Boganmeldelse: Fremragende bog om det jyske rigshospital

Museumsinspektør fra Viborg har begået en fremragende moppedreng af en bog om den jyske bys største arbejdsplads’ historie fra 1889 til 2011.

 

Af Per Christiansen

 

Jeg har altid syntes, at det er fascinerende at læse om lægevidenskabens udvikling og dens afsmitning på sundhedsvæsenets organisering. Jeg har også fulgt troligt med i streamingtjenesternes udbud af blockbusterserier de senere år, hvor for eksempel The Knicks og Charité på dramatisk vis beskriver udviklingen i slutningen af 1800-tallet i henholdsvis New York og Berlin.

Derfor blev jeg glad, da jeg blev opfordret til at anmelde den historiske bog ”Det midtjyske Rigshospital”, som museumsinspektør Peter H. Iversen netop har skrevet om hospitalet i Viborg.

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Museum og Regionshospitalet i Viborg, og den er et flot historisk værk, der udmærker sig ved at være fagfællebedømt og derfor dokumenteret overholder en høj videnskabelig standard.

Bogen beskriver hospitalets historie fra 1889-2011, og den er rigt illustreret med illustrationer og fotos fra hele perioden. For den, der ikke er fuldt fortrolig med geografien, rummer bogen pædagogiske kort, der viser den fysiske udbygning på matriklen. Dermed kan man følge, hvordan bygningerne placeres i forhold til hinanden og indimellem også, hvordan gamle bygninger rives ned og erstattes af nye.

 

Voldsom udvikling på 122 år
Bogen ikke kun giver et indblik i det jyske hospitals historie. Når man klapper bogen i efter sidste side, sidder man med en fornemmelse af, hvor voldsom udviklingen i lægevidenskaben har været i de 122 år, som bogen dækker.

Man får blik for, hvor heldige vi er at leve i en tid, hvor der er store muligheder for at blive behandlet for sygdomme, der ved periodens start var absolut dødelige. Vi følger også medicinens sejrrige kamp mod Den Sorte Død, tuberkulose og polio.

Den samme sejrrige udvikling kan man ikke genfinde i det politiske system. De konflikter og intriger, der op gennem perioden har været mellem kommuner og amter, mellem det centrale og det decentrale, mellem store og små sygehuse og mellem samling af specialer eller fordeling af specialer, er problemer, som er helt genkendelige den dag i dag.

 

Begunstiget af kommunalreform
Når man læser fremstillingen, er der ikke tvivl om, at man op gennem 1900-tallet har udviklet et sygehus i Viborg, som i høj grad har været hurtig til at tage bestik af den hastige udvikling i medicinen.

Man har også været begunstiget af, at der i perioden frem mod kommunalreformen i 1970 har eksisteret et tæt samarbejde om udbygningen mellem amt og kommune, hvor der i andre områder af landet har været tale om en udbygning der er sket i konkurrence.

Omvendt må man konstatere, at udviklingen omkring årtusindeskiftet til en vis grad er blevet hæmmet af den store konkurrence specielt med sygehuset i Skive. Og så er man efter strukturreformen blevet kraftigt klemt i Region Midt mellem Universitetshospitalet i Aarhus og Hospitalsenhed Vest med et nyt superhospital i Gødstrup.

 

Stopper desværre i 2011
Bogen stopper i 2011, hvor Regionshospitalet i Viborg efter at være blevet den centrale enhed i Hospitalsenhed Midt er omdrejningspunktet i området.

Det kunne have være interessant at have fået et kapitel, der med udgangspunkt i begivenhederne i 2018 med afskedigelse af hospitalsledelsen i forbindelse med en planlagt flytning af funktioner væk fra Viborg havde givet forfatterens vurdering af hospitalets fremtid, hvor det er klemt inde mellem superhospitalerne i Skejby, Gødstrup og Aalborg.

Men nu er forfatteren historiker, og derfor er det vel OK at stoppe, hvor han gør. Så må læseren selv forholde sig til den seneste udvikling.

 

Stærkest i tidlige perioder
Bogen er umiddelbart stærkest i de tidligere perioder, og man kan savne en tættere analyse af forholdene omkring strukturreformen, hvor det på lange stræk var usikkert, om Viborg Amt ville blive lagt sammen med Nordjyllands Amt i sin helhed.

Det kunne have være spændende, hvis forfatteren havde dykket lidt ned i kildematerialet her og måske givet et bud på, hvorfor det endte som det endte. Ud fra Viborg Sygehus’ muligheder for udvikling er jeg ikke utilbøjelig til at tro, at sygehuset kunne have været større, hvis man var havnet i Region Nordjylland fremfor i Region Midt.

 

Sprængfyldt af anekdoter
Bogen er sprængfyldt af små anekdoter, og det gør den uhyre læseværdig og sætter måske også vores nuværende strukturer lidt i relief. For eksempel afholdt man i 1938 en arkitektkonkurrence om en ny funktionærbolig, som blev vundet af Kay Fisker og C.F. Møller.

I stedet for at opføre denne bygning valgte man at lade en lokal arkitekt, hvis tilbud som det eneste af de 15 indkomne forslag ikke opfyldte konkurrencens betingelser, opføre bygningen.

Det har sikkert været økonomisk snusfornuftigt i og med at man fik en ekstra etage, men når man ved, hvor mange af Kay Fiskers bygninger, som i dag er fredede på grund af deres høje arkitektoniske standard, er Viborg by i dag sikkert en bygningsmæssig perle fattigere.

 

En spændende bog
Der er tale om en spændende bog, der ikke kun er læseværdig for folk med tilknytning til Viborg, men for alle der interesserer sig for sundhedsvæsenet og medicinens udvikling, for fagkampe, for rekrutteringsproblemer og for bygningsmæssige udfordringer.

Hvis jeg til sidst skulle give et bud på ligheden med Rigshospitalet og den påståede jyske pendant i dag, må det være den udfordring, der ligger i at en meget stor del af bygningsmassen er utidssvarende og blevet til i en næsten evig række af knopskydninger.

 

Peter H. Iversen
Det midtjyske Rigshospital

Viborg Museum, 2019

 

Hospitalsdirektør, Rigshospitalet