PRO er et redskab til at sætte fokus på behov og ønsker

Borgerne er bedre forberedte, mere reflekterede og mere trygge i mødet
med deres behandlere, når de inden da har udfyldt et PRO-spørgeskema.

 

Af Marie Papadaki og Charlotte Glümer

 

Patientrapporterede oplysninger (PRO) er en systematisk måde at indsamle viden om patientens helbredstilstand.1 PRO er et godt supplement til andre kliniske oplysninger om patienten/borgeren og er med til at understøtte en ligeværdig og personcentreret tilgang i mødet mellem patient og den sundhedsprofessionelle. 

PRO anvendes ofte i dialogstøtte med henblik på at finde ud af den enkelte borgers behov, motivation og præferencer i forhold til et givent forløb eller en behandling, som borgeren er henvist til. PRO anvendes også til visitations- og behandlingsstøtte; eksempelvis kan PRO anvendes til at vurdere, hvor mange konsultationer en patient skal have, eller vurdere om patienten skal have et besøg hos lægen, sygeplejersken eller anden faglighed som eksempelvis en diætist.

Der er udviklet flere nationale PRO-spørgeskemaer inden for forskellige områder såsom diabetes, iskæmisk hjertesygdom, graviditet og knæ- og hofteartrose.2 I Center for Diabetes og Hjertesygdomme i Københavns Kommune har vi arbejdet med PRO siden 2017. Vi har bl.a. pilotafprøvet det nationale PRO-spørgeskema til diabetes, og været med til at udvikle et nyt digitalt redskab (Kommunal PRO), som alle kommuner i Danmark har tilsluttet sig. Sidst men ikke mindst har vi udviklet en organisatorisk implementeringsguide, der kan anvendes driftsnært og på tværs af sektorer.3

I denne artikel giver vi indblik i, hvordan vi i Center for Diabetes og Hjertesygdomme anvender PRO, samt hvilken værdi det giver for borgere og sundhedsprofessionelle. Lad os tage udgangspunkt i vores borger, Mette, som har type 2-diabetes, og bruge hende som eksempel (figur 1). 

 

Figur 1. Borgerrejse.

 

PRO er et redskab til at forberede sig

Inden en afklarende samtale i Center for Diabetes og Hjertesygdomme modtager Mette et link til spørgeskemaet via digital post. Mette kan i ro og mag svare på skemaet hjemmefra via computer eller mobiltelefon. Hvis Mette har svært ved dette, kan hun få hjælp ved ankomsten til centeret.

Spørgsmålene, som hun svarer på, handler om mentalt og fysisk helbred, livskvalitet, symptomer og funktionsevne. Mette svarer også på spørgsmål om oplevelser, tanker og eventuelle bekymringer om livet med diabetes og på spørgsmål om, hvad hun ønsker at ændre, samt hvilken hjælp hun gerne vil have. Inden Mette kommer ind til samtalen, har kontaktpersonen kigget på Mettes besvarelse og er derfor bedre forberedt på samtalen. 

Vi ved fra den nationale evaluering af PRO-diabetesspørgeskemaet,4 at når borgerne udfylder spørgeskemaet inden samtalen, føler borgerne sig bedre forberedt og mere trygge. Borgerne har forholdt sig til de emner, som samtalen og borgerens forløb kan komme til at handle om.4,5 Desuden oplever de ved udfyldelse af skemaet at blive mere reflekteret over sammenhænge mellem forskellige faktorer og sygdommen.

Det samme gør sig gældende for de sundhedsprofessionelle. De får et bedre kendskab til borgerne, og de kan derfor indlede samtalen et andet sted og hurtigere komme til at snakke om det, der er relevant for borgeren.4

Jeg forstod bedre, hvad vi skulle tale om – mere forberedt. Spørgeskemaet gjorde, jeg var tvunget til at gå ind i de svære emner – det var godt.

Borger fra Aalborg (citat fra Sundhedsdatastyrelsens
pilotevalueringsrapport4)

 

Det gjorde mig meget tryg. Det med at skulle huske alt, jeg ville spørge om, eller hvad der var relevant. Der havde man bare det dér spørgeskema, hvor tingene fremgik: Det er det her, der er vigtigt. Det var meget trygt.

Borger fra Center for Diabetes og Hjertesygdomme
(citat fra Sundhedsdatastyrelsens pilotevalueringsrapport4)

 

PRO understøtter personcentreret tilgang 

I mødet med kontaktpersonen gennemgås Mettes svar på en stor tv-skærm. Her er skemaet sat op med en visuel fortolkning af Mettes besvarelse. Denne er farvemarkeret (rød, gul, grøn) for at give opmærksomhed til særligt vigtige emner. Den fortolkede visning danner en fælles forståelse af, hvilke behov Mette har, og den er et ligeværdigt udgangspunkt for samtalen. 

Sammen prioriterer Mette og hendes kontaktperson, hvad der er vigtigt at få fokus på nu ud fra Mettes ønsker og ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Der opsættes meningsfulde mål og planer ud fra Mettes behov, ønsker og præferencer.

 

” Jeg synes, det var fint, at hun ved noget om mig, inden jeg kommer og, at vi tager udgangspunkt i mig, og ikke sidder og ævler om alt muligt. Jeg føler, at samtalen handler om mig og ikke overordnet om, hvad diabetes er. Jeg tænker, at vi ikke har samme behov alle sammen, selv om vi har samme diagnose.

Borger fra Guldborgsund
(citat fra Sundhedsdatastyrelsens pilotevalueringsrapport4)

 

Der er flere fordele ved at anvende PRO-spørgeskemabesvarelsen aktivt i samtalen. Det er nemmere at få fremhævet, hvad der er vigtigt for borgerne at få talt om, og borgerne kommer i centrum i samtalen. Det gør, at borgerne oplever at blive inddraget, og at der er en fælles dagsorden.6 

Borgerne bliver mere aktivt deltagende i samtalen og tager mere ejerskab for samtalen,4,6 som er afgørende planlægningen af et forløb. Med visningen understøtter PRO prioritering af hvilke indsatser, patienten har behov for, og dermed hjælpes den sundhedsprofessionelle til en differentieret tilgang – altså at ikke alle har brug for lige meget. 

Afhængigt af svarene på spørgeskemaerne kan PRO anvendes til at visitere borgeren til forskellige typer af behandlere (læge, diætist, sygeplejerske), antal konsultationer mv. 

 

Supplerende, vigtige oplysninger

De sundhedsprofessionelle har erfaret, at når de anvender PRO i dialogen med borgerne, får de vigtige oplysninger om borgerne, som de ellers ikke havde fået. 

PRO hjælper med at få spurgt systematisk ind til områder i borgernes liv, som ikke altid får opmærksomhed i sundhedsvæsenet, eller som vi synes er svært at tale om, men som fylder meget i borgernes hverdag med kronisk sygdom. Eksempelvis livskvalitet og sexolo-giske problemstillinger. 

Vores sundhedsprofessionelle giver eksempler på, at PRO i deres møde med borgerne har givet opmærksomhed til områder som ensomhed, smerter, symptomer på angina pectoris og dårlig mental trivsel, som hidtil har været ukendt for f.eks. egen læge. 

 

PRO understøtter bedre sektorovergange

Når vi anvender PRO, får vi henvist til andre sektorer eller indsatser, som vi ikke selv har i egen organisation. Borgere, der gennem PRO for eksempel har besvaret, at de har problemer med søvn, seksualitet, brystsmerter, mental trivsel, fødder og øjne bliver sendt videre til f.eks. søvnklinik, sexologisk klinik, øjenlæge, fodlæge, egen læge eller hospitalet. I den Kommunale PRO-løsning er der indsat handlevejledninger til, hvor borger kan sendes hen eller få information. PRO understøtter derfor en synliggørelse af problemstillinger og er med til at sætte gang i løsningerne.

 

PRO til kvalitetsudvikling 

Oplysningerne fra PRO er unikke data, som også kan anvendes på aggregeret niveau. Det er oplagt at anvende PRO som outcome-mål på lige fod med kliniske outcome-mål for indsatserne i sundhedsvæsenet. 

Informationerne på aggregeret niveau vil kunne bidrage til information og anvendes i kvalitets- og forbedringsarbejdet i sundhedsvæsenet. I vores egen organisation vil vi f.eks. anvende PRO-data til at vurdere om de rette borgere kommer i rette tilbud, og samtidig vil vi anvende disse data som et fast led i vores vurdering af, om vores indsats skaber effekt for borgeren.

For at kunne lære på tværs af organisatoriske enheder og kunne se på forløb på tværs af sektorer er det vores anbefaling, at man på nationalt niveau på tværs af sektorer og sygdomsområder bliver enige om fælles indikatorer for f.eks. livskvalitet og mental sundhed.

 

Implementering kræver grundig planlægning

Arbejdet med PRO er for mange organisationer en kulturændring i forhold til patienternes medinddragelse og medindflydelse. Samtidig er det i nogle organisationer en kulturændring eller et paradigmeskifte i forhold til, at det ikke kun er de kliniske oplysninger, der er styrende for behandling og kvalitet. Når det er sagt, så oplever og hører vi fra både det kommunale og det regionale sundhedsvæsen, at det giver mening at arbejde med PRO og dermed kan det være med til at øge trivslen i arbejdsdagen.

Succesfuld implementering af PRO kræver som alt anden implementering en god forberedelse og ikke mindst ledelsesopbakning.3,4 Der skal udarbejdes realistiske arbejdsgange, og man skal beslutte hvordan man understøtter borgere med manglende it-kompetencer. Der skal være tid til undervisning og træning for medarbejderne, som skal understøttes teknisk og sundhedsfagligt i forhold til at anvende PRO i mødet med patienten. 

Alt dette kan man læse om i implementeringsguiden, som er udviklet i samarbejde med aktører på tværs af sundhedsvæsenet.3 Her findes der materiale, som er lige til at plukke i og versionere til egen organisation. I Center for Diabetes og Hjertesygdomme er vi oppe på, at 90 pct. af alle borgere med diabetes får tilsendt PRO-skemaer. 89 pct. af borgere med diabetes og iskæmisk hjertesygdom, der får tilsendt et PRO-skema, udfylder dette inden de kommer til samtale. Det har vi opnået på baggrund af en inddragende tilgang, undervisning og træning af vores medarbejdere. 

 

Referencer:

1. Kvalitetsguiden | DSKS https://dsks.dk/kvalitetsguiden-dk/

2. PRO-emner (pro-danmark.dk) https://pro-danmark.dk/da/pro-emner

3. Implementeringsguide – PRO (pro-danmark.dk)
https://pro-danmark.dk/da/kom-godt-i-gang/implementeringsguide

4. SDS rapport (pro-danmark.dk)
https://pro-danmark.dk/media/subsites/pro/filer/pro_emner/
diabetes/pilotevalueringsrapport-vedr,-d-,-pro-til-diabetes-(pdf).pdf

5. https://emag.diabetes.dk/Behandlerbladet/Behandlerbladet_juni_2021/pubData/
source/samlet_blad_uden_annoncer.pdf

6. Maribo T, Ibsen C, Thuesen J, Nielsen CV, Johansen JS, Vind AB (Red.). Hvidbog om rehabilitering, 1. udgave. Rehabiliteringsforum Danmark, Aarhus. 2022.

7. Bootle S, Skovlund S: Proceedings of the 5th International DAWNSummit 2014: Acting together to make personcentred diabetes care a reality. Diabetes Research and Clinical Practice. 2015; Vol 109, 6-18.

8. Skovlund SE, Ejskjær N: Store perspektiver for værdibaseret diabetesbehandling i Danmark. S. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, Udgave 3, 2018.

9. Skovlund SE: Psykosocial støtte: Sådan gør vi det bedre, Behandlerbladet, Diabetesforeningen, 46, s.37-38, 2018

Udviklingskonsulent, antropolog, Center for Diabetes og Hjerterehabilitering.
Centerchef, læge, Center for Diabetes og Hjerterehabilitering, Københavns kommune, forperson for den kliniske Koordinationsgruppe for det Nationale Diabetes PRO-skema