Synspunkt: Bedre forståelse af psykisk sygdom påkrævet

En bedre forståelse af psykisk sygdom og social udsathed indebærer, at vi erkender kompleksiteten og behovet for forskellige tilbud.

 

Af Lene Pedersen, Dorte Rørmann og Henrik Thiesen

 

Özlem Cekic fortalte for nylig på LinkedIn om sundhedsminister Magnus Heunickes åbningstale på PsykiatriNetværkets Psykiatritopmøde 2019:

”Midt i talen holdt han en pause, tog en dyb indånding og fortalte, at hans datter har været syg med tvangstanker. Datteren kunne ikke passe sin skole og havde været hjemme et halvt år. Salen blev helt stille. Vi lyttede intensivt. Det er ikke hver dag, at en sundhedsminister går forrest for at bryde tabuet.”

Tabuer brydes. Og i takt med det fylder debatterne om vores støtte til og behandling af mennesker med psykisk sygdom heldigvis mere. Problemerne står også i kø, og de lange ventetider og utilstrækkelige behandlingstilbud i psykiatrien har fået massiv opmærksomhed i medierne.

Psykiatrien er blevet et politisk tilløbsstykke med planer om forbedring af psykiatrien. Den forrige regering havde konkrete planer, og valgkampen afslørede planer på området, som 10 ud af 13 opstillede partier tilsluttede sig. Den nye regering taler om en tiårsplan med overskriften ”Fri og lige adgang”, hvilket er særdeles tiltrængt, men stadig mangler vi, at tiårsplanen udarbejdes og kommer på finansloven.

Psykiatriens problemer er ikke nemme at løse og er tæt forbundet med problemerne omkring manglende sammenhæng mellem sektorer og ulighed i sundhed.

 

Psykiatrisk topmøde
I forsommeren samlede Politiken syv ildsjæle til psykiatrisk topmøde, der kom med ni konkrete anbefalinger. På fem timer skulle de løse psykiatriens problemer og vise, hvad der skal til, for at psykisk syge borgere får den rette hjælp.

Anbefalingerne fra topmødet var grundlæggende præget af, at psykisk sygdom fremover skal ligestilles med somatisk sygdom. Psykisk sygdom skal behandles akut ligesom kræft, som det fremgår af nogle af anbefalingerne fra topmødet:

Opret et psykiatriens hus. Etablér et akutnummer for psykiatrien. Find de psykisk syge, der ikke selv dukker op. Behandl misbrug som en psykisk sygdom. Indfør nationalt sikret kvalitet i psykiatrien. Opret intensive sengeafsnit. Mød patienten som et unikt menneske.

 

Kvalificerede bud på løsninger
Vi byder i dette tidsskrift på tre kvalificerede bud på løsninger fra fagfolk på området. Tidsskriftet er lavet i samarbejde med overlæge Henrik Thiesen, der deltog i Politikens psykiatriske topmøde, og tidsskriftet indeholder artikler om indsatser, der kendetegnes af nytænkning, og som har potentiale til implementering andre steder.

Vores hovedindtryk er, at der er mange vigtige initiativer på tværs af sektorer, som lykkedes på trods af en hårdt presset psykiatri. Flere af artiklerne peger på, at vi har brug for et nyt syn på psykisk sygdom, hvilket indebærer, at vi holder op med at udgrænse og stigmatisere mennesker med psykisk sygdom.

Henrik Thiesen peger i sin egen artikel på, at denne udgrænsning har omfattende konsekvenser ikke mindst for dem, vi kalder ”socialt udsatte”. Det sker i form af manglende behandling af ikke bare psykisk, men også af somatisk sygdom. Vejen ud af stigmatisering er en mere nuanceret forståelse af hvilke problemstillinger, der ligger gemt bag begreberne.

Misbrug er ikke kun en psykiatrisk lidelse, og metoderne til behandling er mange. Hertil er en vigtig pointe, at de komplekse problematikker skifter karakter over tid og ikke kun kan mødes med en medicinsk eller psykiatrisk synsvinkel.

 

Samfundsmæssig stigmatisering
Også Birgit Bundesen m.fl. fremhæver i deres artikel, at der fortsat findes en samfundsmæssig stigmatisering af psykisk sygdom, som har store konsekvenser. Den foregår strukturelt og indlejret i sproget, hvilket kan føre til social isolation. Stigmatiseringen kan endvidere indlejres i den enkelte og være meget vanskelig at frigøre sig fra for mennesker med psykisk sygdom.

Artiklen kommer med et særdeles interessant bud på en velfungerende indsats, hvor personer med psykisk sygdom tilbydes en ny vej til et aktivt socialt liv ved at deltage i skrivegrupper ledet af forfattere som del af misbrugs- og psykiatrisk behandling. Forfatterne taler i forlængelse deraf for, at der skal udvikles flere recoveryindsatser, der bygger bro mellem behandlingspsykiatri og hverdagsliv.

 

Løsninger tæt på borgerne
Temaets artikel af Janet Samuel og Tina Levysohn argumenterer for, at løsningerne skal findes tæt på borgerne i kommunernes socialpsykiatri.

I flere kommuner arbejdes med afgrænsede rehabiliteringsforløb som alternativ til traditionelle visitationsprocedurer og ofte langvarige tilbud ud fra en tanke om, at borgere med psykisk sygdom så hurtigt som muligt afklares og hjælpes videre fremfor at blive fastholdt i flerårig behandling.

Udfordringen er, at selvom samtlige psykiatriplaner de seneste årtier har forholdt sig til den manglende sammenhæng for mennesker med psykiske sygdomme, har der været et snævert økonomisk fokus på at løfte behandlingspsykiatrien, mens den kommunale socialpsykiatri primært har fået udviklingsmidler, men ikke driftsmidler. Forfatternes budskab er, at der skal tilføres flere ressourcer til at støtte de psykisk syge tæt på deres hverdagsliv.

 

Vi skal erkende kompleksiteten
Livet for mennesker med psykisk sygdom skal forbedres der, hvor det leves. En bedre forståelse af psykisk sygdom og social udsathed indebærer, at vi erkender kompleksiteten og behovet for forskellige tilbud på tværs af alle de sædvanlige strukturer.

Psykisk sygdom og social udsathed kan ramme os alle, og vi skal blive bedre til at forstå, hvordan vi udvikler indsatser, der virker både ved kortvarige kriser, og når det er livslange vilkår for det enkelte menneske.

 

Konsulent og rådgiver inden for sundhedsvæsenet