BørneRiget gentænker patientforløb, organisation og kultur

Opførelsen af et hospitalsbyggeri til børn, unge, fødende og deres familier på Rigshospitalet giver anledning til at gentænke hospitalet.

 

Af Anne-Mette Bang Termansen, Christian Koerner og Bent Ottesen

 

Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk’s Fond har den 15. juni 2016 indgået en aftale om realisering af et hospitalsbyggeri til børn, unge, fødende og deres familier på Rigshospitalets matrikel – i daglig tale BørneRiget.

Aftalen muliggør opførelsen af et nyt, innovativt forsknings-, udviklings- og uddannelseshospital, der tager højde for den sårbare situation, familierne er i, når et barn bliver alvorligt sygt. Det nye hospital for børn, unge og fødende forventes ibrugtaget medio 2024.

I denne artikel vil vi fortælle om, hvordan den nye bygning giver anledning til at gentænke hospitalet. Vi vil også invitere til samarbejde på tværs af hospitaler, kommuner, universiteter og leverandører ud fra en tanke om, at vi kun sammen kan skabe et nyt tilbud til patienterne og deres familie, som sætter brugernes behov i centrum og lader brugernes behov definere hvordan vi indretter os og udvikler os.

 

Vision: At skabe verdens bedste hospital
Visionen med BørneRiget er at skabe verdens bedste hospital for børn, unge og fødende ved at:

• Give patienterne og deres familie verdens bedste behandling
• Bidrage til at skabe flere videnskabelige gennembrud
• Bidrage til at forny og udvikle hele det danske sundhedsvæsen

Realiseringen af projektets visioner foregår i en symbiose mellem byggeri, transformation, re-design og forskning og innovation, som er ligeværdige hovedopgaver i opfyldelsen af visionen.

Ambitionen er at skabe fysiske rammer, som støtter en fortsat udvikling af Rigshospitalets internationalt anerkendte ekspertise indenfor behandling af børn, unge og syge gravide. Det gælder både den lægelige behandling og muligheden for at behandle børn som børn ved at tillade dem at lege sig gennem alvorlig sygdom. For børn lærer og lever ved at lege, også når de er syge.

Den indsigt skal bruges til at bygge et bedre fundament for fremtidens behandling i en bygning, der kan inddrage den nyeste viden om helende arkitektur. En bygning der inviterer til leg, samarbejde og udvikling.

 

Internationalt kraftcenter
Målet er at samle alle børn på Rigshospitalet i et område dedikeret til børn mellem 0 og 18 år. Fødestuer og senge til syge svangre og barslende kvinder samles for at opnå synergi i behandling og erfaringsudveksling.

Det betyder, at Rigshospitalet kan blive et internationalt kraftcenter, som tiltrækker de dygtigste eksperter fra hele Norden for at kunne tilbyde den bedste udredning og behandling til de allermest syge børn, unge og gravide i Norden.

Byggeriet udgør samlet cirka 56.000 kvadratmeter og skal blive en integreret del af Rigshospitalet, da mange behandlinger kræver ekspertise fra hele hospitalet. Nybyggeriet er beliggende i hjørnet mod Juliane Maries Vej og Nørre Allé med tunnel- og broforbindelser til det eksisterende hospital.

Vinderprojektet er tegnet af et team bestående af totalrådgiver 3XN med underrådgiverne Arkitema, Niras, Kristine Jensens tegnestue og Rosan Bosch Studio. Projektet lever til fulde op til visionens høje ambitionsniveau.

 

Integreret bygge- og organisationsprojekt
Realiseringen af projektets vision foregår i en symbiose mellem byggeri, organisationsudvikling og forskning og innovation. Projektorganisationen, som bidrager til at realisere visionen, består derfor af et byggeprojekt og et organisationsprojekt, som er fuldstændigt integrerede i det daglige arbejde. Eksempelvis sidder projektorganisationen midt i klinikken for at være tæt på de medarbejdere og patienter, som skal leve i den nye bygning.

I organisationsprojektet arbejder direktion, centerledelser, klinikledelser, medarbejdere, patienter og familier på at udvikle indholdet i BørneRiget. Projektet giver enestående muligheder for at nytænke ikke blot patientforløb, men hele vores organisation og kultur. Målet er et nyt fagligt paradigme og et nyt paradigme for fremtidens brugeroplevelse.

 

Ledelsesgruppe og udviklingsprojekter
Beslutning om igangsætning af udviklingsprojektet inden for organisationsprojektet sker efter udarbejdelse af projektbeskrivelsen med beskrivelse af formål, bemanding og outcome.

Ideer til igangsætning af udviklingsprojekter med tæt kobling til klinikken initieres og drøftes i ledergruppen for BørneRiget. Ledergruppen består af klinikledelsesrepræsentanter fra fagområder som beskæftiger sig med børn, unge og fødende på tværs af Rigshospitalets centre. Det er på den måde ikke et formelt beslutningsorgan, men et fagligt ledelsesforum, hvor nye tiltag genereres, præsenteres og udvikles.

Udviklingsprojekter, som alene berører et enkelt center, besluttes af den pågældende centerledelse. Udviklingsprojekter, som berører flere centre på tværs af Rigshospitalet, besluttes af projektstyregruppen med hospitalsdirektøren som formand.

Udviklingsprojekter, som berører kliniske forhold, vil altid involvere faglige specialister fra de involverede områder. I de tilfælde hvor specialisterne på tværs af klinikker eller centre ikke kan blive enige om arbejds- og ansvarsfordelingen i et patientforløb eller andet, rejses beslutningerne til projektstyregruppen, som har det endelige ansvar for implementering af nye arbejdsmåder, retningslinjer, organisering og ledelse.

Alt dette er nemt at beskrive og samtidig meget svært i praksis. Vi kan allerede nu se, at jo mere vi samarbejder på tværs, jo bedre fælles beslutninger kan vi tage, og jo bedre går implementeringen frem mod realisering af visionen.

 

 

To analyser som afsæt
I forbindelse med en forundersøgelse tilbage i 2014 igangsatte Rigshospitalet to afgørende analyser. Den ene var en systematisk kortlægning af 100 patientforløb inden for områderne børn, unge og gravide.

Sundhedsfaglige repræsentanter fra alle de kontakter, som en patient/familie havde i et forløb, mødtes og kortlagde familiens rejse igennem hospitalet. Processen skabte et godt overblik, men gav også anledning til selvransagelse.

 

Den første analyse afslørede, at patienter med komplicerede lidelser i dag bliver sendt ud på en sand odyssé med besøg på et stort antal enheder. Vi kunne konstatere, at nogle af vores familier er i kontakt med op til 18 forskellige klinikker, og at det i dag er familierne, som må rejse rundt mellem de mange klinikker, og som reelt er de eneste med det fulde overblik over deres eget forløb.

Konklusionen var alle enige om: I fremtiden er det eksperten, der kommer til patienten og ikke omvendt. Populært kaldet ”pitstop”-udredning og behandling. Samlingen af alle aktiviteter vedrørende børn og unge i én bygning skaber de fysiske rammer for at gøre det. Vi ved, at det er den rigtige løsning set fra familiernes synspunkt, og vi er samtidig ikke blinde overfor den store ledelsesmæssige og organisatoriske opgave, som vi står overfor.

 

Fremtidens brugeroplevelse
Den anden analyse var design af fremtidens brugeroplevelse. I samarbejde med antropologer, patienter, familier og personale blev der foretaget en gennemgribende beskrivelse af livet på hospitalet i 2014. Resultatet af denne undersøgelse har været afgørende for projektets videre forløb og er beskrevet i de fem designprincipper, som vist ovenfor.

Den simple erkendelse af, at børn ikke holder op med at lege blot fordi de bliver syge, har ført til designprincippet: Integreret leg. Allerede i dag er der rigtig mange gode eksempler på, hvordan den enkelte medarbejder benytter legen til at hjælpe børnene igennem udfordrende procedurer og dermed undgå fastholdelse. Vi vil anvende legen som en integreret del af behandlingen og plejen – gøre legen til en del af bygningens og kulturens DNA.

 

Kompleks udviklingsopgave
Der er tale om en stor og kompleks udviklingsopgave, der er ekstremt ledelseskrævende, ikke mindst fordi ambitionen for udvikling af hospitalet er høj. Der er lagt en ambitiøs plan både for byggeriet og for udviklingen af indholdet i bygningen.

Med det gennemgående fokus på, at det er patientforløbet, der er styrende for hospitalets liv, kommer vi til at rykke ved alt, vi kender i dag, hvor hele organisationen, ledelsessystemet, økonomi, aktivitet m.v. er fokuseret omkring de lægelige specialer. Det er en hårfin balance at forsøge at vende hospitalet på hovedet, for det eneste, der absolut ikke må ske, er, at vi ødelægger den høje kvalitet i behandlingen.

Indtil nu ved vi kun, at opgaven er kæmpestor. Vi forsøger at spise elefanten i små bidder ved at dele realiseringen af visionen op i en række udviklingsprojekter. Vi har for eksempel et udviklingsprojekt om fremtidens pitstop-ambulatorium, hvor specialisterne skal være sammen om patienten og med mulighed for samme-dagsdiagnostik.

 

Flere udviklingsprojekter
Vi har et udviklingsprojekt om etablering af Danmarks første børneintensive enhed. Vi har et udviklingsprojekt om, hvordan vi kan bruge legen som en aktiv del af behandlingen af børn og unge. Og en lang række andre udviklingsprojekter.

Uanset hvilke udviklingsprojekter vi er i gang med, er der rigtig mange parametre i spil, og uanset hvilken parameter vi arbejder med, vil det påvirke de andre. Når vi laver en børneintensiv enhed, hvor vi samler de intensivt syge børn og unge fra fire eksisterende intensivafdelinger på Rigshospitalet, skal vi ikke alene tilrettelægge et nyt uddannelsesforløb for både læger og sygeplejersker. Vi skal også indrette sengestuer og behandlingsrum, som kan dække alle specialer, vi skal arbejde med en fælles kultur omkring den familiecentrerede pleje og behandling, vi skal ændre arbejdstilrettelæggelsen, så lægerne fra voksenspecialerne kan være til stedet i den børneintensivenhed også, og en helt masse andre ting.

Figuren nedenfor illustrerer alle de forskellige elementer, der skal arbejdes med indenfor udviklingsprojekterne under organisationsprojektet.

 

 

Driver i forandringsarbejdet
En væsentlig driver i forandringsarbejdet er at have patienter og familier med i alt, vi gør. Det, der binder BørneRiget sammen, er, at alle ønsker at gøre det bedste for patienterne. Patienternes oplevelser kan ikke bestrides, og vi kan igen og igen konstatere, at vi dybest set ikke ved, hvad patienternes behov er.

Så at have patienterne og deres familie med i udviklingsarbejdet er indtil nu noget af det bedste, som vi har gjort. Patienterne er med på workshops, camps og i arbejdsgrupper, hvor vi arbejder med at udvikle fremtidens løsninger.

 

Fremtidens teknologi
For at understøtte de store forandringer og realiseringen af visionen for BørneRiget er det nødvendigt at inddrage de nyeste teknologiske løsninger. Derudover kommer de nye behandlingsformer, kortere indlæggelsestider, mere hjemmebehandling og flere krav fra brugerne til ”ordentlig service”.

For at forberede ”pitstop”-besøgene på hospitalet kræver det en grundig planlægning og orkestrering, der sikrer, at alle de rigtige behandlingsværktøjer og specialister er forberedte og tilstede på rette tid og sted. Patientportaler med selvrapportering af værdier og andre oplysninger som eksempelvis spørgeskemaer og patientoplysninger er centrale for at forberede både hospitalet og patienten inden et ambulant besøg eller en indlæggelse.

De mange tilgængelige datakilder omkring helbredet giver en detaljeret, personlig sundhedsprofil og bygger blandt andet på samspillet mellem genprofil og personlige data fra smart-devices, fjernmonitorering, journal-oplysninger og laboratorie-undersøgelser.

 

Analyse med Machine Learning
Personlig medicin og analyseværktøjer med Machine Learning vil gøre det muligt for specialisterne at forberede sig hurtigt og optimalt til de forkortede ambulatorieforløb. Enestuer og en fleksibel udnyttelse af faciliteterne på hospitalet med delte sengestuer og ambulatorier på tværs af specialer medfører, at disse rum skal være yderst fleksible.

Samtidigt skal der ikke bruges for lang tid på at lede efter en infusionspumpe. Der må heller ikke bruges for lang tid på at finde kolleger, der befinder sig inde på stuerne. Derfor planlægger vi med løsninger til løbende at lokalisere og spore både udstyr, varer, kolleger og patienter. Det kombineres med nye måder at kommunikere på igennem både synkront (opkald) og asynkront (SMS/sikker chat), hvilket sikrer sammenhængskraften i personalegruppen internt og eksternt med samarbejdspartnere.

 

Lokalt kontrolcenter
For at sikre et fleksibelt hospital, som også er bedst muligt udnyttet, vil det være nødvendigt hele tiden at undgå flaskehalse. Det kræver en løbende optimering af forløb, arbejdsgange og ressourcer. Her kan morgenkonferencens koordinering suppleres med en kontinuert tilpasning, som med baggrund i Supply Chain Management og inspiration fra NASAs ”Mission Control” indbygges i et lokalt ”kontrolcenter”.

Dette sikrer både en mulighed for, at personalet kan koncentrere sig om behandlingen af den enkelte og en bedre udnyttelse. Eksempler af en sådan løsning findes i dag blandt andet på Humber River Hospital i Toronto og John Hopkin’s Children’s Hospital. Også et af BørneRigets samarbejdshospitaler, Royal Children’s Hospital i Melbourne, arbejder med disse processer sammen med sundhedsplatform-leverandøren Epic.

Tænk, hvis vi kommer til en situation, hvor flere svært syge børn kan forblive på det lokale sygehus med en tæt monitorering af specialister fra Rigshospitalet via et ”kontrolcenter”?

 

Teknologiske nyskabelser
Ovenstående eksempler er nogle af de centrale teknologiske muligheder, som BørneRiget arbejder med, og som skal understøtte både et bedre patientforløb og optimale arbejdsgange.

Det er dog ikke de eneste områder, vi forsøger at afdække mulighederne indenfor. Overordnet har vi taget designprincipperne sammen med de for tiden væsentligste teknologiske nyskabelser og arbejder med en Use-case Map, som ses nedenfor på figuren.

 

 

Arbejdet er kun i sin begyndelse og skaber et godt grundlag for i løbet af de kommende år at udfolde mulighederne for konkrete løsninger. Fordelen ved denne model er, at det konkretiserer både designprincipper og teknologierne, og skaber et godt grundlag for brugerinddragelse.

 

Lægelig chef for projekt BørneRiget siden 2014. Professor i gynækologi og obstetrik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet siden 1991. I perioden 2002-2014 desuden centerdirektør i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, der varetager områderne kvinder, børn og forplantning. Har fokus på integrationen af behandling, forskning og uddannelse i det nye hospital. Bent.Ottesen@regionh.dk
Teknologi scout på BørneRiget. Uddannet Master i Health IT. Har arbejdet med innovation og sundheds-it i over ti år og skabt en række nye løsninger for patienter og sundhedsfaglige igennem anvendelse af brugerinddragelse og service design principper. Har en bred baggrund indenfor udvikling og drift af teknologiske løsninger og har altid fokuseret på med ny teknologi at skabe holdbare forandringer. christian.koerner@regionh.dk
Projektchef på BørneRiget. Uddannet cand.scient.pol. Arbejder med realisering af vision og strategi i praksis og har over de sidste ti år skabt resultater inden for organisations- og kvalitetsudvikling inden for både små og store virksomheder og organisationer. Har arbejdet med sygehuse i hele Skandinavien i de sidste 20 år, herunder flere år i lederstillinger på hospitaler i København og flere år som ekstern konsulent. anne-mette.bang.termansen@regionh.dk