Mødet med virkeligheden på VIA University College

Arkivfoto.

VIA University College i Aarhus arbejder målrettet med at støtte de studerende til at bygge bro mellem teori og praksis.

 

Af Bente Rindsig Pedersen og Karen Søndergaard

 

På VIA University College er det et velkendt fænomen, at professionsbachelorstuderende i slutningen af deres uddannelse bliver i tvivl om, hvorvidt de er parate til at møde arbejdslivets kompleksitet.

Denne artikel beskriver med udgangspunkt i vores praksis fra henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen og uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed på VIA University College i Aarhus, hvordan man arbejder med at støtte de studerende til at bygge bro mellem teori og praksis.

I daglig tale og i litteraturen beskrives forholdet mellem teori og praksis ofte som modsætningsfyldt. Det er en modsætning (eller en dikotomi), som man til en vis grad kan forsvare er til stede. I den teoretiske uddannelse er fokus det ideelle – vel vidende, at praksis med dens kompleksitet ofte er anderledes og ikke kan leve op til idealet. Men hvis man ikke har viden om det ideelle, er det svært at forbedre praksis.

 

Dialektisk forhold
Det er forfatternes opfattelse, at forholdet mellem teori og praksis er mere dialektisk end dikotomisk. Teori retter sig i udgangspunktet mod at beskrive, forstå/forklare og eventuelt forandre et givent genstandsområde eller praksisområde. Praksis frembyder altid noget andet og mere end det, som teori kan sige noget om.

Der er ikke kun teori i teorirummet og praksis i virkeligheden. Der er teori- og praksisforståelse begge steder. Kunsten er at få det til at smelte sammen, så de studerende kan forstå sammenhængen mellem teori og praksis. Det er en udfordring, man på professionshøjskolerne er meget fokuserede på. VIA University College har en overordnet intention om at ”uddanne til praksis sammen med praksis”(1).

Professionsbacheloruddannelserne har med deres praktikperioder bedre mulighed for at klæde de studerende på til praksis end eksempelvis universitære uddannelser. Inden for professionsbacheloruddannelserne kan der dog være stor forskel på omfanget af praktik, hvilket til fulde illustreres ved de to uddannelser i denne artikel.

 

Brobygning mellem teori og praksis
I sygeplejerskeuddannelsen foregår 90 ECTS ud af 210 i praktikken. I ernærings- og sundhedsuddannelsen er det (afhængig af studieretning) mellem 30 og 42 ECTS. Det betyder, at der i sygeplejerskeuddannelsen er flere praktikperioder og dermed flere muligheder for, at de sygeplejestuderende møder hverdagens kompleksitet i løbet af uddannelsen.

Omend omfanget af praktik har en vis betydning for de studerendes evne til at bygge bro mellem teori og praksis, er det forfatternes overbevisning, at det er andre forhold af pædagogisk og organisatorisk karakter, som har større betydning.

Rapporten ”Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne” fra 2013 (2) indikerer, at de studerende oplever en god forbindelse mellem teori og praksis, hvis man arbejder med, at undervisere, studerende og praktikvejledere diskuterer og tematiserer forståelsen af teori, praksis og forholdet mellem de to. Det er vigtigt at have praksisnær teori på professionshøjskolerne og teorinær praksis på praktikstederne. Der anbefales endvidere, at der etableres forskellige former for et ”tredje læringsrum” mellem teori og praksis udover selve praktikken.

 

Et tredje læringsrum
Kendetegnende for begge uddannelser er brug af simulationslaboratorier som et ”tredje læringsrum”. Simulationslaboratorierne er indrettet som henholdsvis køkken, hospitalsstuer og klinikrum, hvor de studerende har mulighed for at arbejde med deres fag i virkelighedsnære omgivelser under supervision af undervisere.

Både i teorirummet og i praksis arbejder henholdsvis underviserne og praktikvejlederne med at støtte de studerende til at se sammenhængen mellem deres praksiserfaringer og deres teoretiske viden. I teorirummet sker det blandt andet via analyse af de cases, som de studerende har med tilbage fra deres praktikophold. Nogle studerende har desuden mulighed for at samle data i praktikken, som de efterfølgende kan analysere og bearbejde i teorirummet.

Mange af vores studerende arbejder med praksisnære problemstillinger i deres afsluttende bachelorprojekt. Ofte er det en problemstilling, som praksis har ønsket belyst. I andre tilfælde deltager de studerende i allerede etablerede forsknings- eller udviklingsprojekter i praksis, hvor de bruger data videre i deres eget bachelorprojekt. På denne måde bringes teori og praksis sammen og er forhåbentligt med til at udvikle praksis.

 

Praksisudøvere inviteres med
Den praksisnære teori understøttes endvidere ved, at vi inviterer praksisudøvere med ind i teorirummet til at varetage undervisning på specifikke områder. Medvirken ved undervisning i simulationslaboratoriet og ved introduktion til praktikperioder er ligeledes muligheder. Dét, at praksisudøverne bringes ind i teorirummet, er utvivlsomt vigtigt for de studerendes motivation i forhold til deres uddannelse og fremtidige virke i professionen.

Opfølgningen efter de studerendes praktikperioder er vigtig, da studerende til tider har oplevet virkelighedens kompleksitet som værende for konfronterende, og de har brug for støtte til at ”fordøje” den. Opfølgningen sker til dels i klasserummet og i særlige tilfælde med støtte fra uddannelsernes studievejledere.

I uddannelsen til sygeplejerske stilles der på bekendtgørelsesniveau krav om, at praktikvejlederne har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet (3). I uddannelsen i ernæring og sundhed har mange praktikvejledere et pædagogisk diplommodul, men det er ikke et krav i bekendtgørelsen, hvilket ville være ønskværdigt.

Erfaringen fra sygeplejerskeuddannelsen er, at kravet har højnet kvaliteten af teorinær praksis på praktikstederne. Praktikvejlederne er generelt gode til at støtte de studerende til at se sammenhængen mellem deres praksisoplevelser og teorien, og interaktionen med praktikvejlederne giver samtidig de studerende mulighed for at spejle sig i egen professionsgruppe.

 

Ledelsesmæssige tiltag
Ud over de pædagogiske tiltag kræver det ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag at bygge bro mellem teori og praksis for de studerende. Det kræver, at underviserne på professionshøjskolerne har en grundig og aktuel viden om professionens praksis. En væsentlig del af de ansatte undervisere har derfor samme grunduddannelse som de studerende kombineret med erfaring fra praksis og en universitær overbygning.

Som en naturlig del af deres underviserprofession er alle optaget af at ajourføre sig med den seneste viden inden for faget. Samtidig er vi ledelsesmæssigt opmærksomme på at motivere underviserne til besøg eller ophold i praksis, når det er muligt. Det kan være et par dage i august forud for studiestart eller prioritering af orlov til undervisere, der ønsker at arbejde i praksis i en periode. Det er vores erfaring (især fra sygeplejerskeuddannelsen), at ”praksisorlov” er givende for undervisernes evne til at bygge bro mellem teori og praksis.

 

Tæt og konstruktivt samarbejde
Organisatorisk skal der være mulighed for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem uddannelsen og praksis, så uddannelserne lever op til deres ansvar om hele tiden at undervise ud fra den nyeste viden og forskning og være i stand til at formidle viden om ændringer i det omgivende samfund, som de færdiguddannede kommer ud til. Det er også ledelsens opgave at understøtte underviserne i at udføre praksisnær forskning, som kan være med til at styrke fagets udvikling og bygge bro mellem teori og praksis.

VIA indgår i forpligtende samarbejde med de organisationer, der stiller praktikpladser til rådighed. Der er etableret mødefora på såvel strategisk som taktisk og operationelt niveau, ligesom der udføres dimittend- og aftagerundersøgelser.

Disse undersøgelser medvirker til, at uddannelserne kan have fokus på, hvad arbejdsmarkedet kan ønske eller kræve af uddannelserne i form af viden, tænkning og forskning, så den viden, der formidles på uddannelserne, hele tiden er dynamisk og i sync med den aktuelle virkelighed og samfundets udvikling. Samtidig er der fokus på det internationale samarbejde og den internationale forskning, så ny viden også tilgår uddannelserne herfra.

 

Kendskab til jobmuligheder
Det mulige kendskab til fremtidige jobmuligheder er ret forskellige for sygeplejerskeuddannelsen og uddannelsen i ernæring og sundhed. Sygeplejerskeuddannelsen er en velkendt og gammel profession med veletablerede stillingsstrukturer og funktionsbeskrivelser i den offentlige sektor. Det fremtidige arbejdsfelt er mere differentieret for dimittenderne fra ernæring og sundhedsuddannelsen og det er mere udfordrende at give et klart billede på kompetencebehov.

I forbindelse med strukturreformen er der flyttet en række opgaver fra det regionale til det kommunale regi, og det tager tid at få den nye struktur på plads. Desuden skal der ofte søges stillinger, som ikke har betegnelsen ”professionsbachelor i ernæring og sundhed” i overskriften, men hvor kompetencer opnået gennem undervisning i blandt andet projektledelse og entreprenørskab kombineret med fagfaglige fag dækker de efterspurgte krav til kompetencer.

Begge uddannelser opfordrer de studerende til at tænke strategisk, når de søger praktikpladser, så de vælger områder, hvor de har interesse for efterfølgende at blive ansat. Mens de er i gang med uddannelsen opfordres de til at holde tæt kontakt og evt. skrive deres bachelorprojekt i samarbejde med virksomheden eller institutionen.

Vi kan med god samvittighed sende de nyuddannede professionsbachelorer i sygepleje ud efter endt uddannelse, da det er vores erfaring, at langt de fleste arbejdspladser i kommunalt og regionalt regi har særlige introduktions- eller kompetenceforløb for dimittenderne, så de får sparring og støtte i starten af deres karriere.
For nyuddannede professionsbachelorer i ernæring og sundhed er starten på den professionelle karriere mindre fastlagt. Der er væsentligt færre dimittender, og det er måske årsagen til, at der ikke er samme organiserede form for introduktion på dette område.

Der er således en vis forskel med hensyn til i hvilket omfang, de to professionsbacheloruddannelser kan klæde deres studerende på til det fremtidige arbejdsliv. Der er især forskel i forhold til muligt kendskab til jobmuligheder efter endt uddannelse samt antal ECTS point i praktikken. De pædagogiske og organisatoriske muligheder for at bygge bro mellem teori og praksis er dog de samme.

Selvom der er mange gode tiltag på professionshøjskolen til at bygge bro mellem teori og praksis, er det stadig – og vil altid være – en udfordring for de studerende at komme ud til den praktiske virkelighed. Pointen er, at uddannelserne har rustet de studerende til at tage denne udfordring.

 

Noter
1. www.via.dk/om-via/organisation/vision-2020

2. Lisbeth Haastrup m. fl.: Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne: sammenfattende rapport. KORA 2013

3. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr 804 af 17/06/2016: § 3 stk. 5

Afdelingsleder for sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Aarhus med særligt ansvar for koordinering af praktik, personaleallokering og studievejledning. Uddannet sygeplejerske og cand. mag i idehistorie og socialantropologi. beri@via.dk
Uddannelsesleder for uddannelserne som professionsbachelor i ernæring og sundhed samt Bachelor in Global Nutrition and Health på VIA University College med ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af de to uddannelser. Uddannet klinisk diætist samt NHH-kandidat i klinisk ernæring. ks@via.dk