Data får større effekt på folkesundheden end medicin

Med innovativ brug af sundhedsdata kan vi forudse sygdomme og lidelser. Derfor kan vi begynde forebyggelse langt tidligere end i dag, og digitalt understøtte mestring af egen sundhed.

 

Af Klaus Larsen

 

Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen handler ikke længere om blot at »sætte strøm« til eksisterende arbejdsgange og samarbejdsformer. I stigende grad medfører digitaliseringen grundlæggende ændrede rammer for og forventninger til sundhedsvæsenet. Der er også i stigende grad et ønske fra borgerne om fleksible og personaliserede sundhedsydelser, der passer til deres individuelle hverdag, krop og sind.

 

Data vil i fremtiden få større effekt på folkesundheden end medicin. Det skyldes ganske enkelt, at vi med innovativ udnyttelse af data kan forudse sygdomme og lidelser. Vi kan derfor begynde forebyggelse langt tidligere, end vi kan i dag, og digitalt understøtte mestring af egen sundhed. Til glæde for både patienter, sundhedsvæsenet og samfundet. 

 

For at få gavn af de mange værdifulde data, som sundhedsvæsenet råder over, skal vi skærpe opmærksomheden på at bruge data innovativt til at pege fremad for på den måde at give en hurtigere og mere sikker kurs for patienterne. 

 

Med andre ord kan historiske data anvendes til at forstå og forudsige sygdomsforløb. Digitale løsninger genererer flere og bedre forbundne data, der løfter vidensniveauet i sundhedsvæsenet til gavn for både den enkelte borger og for ledelsens evne til at målstyre og udvikle sundhedsvæsenet.

 

Sundhedsvæsenet som en service til borgeren 

Der er uendelige muligheder i forbindelse med innovation indenfor det digitale område. Vi har store mængder data til rådighed, og digital innovation er en metode uden store økonomiske omkostninger, hvor anvendelsen nemt kan varieres, justeres og sorteres, alt efter behov.

 

Sat på spidsen, vil vi kunne forudse lidelser, sygdomme og forværringer, inden de opstår. Det gælder både akutte sygdomstilfælde og de mere kroniske lidelser, der opstår og udvikler sig over en længere periode. 

 

Sundhedsvæsenet kommer således til at forandre sig fra et behandlingsparadigme over mod et mere forebyggelsesbaseret paradigme. Indsatser kan baseres på mønstre i data længe før noget forværres og manifesterer sig i mærkbare symptomer.

 

Via eksempelvis sensorer, IoT og wearables sammen med teknologier inden for kunstig intelligens kan en borgers tilstand monitoreres i realtid, således at behandlingen kan blive responsiv og rettidig, sundhed kan fastholdes, sygdomsforværring kan forebygges og ny sygdom kan måske endda helt forhindres. 

 

Når sundhedsvæsenet set med borgernes øjne er en »serviceudbyder«, vil borgerne forvente at blive involveret, engageret og få løbende beslutningsstøtte i deres behandlingsforløb. 

 

Borgercentriske sundhedsydelser inddrager og prioriterer borgerne samt deres individuelle behov, ønsker og oplevelse af sundhedsvæsenet. For med borgercentriske sundhedsydelser er det ikke længere borgeren, der må indrette sig efter sundhedsvæsenet, men omvendt. Borgerne lader sig ikke begrænse af sundhedsvæsenets grænser, hverken de fysiske grænser eller grænserne mellem sektorer. 

 

Borgernes data skal vandre – og beskyttes

Data er nøglen til fremtidens folkesundhed, da data kan vandre i realtid mellem både offentlige og private sundhedsaktører, også globalt, og patienten kan inddrages virtuelt, til forskel fra det traditionelle sundhedsvæsen, hvor patienten er informationsbærer, og det fysiske fremmøde stadig er standard.

 

Det stiller krav til tryg og sikker anvendelse af data, men der ses også en stigende villighed blandt borgerne til at dele egne sundhedsdata. Beskyttelse af borgernes data er en central og tværgående opgave for alle sundhedsmyndigheder, og det er afgørende med gennemsigtighed og tillid til både opbevaring og brug af patientdata.

 

Borgernes data bliver på den måde en vare, og sundhedsvæsenets monopol som dominerende leverandør af sundhedsydelser vil nedbrydes. Den øgede digitalisering betyder nemlig, at nye aktører træder ind og udfordrer med nye sundhedsydelser, der gennem digitale betjeningsmodeller rummer mindre friktion for borgerne. 

 

Lokal mangel på sundhedsfagligt personale og behandlingstilbud erstattes af et globalt udbud af on-demand sundhedsydelser via en digital leverancemodel og af ukendt kvalitet. 

 

Digital innovation skal desuden være med til at mindske ulighed. For den sociale ulighed i sundhed vokser i takt med den stigende accept af blandingsøkonomi og markedsgørelse af sundhedsydelser, og i den forbindelse kan et digitaliseret sammenhængende systemlandskab, på tværs af land og sektorer, og på et tidspunkt, også internationalt, sikre at borgeren er i centrum. 

 

Med denne tilgang til lighed i sundhed handler det ikke om at behandle ensartet og give alle præcis samme tilbud – det handler om at forstå den enkelte og give det tilbud, der er behov for. 

 

Det handler i sidste ende ikke om digitalisering frem for alt – det handler om at tilbyde sundhedsydelser til borgerne tilpasset deres individuelle behov, og om at respektere deres kompetencer inden for mestring af egen sygdom. Det inkluderer, om der foretrækkes virtuel eller fysisk leverancemodel, hvor nem og hurtig tilgængelighed af en sundhedsydelser bliver afgørende.

 

Radikal forandring af hverdagen

Hvor digitaliseringen vil bære sundhedssektoren hen, er der ingen, der ved. Og det er måske den største udfordring: At acceptere, at hverdagen forandrer sig radikalt, og at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske. Dertil er den teknologiske udvikling for eksponentiel.

 

Digitalisering har tidligere typisk automatiseret nogle kendte manuelle processer, men nu ser vi, at digitaliseringen muliggør radikale forandringer. Den nye virkelighed fordrer, at vi er i stand til at handle på trods af, at vi ikke kan følge med. Eller ikke helt kan forstå udviklingen. Man skal forstå, hvad digitalisering er, og hvor der kan opnås gevinster og hvor der ikke kan opnås gevinster endnu. 

 

Datadrevet ledelse og evnen til hurtig omstilling bliver centrale kompetencer for ledelsen, der løbende skal tilpasse og gentænke det digitale behandlingssystem. Ledelsen skal være mere risiko-villige og have mod til at prøve nye ting – turde gøre op med gamle strukturer, siloer og udfordre faggrænser. 

 

Ledelsen skal også have digital forestillingskraft og formå at se potentialerne i ny teknologi. Denne forestillingskraft kombineret med digitale kompetencer er væsentlige egenskaber for at sikre en gevinstrealisering på patienternes vegne. Ledelse er lige så vigtigt for innovativ anvendelse af data som for al anden udvikling, der kendetegner sundhedsvæsenet. Forandringerne er store og hyppige, hvilket fordrer fast fokus på at udnytte mulighederne og realisere gevinsterne. 

 

Der er en tendens i sundhedsvæsenet til, at de sikre valg vinder over de ukendte veje. Hvis vi ikke tør fremme den innovative anvendelse af data – fordi vi ikke forstår den – er der risiko for at vi heller ikke får øje på de digitale potentialer, der kan være med til at løse aktuelle og langsigtede udfordringer i sundhedsvæsenet. 

 

Det er vigtigt at huske på, at digitalisering er et andet paradigme end den fysiske verden, og der er derfor brug for, at vi er nysgerrige på at udforske, hvad vi kan udrette med de data, der er et produkt af digitaliseringen – vi skal forstå og handle anderledes.

 

Fem afgørende forudsætninger 

Hvad skal der så til for, at vi udnytter potentialet i al den data, der allerede er tilgængelig? Vi skal i gang med målrettet udvikling og forandring. Der er særligt fem områder, som vi skal interessere os for. 

 

Samarbejde: It-kompetencer bidrager til at forudsige teknologier, markedsudvikling og levere forretningsmæssig værdi, som kan og skal dokumenteres. Det betyder, at it som fagområde skal udvikles fra klassisk it til digitalisering af en kerneforretning, den klassiske it-organisation skal påtage sig en dobbelt ledelsesrolle, hvor vi skal imødekomme sundhedsvæsenets mere klassiske krav, samtidig med at vi skal udfordre sygehusene med fremtidens teknologiske og digitale muligheder, samt integrere disse i patientbehandlingen. 

 

Den aktuelle diskurs handler således om at flytte fokus fra egne klassiske it-målsætninger til at fokusere på sygehusenes strategiske mål på borgernes vegne.

 

Samspillet med it og sygehusene om innovativ anvendelse af data skal basere sig på de gode modeller, vi kender, og som har udviklet det danske sundhedsvæsen til det høje niveau, vi har i dag. Modellerne har fokus på læring og kvalitet og kan udgøre grundtanken om en digital forandringsproces, også når vi vender det hele om og tager udgangspunkt i data som virkemiddel. 

 

Afgørende er også, at der samarbejdes og innoveres løsninger tværsektorielt, for der er stadig siloer at nedbryde. Vi skal benytte os af muligheden for at udvikle og tilbyde nye digitale sundhedsydelser baseret på sundhedsvæsenets samlede unikke adgang til sundhedsdata, også i samarbejde med private aktører. 

 

Det samme gælder globalt. Data kan sikre, at vi på tværs af landegrænser kan udvikle os i fællesskab, idet data giver mulighed for, at vi kan diagnosticere og behandle ud fra en global populationsbase. Dette så vi gevinsterne af under covid-19-pandemien.

 

Ledelse: Ledelsen skal kunne tænke konceptuelt og innovativt i sit udbud af sundhedsydelser. Der skal være attraktive produkter og ydelser i et større økosystem af sundhedsydelser as a service. Digital ledelse og forandringsledelse bliver centrale kompetencer for ledelsen, som skal klædes på til at lede digitalt og datadrevet. 

 

Større mængder af data danner grundlag for større transparens og mulighed for stærkere målstyring af sundhedsvæsenet. Ledere i sundhedsvæsen kan med fordel se nysgerrigt på succesfulde serviceorganisationer samt organisationer, der er lykkedes med omstilling fra klassisk forretningsstrategi til en digital forretningsstrategi – kunderne er de samme.

 

Fagprofiler: Teknologidrevet behandling stiller øgede krav til fagpersonalets tekniske kunnen og evne til at behandle og fortolke data. Fagpersonalet skal stadig have fokus på kvalitet og nye behandlingsformer, men der er behov for, at denne behandling i langt større grad leveres digitalt. 

 

Digitaliseringen af både sundhedsdata og -viden, behandlingsformer og metoder vil skabe behov for nye kompetencer for de sundhedsprofessionelle, men vil også kunne øge deres forbedring af sygdomsbehandling via forskning.

 

Datahåndtering: Sikker og stabil drift er det grundlæggende fundament for brugen af data. Data skal opsamles i automatiserede processer, så borgerens sundhedsdata bliver stillet til rådighed på tværs af faglige og organisatoriske skel. 

 

Der er derfor øget behov for sikring af borgernes privatliv, så borgerne kan have fuld tillid til de systemer, de vælger at stille deres data til rådighed for, og de skal selv have indsigt og kontrol. 

 

Investeringer: Allerede i dag er der behov for mere investering i innovation indenfor digitalisering og dataanvendelse i sundhedsvæsnet. Der vil være behov for mere risikovillig kapital i en innovationsmodel, hvor det offentlige, det private og borgerne er sammen om at innovere. 

 

Ligeledes skal der foretages en øget investering i innovation indenfor organisatorisk implementering af de mange forandringer, som digitalisering medfører, for at sikre kvalitet, udbredelse og det rette udbytte af innovationen. 

 

Viljen til at vinde skal slå frygten for at tabe 

Med en forståelse af sundhedsvæsenet som as a service vil det digitale sundhedsudbud stå til rådighed for borgerne døgnet rundt. Gennem digitale løsninger vil borgerne opleve et mere forbundet og tilgængeligt sundhedsvæsen, hvor deres sundhedsdata udnyttes til både bedre og mere transparente forløb på tværs af det offentlige og private. 

 

Det nære sundhedsvæsen er på den aktuelle dagsorden i Danmark, og med det har vi en oplagt lejlighed til at skabe en digital og databaseret leverancemodel, der understøtter en samlet sundhedssektor i at fremstå entydigt og med samme datagrundlag, underordnet hvor en borger henvender sig for at modtage behandling. 

 

I fremtiden vil vi se, at målrettet anvendelse af data i den daglige patientbehandling får samme betydning som anvendelse af medicin. Innovation inden for data og digitalisering skal sikre forbedringer inden for sundhedsvæsnet, og det skal sikre en ny dimension i LEON-princippet til gavn for os alle.

 

Vi skal flytte vores mindset væk fra altid at afvente den næste brændende platform, hvor andre skal løse problemerne for os, til aktivt at anvende digital innovation og brugen af data, som en brændende ambition til at udvikle os ud af vores problemer nu og i fremtiden – vaner, plejer og frygten for at tabe skal erstattes af viljen til at forandre og vinde.

 

It-direktør, 
Region Nordjylland
Flere artikler fra denne forfatter:
It-direktør, 
Region Nordjylland