Psykiatrien i Slagelse udvikler interprofessionelle kompetencer i klinikken

Arkivfoto

Udvikling af studerendes interprofessionelle teamkompetencer og samarbejdsevner kan med fordel foregå praksisnært i en klinisk kontekst med patienter, lyder erfaringerne fra psykiatrien i Slagelse.

 

Af Michael Marcussen, Sidse Arnfred og Birgitte Nørgaard

 

Siden 1990’erne har der i psykiatrien været en stigende politisk interesse for tværfagligt samarbejde, fordi der er en stærk overbevisning om, at tværfagligt samarbejde kan forbedre pleje og behandling af psykiatriske patienter.

I de seneste årtier har man også set en voksende evidens for, at interprofessionelle teams forbedrer den koordinerende indsats omkring patientforløbet og dermed bidrager til øget velbefindende og tilfredshed hos patienterne. Det er dog primært påvist inden for somatiske specialer som ortopædkirurgi, reumatologi og geriatri (1,2).

Inspireret af de positive resultater, der er opnået i andre specialer, satte vi os i psykiatrien i Slagelse for at undersøge, om lignende resultater kunne opnås i vores psykiatriske sengeafsnit. Konkret ønskede vi en øget viden om effekten af en studieenhed i forhold til at optimere de studerendes og patienternes forløb.

Åbningen af et nyt psykiatrisk hospital i Slagelse 2015 blev udgangspunktet for etablering af en interprofessionel studieenhed. I denne artikel vil vi beskrive erfaringerne med og udvalgte effekter af studieenheden.

 

Interprofessionel klinisk træning
Baggrunden for etableringen af enheden er, at det er evident, at sundhedsprofessionelles samarbejde er afgørende for at håndtere patienternes komplekse behov. Især for personer med psykiatriske lidelser har det vist sig at være hensigtsmæssigt, at sundhedspersonale på tværs af professioner samarbejder i dedikerede teams (3,4).

Sideløbende og som en konsekvens heraf har der i sundhedssektoren været en stigende interesse for og anerkendelse af interprofessionel klinisk træning som en nødvendighed for at styrke teamsamarbejdet for studerende og personalet.

Der rapporteres imidlertid fortsat om udfordringer i samarbejdet især mellem professionerne, hvilket kan påvirke kvaliteten af behandlingen i form af forringet service og risiko for fejl (5,6).

 

Ønske om nyt læringsmiljø
Det nye psykiatriske hospital i Slagelse rummer fire sengeafsnit, en ambulant klinik og en fælles, psykiatrisk akutmodtagelse. Et af de fire sengeafsnit blev omdannet til en interprofessionel klinisk studieenhed, hvor uddannelser i medicin, sygepleje, social- og sundhedsassistent, pædagogik, fysioterapi og socialrådgiver blev tilknyttet.

Styregruppen ønskede at skabe et nyt læringsmiljø for de studerende og imødekomme de øgede forventninger fra patienter. Samtidig skulle de politiske krav om øget effektivitet, optimering af patientforløb og bedre koordinering og kontinuitet i patientbehandlingen imødekommes. Netop disse øgede krav og forventninger kræver et effektivt samarbejde på tværs af professionerne.

 

Styregruppe og projektgruppe
Fra starten har det været vigtigt, at projektet blev udviklet i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Der blev nedsat en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra psykiatrien i Slagelse, Professionshøjskolen Absalon og SOSU Sjælland.

Styregruppen var ansvarlig for, at projektet blev gennemført i henhold til projektbeskrivelsen, besluttede ændringer og fastsatte de aftalte rammer og ressourcer.

Der blev ligeledes nedsat en projektgruppe til varetagelse af den daglige drift og til at sikre, at projektets interessenter blev inddraget i processen. Projektgruppen bestod af afsnitslederne fra de medvirkende sengeafsnit, lektorer og uddannelsesvejledere og den daglige projektleder.

Organiseringen af ​​studieenheden var inspireret af en tilsvarende tværfaglig studieenhed i ortopædkirurgien på Sygehus Lillebælt i Kolding (7).

 

Organisering i tre teams
I studieenheden blev patientbehandlingen organiseret i tre teams bestående af studerende, professionelle og patienter. I dagvagten bestod teamet af 3-10 studerende og et tilsvarende antal fast tilknyttede personale, og om aftenen var der 2-3 studerende i hvert team.

Patienternes aktive deltagelse i teamarbejdet var et centralt element, der understregede vigtigheden i samarbejde mellem patienter, studerende og de sundhedsprofessionelle i udviklingen af ​​patientcentreret behandling. For at sikre progression i patienternes behandling blev der afholdt ugentlige teamkonferencer med de ovennævnte aktører.

 

Støtte fra facilitator
Hvert team blev støttet af en facilitator til at fastholde et tydeligt interprofessionelt perspektiv og til at understøtte den enkelte studerendes læring. Desuden mødtes de studerende med facilitatoren på en fast ugedag og reflekterede over patientcases med et specifikt fokus på interprofessionelt samarbejde i patientforløbet.

De overordnede mål for de studerende var at:

  • Udvikle deres egne professionelle roller og øge deres forståelse af andre professioners roller
  • Styrke og udvikle deres interprofessionelle samarbejdsevner og deres forståelse af vigtigheden af ​​teamsamarbejde i relation til kvaliteten i patientbehandlingen


Interventionsstudie med kontrolgruppe
For at kunne måle effekten af det interprofessionelle teamsamarbejde blev der designet et interventionsstudie med en kontrolgruppe. Der blev gennemført før- og eftermålinger baseret på de studerendes egen vurdering af deres deltagelse i teamsamarbejdet og deres holdninger og parathed til at samarbejde med patienten og andre professioner.

Tilsvarende blev patienternes selvvurderede mentale helbred og tilfredshed med behandlingen målt. Samtlige målinger blev foretaget ved hjælp af internationalt anvendte og anerkendte spørgeskemaer.

Studerende i den interprofessionelle kliniske studieenhed rapporterede en væsentligt mere positiv holdning til andre faggrupper og parathed til at samarbejde. De havde også en forbedret evne til teamsamarbejde efter interprofessionel træning sammenlignet med de studerende i kontrolgruppen, som modtog konventionel klinisk træning (8). Tabel 1 viser resultaterne fra de to grupper studerende.

Patienterne i studieenheden rapporterede ligeledes et væsentligt højere selvvurderet helbred og en betydeligt højere tilfredshed sammenlignet med kontrolgruppens patienter i standard-sengeafsnittet. Tabel 2 viser resultatet for de to grupper patienter (patienttilfredsheden blev kun målt ved udskrivelse).

 

 

Udviklet på baggrund af forskning
Det har været centralt i implementeringen af den interprofessionelle studieenhed, at konceptets ideer i pilotfasen blev udviklet på baggrund af andre forskningsbaserede erfaringer og i samarbejde med de involverede uddannelsesinstitutioner.

Ligeledes var det væsentligt, at konceptet blev afprøvet og tilpasset sammen med frontpersonalet, der behandler og plejer patienterne. Den kliniske tilpasning blev gjort ved småskalaimplementering, og eksempelvis blev sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever inkluderet i projektets pilotfase.

Først i løbet af fuldskalaimplementeringen blev de resterende uddannelser i form af medicin, fysioterapi, pædagogik og socialrådgiver gradvist udrullet og introduceret i den patientnære teambehandling. På den måde blev det sikret, at konceptet blev muligt at gennemføre igennem en gradvis tilpasning til de daglige rutiner.

 

Udfordring med teammøder
En væsentlig udfordring viste sig at være at få patienterne til at deltage i de tværfaglige teammøder. Det kan til dels skyldes patienternes akutte tilstand i starten af indlæggelsen, dels personalets ønske om at beskytte patienterne.

En anden implementeringsudfordring var i starten at give rum og plads til de studerende, så de reelt set fik en aktiv og reel beslutningskompetence i relation til patienternes pleje- og behandlingsforløb. Dette blev imødekommet ved en gradvis udrulning og ved en kontinuerlig indsats fra teamkonferencelederen og tilstedeværelse af de faglige facilitatorer.

En tredje udfordring har været de omfattende strukturelle og organisatoriske forandringer, som studieenheden gennemgik i slutning af projektperioden.

Her blev de implicerede afsnit reorganiseret og redefineret med nye arbejdsopgaver, hvilket resulterede i en periode med et omfattende flow i personalegruppen. På dette tidspunkt sluttede dataindsamlingen imidlertid, hvorfor det ikke vurderes at have påvirket de aktuelle målinger nævneværdigt.

 

Teamkompetencer udvikles praksisnært
Projektet viser, at bevidst fokusering på og udvikling af studerendes interprofessionelle teamkompetencer og samarbejdsevner med fordel kan foregå praksisnært i en klinisk kontekst og i relation til autentiske patienter med komplekse behov og udfordringer.

Projektets resultater peger ligeledes på, at en ledelsesmæssig forankring og en bred interessentmæssig opbakning sammen med en gradvis udrulning er væsentlig for en succesfuld implementering. Fremtidige projekter med fokus på interprofessionelt samarbejde i klinisk praksis kan med fordel integrere patienternes perspektiver i planlægningen af interventionen og udvælgelse af relevante effektmål.

Supplerende kvalitative undersøgelser kan desuden bidrage med dybdegående forståelse af dynamikken i de interprofessionelle teams.

 

REFERENCER

  1. Oosterom N, Floren LC, ten Cate O, Westerveld HE. A review of interprofessional training wards: Enhancing student learning and patient outcomes. Medical Teacher. 2018;
  2. Jakobsen F. An overview of pedagogy and organisation in clinical interprofessional training units in Sweden and Denmark. J Interprof Care. 2016;
  3. Pauzé E, Reeves S. Examining the effects of interprofessional education on mental health providers: Findings from an updated systematic review. J Ment Health [Internet]. 2010;19(3):258–71. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20441490
  4. Reeves S, Freeth D. Re-examining the evaluation of interprofessional education for community mental health teams with a different lens: Understanding presage, process and product factors. J Psychiatr Ment Health Nurs. 2006;13(6):765–70.
  5. (WHO) WHO. Integrating mental health into primary care: A global perspective. WHO Libr. 2008;
  6. Reeves S, Pelone F, Harrison R, Goldman J, Zwarenstein M. Interprofessional collaboration to improve professional practice and healthcare outcomes. Vol. 2017, Cochrane Database of Systematic Reviews. 2017.
  7. Nørgaard B, Draborg E, Vestergaard E, Odgaard E, Jensen DC, Sørensen J. Interprofessional clinical training improves self-efficacy of health care students. Med Teach. 2013;35(6).
  8. Marcussen M, Norgaard B, Borgnakke K, Arnfred S. Interprofessional clinical training in mental health improves students’ readiness for interprofessional collaboration: a non-randomized intervention study. BMC Med Educ. 2019 Jan;19(1):27.
Lektor, forskningsleder i Forskningsenheden for brugerperspektiver, Syddansk Universitet
Klinisk professor, Psykiatri, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Tilknyttet Psykiatrien Slagelse, Region Sjælland
Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Tilknyttet Psykiatrien Slagelse, Region Sjælland og Forskningsenheden for brugerperspektiver, Syddansk Universitet