hjemmeplejen ser flere borgere end nogensinde før. Dog har vi indtil nu kun set toppen af isbjerget.

Befolkningsfremskrivninger viser, at der frem mod 2032 vil være hele 68 pct. flere ældre over 80 år i Thisted Kommune. Samtidig har vi voksende forventninger til service, der skal leveres til flere for de samme eller færre ressourcer. Det kalder på en nyfortolkning af, hvordan service leveres. 

 

2. Mere udtalte rekrutterings-udfordringer 

Kombinationen af store ældreårgange, at relativt små årgange er trådt ind på arbejdsmarkedet de sidste 25-30 år og en lav tilslutning til sundhedsuddannelserne, er medvirkende til personalemangel i hele sundhedssektoren. 

Thisted Kommunes plejecentre og hjemmepleje har adskillige vakante stillinger. Et problem, der også er blevet mere udtalt de senere år. Eksempelvis har det krævet adskillige genopslag at besætte en stilling som nattevagt på et mindre plejecenter.

 

3. Større fokus på rehabilitering 

Vi har de seneste år arbejdet intensivt med at få rehabilitering integreret som udgangspunktet for 70 pct. af ældreområdets borgerkontakter. Vi er lykkedes langt hen ad vejen, men det skyldes i høj grad en stor indsats som følge af en millionbevilling fra en ansøgningspulje. 

I dag visiterer vi 50 pct. flere rehabiliteringsforløb sammenlignet med for tre år siden, men ambitionerne er nødt til at være større.

 

4. Sammenhæng på tværs af sektorer 

Samarbejdet mellem Thisted Kommune, Morsø Kommune, almen praksis og hospitalet i Thisted er allerede velfungerende. Særligt har driftslederne et godt kendskab til hinanden. Det betyder eksempelvis et samarbejde omkring medicin i sektorovergangene. 

Der er dog fortsat potentiale der, hvor der er forskellige holdninger til effekten. Her kan nævnes dosispakket medicin, som har potentialet til at afhjælpe de knappe personaleressourcer og samtidig øge patientsikkerheden.

 

Figur 1

 

Håbet lever 

På trods af de førnævnte udfordringer lever håbet, for i den nye sundhedsreform ligger en ambition om at styrke sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet. Det betyder bl.a., at der etableres sundhedsklynger omkring landets akuthospitaler, hvor kommuner, almen praksis og hospitalerne/psykiatri i højere grad skal samarbejde om de borgere, vi er fælles om. Desuden fastsættes det, at de kommunale borgmestre skal indgå i sundhedsklyngerne. 

 

Forslaget kommer som følge af kritik af manglende sammenhængskraft i borgerforløb på tværs af sektorerne. Vi har optimeret inden for egne sektorer i mange år nu, men har ikke haft samme held med at optimere og håndtere de tværsektorielle borgerforløb. 

 

Sæt klyngerne fri

Arbejdet med sundhedsklynger er ikke nyt for os i det nordjyske. I Nordjylland blev der i forbindelse med godkendelsen af Sundhedsaftalen i 2015 etableret fire lokale, politiske og administrative forankringsgrupper, der blev opdelt i henholdsvis nord, syd, midt og vest. 

 

Det overordnede formål med etablering af lokale forankringsgrupper var et ønske om mulighed for at udmønte Sundhedsaftalens politiske målsætninger til lokale vilkår. For der var – og er fortsat – forskel på de vilkår, hver kommune og hvert hospital kan indgå i samarbejdet med. 

 

Den geografiske opdeling af klynger har siden etableringen i 2015 set ud som følgende i figur 1. 

 

Vurderingen var, at klyngesamarbejdet skabte lokalt ejerskab og værdi for borgerne. Derfor blev det fastholdt og videreudviklet i forbindelse med godkendelsen af Sundhedsaftalen i 2019. 

 

Erfaringerne fra forrige sundhedsaftale viste dog, at der både var et politisk og administrativt ønske om at få et større råderum til at arbejde med de lokale problemstillinger. Derfor blev det indskrevet i Sundhedsaftalen i 2019, at klyngerne skulle sættes fri, så det i højere grad blev muligt at flytte sundheden med afsæt i konkrete lokale forhold.

 

Giver indblik i hinandens opgaver

I oktober 2021 blev der gennemført en evaluering af de politiske klynger i Nordjylland. Formålet med evalueringen var at give de afgående politiske repræsentanter en mulighed for at overdrage deres synspunkter og erfaringer til de politikere, der efter kommunal- og regionsrådsvalget skulle varetage opgaverne.

 

Evalueringen viste entydigt, at det lokalpolitiske samarbejde var både positivt og vigtigt. Som en politiker udtrykker det i evalueringsrapporten: 

 

… der er ingen tvivl om, at klyngesamarbejdet er en god måde at få både et politisk samarbejde og at få noget konkret til at ske.

 

Politikerne oplever, at det er gode og brede emner, som dagsordenssættes. Det giver et bedre indblik i, hvad der sker i sektorovergangene både hos hinanden og i egen organisation. Evalueringen viser særligt, at relationer styrkes, hvilket giver bedre mulighed for at tilrettelægge indsatser og beslutninger til de lokale vilkår. Som en politiker siger det i evalueringsrapporten: 

 

Jeg føler faktisk, at det har været en rigtig god rejse, og det man snakker om i klyngerne, bliver ikke bare ved snakken. Det forplanter sig også i kommuner og regioner (…). Det, tror jeg, er fordi den samarbejdsånd, der er blevet mellem regioner og kommuner. Den er udsprunget fra de her klynger.

 

Trods positive resultater peger evalueringen på et fortsat potentiale for endnu stærkere implementering af lokale initiativer. Der er ingen tvivl om, at klyngesamarbejdet har givet politikerne et fælles perspektiv. Et perspektiv, hvor partiskel og tilhørsforhold til kommune/region ikke har været dominerende. 

 

Det har været tydeligt for mig, at politikerne er lykkedes med at danne et fælles mål, hvor grænsefladerne i forhold til mine og dine opgaver er nedtonet. På den måde er det lykkedes at skabe et fælles blik på de nordjyske borgeres sundhed.

 

Direkte fra tanke til handling

Politikernes engagement er ikke opstået ud af det blå. Der er arbejdet intensivt med politikernes rolle og opgaver i samarbejdet. 

 

I Klynge Vest har vi gennemført en proces, hvor politikerne på baggrund af udfordringerne fra henholdsvis hospitaler, psykiatri, kommune og almen praksis har udpeget den overordnede strategiske retning for arbejdet i vores politiske klynge. 

 

Det gode eksempel på et resultat af det tværsektorielle samarbejdet må være intravenøs behandling (IV-behandling) i eget hjem. Her er det i højere grad end tidligere lykkedes med en fælles indstilling til, hvad der fagligt giver bedst mening og værdi for borgerne. De faglige anbefalinger er taget direkte ind og besluttet på det politiske niveau og gav tilbage i 2020 genlyd nationalt.

 

Lommekort sparer tid

Jeg kan nikke genkendende til det påpegede potentiale for en stærkere implementering af klyngesamarbejdet. Fra mit perspektiv har vi fortsat nogle barrierer for samarbejdet sektorerne imellem. Barrierer som måske i højere grad findes på driftsniveau end politisk. 

 

Vi løber stærkt i hverdagen, og når alle parter har knappe ressourcer, vil det i udgangspunktet være hver sektors kerneopgave, der vil få det største fokus. Så bliver de komplekse opgaver i mellemrummene – som i øvrigt ikke er de opgaver, vi hver især bliver målt og vejet på – naturligt nedprioriteret. 

 

Vi har endvidere erfaret, at konkret definerede udfordringer i sektorovergangene, som alle parter kan relatere til, bliver lettere at gå til og løse. Eksempelvis et lommekort til hospitalet med en oversigt over den kommunale hjemmepleje, så hospitalet ikke behøver at bruge tid på at finde den rette indgang.

 

Efter min overbevisning kan og skal udfordringerne overkommes, og vi er allerede kommet et godt stykke vej som følge af arbejdet i de seneste to nordjyske sundhedsaftaler. Der er dog fortsat potentiale for at høste endnu flere gevinster til gavn for borgerne. Det kræver, at alle parter i højere grad går ind til samarbejdet med en intention om at investere de nødvendige ressourcer. 

 

Politiske katalysatorer i fokus

Med sundhedsreformen anno 2022 flyttes borgmestre og regionsformand tættere på sundhedsdagsordenen. Det sker ud fra forventningen om, at forudsætningerne for at imødekomme de vilde problemer bliver større med det øverste politiske mandat for bordenden. 

 

Det er en ny konstellation sammenlignet med det, vi er vant til i Region Nordjylland. Tidligere har det været regionsrådsrepræsentanter og kommunale repræsentanter fra sundhedsudvalgene, der har drevet sundhedsdagsordenen. 

 

Derfor melder spørgsmålet sig: Kan de politiske klynger med borgmestrene og eventuelt regionsrådsformand i spidsen være katalysator for at få taget livtag om de vilde problemer, som ældre- og sundhedsområdet står overfor? 

 

Jeg tror på, at det kan vise sig at være et skridt i den rigtige retning, såfremt vi tager en række forhold i betragtning: 

 

1. Borgmestrene repræsenterer alle kommunens interesser

Deres opgave er i udgangspunktet at »flyde oven vande«, hvor de sjældent er helt nede i fagområderne. Jeg forudser, at netop deres handlekraft og mandat rummer et potentiale for øget fremdrift. Der skal dog være opmærksomhed på, at kondenseringen af dagsordener kan udfordre den faglige dybde i beslutningerne, og at reduktion af kompleksitet ikke må blive handlingslammende.

 

2.
De kommunale sundhedsudvalg skal medtænkes

I Thisted Kommune har Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget det overordnede ansvar for borgernes sundhed herunder koordination med relevante aktører. Det medfører en vigtig opgave i at sikre sammenhæng mellem de beslutninger, borgmestrene træffer, og de handlinger, som igangsættes af fagudvalget.

 

3. Administrationen skal videreføre indsatserne

Det administrative niveau får en vigtig opgave med at skabe en tydelig retning, som taler direkte ind i løsningen af sundhedsvæsenets vilde problemer. Det politiske niveau skal være med på, at problemerne ikke løses over natten. Det kræver sandsynligvis beslutninger og indsatser, som går ud over deres valgperiode.

 

4. Der skal afsættes tilstrækkeligt administrative ressourcer 

Borgmesteren vil i perioderne mellem møderne være væk fra den sundhedspolitiske dagsorden og vil derfor forventeligt også skulle klædes tilstrækkeligt på. 

 

Alternativet er uundgåeligt

Løsninger på sundhedsvæsenets vilde problemer må være omdrejningspunktet. Vi står overfor fælles udfordringer, som vi er nødt til at handle på. Gør vi ikke det, vil alternativet uundgåeligt påvirke den kvalitet og service, vi leverer til borgerne. 

 

Det kalder på, at alle parter har større fokus på sammenhæng og det, som foregår i mellemrummene. Området skal i højere grad, både politisk og administrativt prioriteres, så de, der skal skabe positive forandringer for borgerne, naturligt opprioriterer indsatsen.

 

Jeg tror på, at vi med førnævnte forhold for øje kan lykkedes med at mobilisere borgmestrene og regionsrådsformænds mandat og beslutningskraft, så vi sammen finder løsninger på nogle af de vilde problemer.

 

Vi skal arbejde projektorienteret og afprøve løsninger, hvor de velfungerende implementeres og projekter uden værdi afsluttes. Og sidst men ikke mindst så er jeg overbevist om, at det kan skabe sammenhæng i sundhedstilbuddene til gavn for borgerne i vores klynge.

 

Referencer

1. www.vive.dk/da/udgivelser/kaere-nyvalgte-kommunalpolitiker-her-er-din-sundhedspolitiske-dagsorden-de-kommende-4-aar-16919

Direktør for Social, Sundhed og Kultur, Thisted Kommune