Ledelseskommissionen: 7 anbefalinger til bedre offentlig ledelse

Arkivfoto.

Ledelseskommissionen kom før sommerferien med sine anbefalinger til ledelse i den offentlige sektor.


Af Majbritt Nielsen

 

Borgeren skal sættes i centrum. Sådan lyder den vigtigste konklusion fra Ledelseskommissionen, der før sommerferien lancerede sine anbefalinger til offentlig ledelse.

 

Som led i arbejdet har Ledelseskommissionen blandt andet afdækket gruppen af offentlige ledere og deres vilkår samt vurderet styrkerne og udfordringerne i offentlig ledelse. I forlængelse heraf er kommissionen kommet med en række konkrete anbefalinger til hvilke indsatser, der kan fremme og understøtte en styrkelse af ledelseskvaliteten i den offentlige sektor.

 

Udgangspunktet er, at den offentlige sektor i Danmark er meget velfungerende, men at den konstant må tilpasse sig den globale, teknologiske og sociale udvikling for at fastholde det høje niveau. Derfor skal de offentlige ledere både holde fast i de klassiske dyder og samtidig finde nye veje for offentlig myndighed, service og samarbejde.

 

Kommissionens anbefalinger kan sammenfattes i følgende 7 punkter:

 

  1. Borgeren skal i centrum

Borgerperspektivet skal være det centrale omdrejningspunkt i organisationen, og medarbejderne skal udleve borgerorienteringen i deres daglige arbejde. Desuden skal politikere og ledere skabe klare og sammenhængende forløb samt tænke det omkringliggende samfund ind i opgaveløsningen.

  1. Politikerne skal have tillid til ledelse

Politikerne skal være bevidste om, at forandring og innovation kræver ledelsesmæssig opbakning. Herudover skal politikerne anerkende, at ledelse ofte vil være bedre end regler og procedurer til at løse enkeltsager. Politikerne skal også have respekt for implementeringsopgaven og give den fornødne tid til, at ledelsen kan gennemføre politiske beslutninger.

  1. Samarbejdssystemet skal forenkles

Et tillidsfuldt forhold mellem ledere og medarbejdere er vigtigt for at drive en arbejdsplads, hvor medarbejderne bruger deres kompetencer, udvikles og trives. En del af denne dialog foregår gennem samarbejdssystemet, men de faglige organisationer skal i større grad bidrage til, at aftaler og dialog primært skal handle om at skabe værdi for borgeren. Samtidig skal de faglige foreninger bidrage til en modernisering og forenkling af overenskomster og arbejdstidsregler samt muliggøre lokal forankring for at skabe størst mulig gavn for borgerne.

  1. Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften

Topledere og ledere af ledere skal sikre en løbende dialog om driftsnære resultater for borgerne og samtidig afstå fra detaljeret styring, eksempelvis i form af dokumentations- og procedurekrav. Ledere af medarbejdere skal i dialog med medarbejderne udøve evidensbaseret faglig ledelse, som er baseret på lokale, relevante, kvantitative og kvalitative data om effekten af kerneopgaven.

  1. Ledere skal sætte retning

De offentlige ledere og deres rolle og ansvar skal betones stærkere, og de skal udvise en stærk lederidentitet. Alle offentlige ledere skal kunne sætte meningsfuld retning via en klar vision for deres organisation, og de skal sprede og forankre disse værdier blandt medarbejderne. Lederne skal ydermere være synlige både indadtil og udadtil. Indadtil skal ledere være synlige for medarbejderne gennem nærvær og tilstedeværelse, og udadtil skal de være synlige for borgerne og interessenter ved at være tilgængelige og opsøgende. Sidst skal lederspændet minimeres ved at indsætte flere ledere eller ved at arbejde med organisationen på andre måder.

  1. Ledere skal sætte holdet

En af ledernes vigtigste opgaver er at sætte det rigtige hold, og lederne på forskellige niveauer skal selv kunne sætte holdet. Politikerne skal ansætte den øverste administrative chef, men udover det absolut øverste niveau skal lederne selv sætte deres hold. Rekrutteringsprocessen skal være professionel og kræver derfor et fortroligt rum med små ansættelsesudvalg. Desuden skal ledere og medarbejdere, som ikke præsterer tilfredsstillende, afskediges, da lederindsatsen ikke må resultere i lav trivsel og stor personaleomvæltning, som i sidste ende går ud over kvaliteten af opgaveløsningen.

  1. Ledere skal udvikle sig

Kvalitetsreformen fra 2007 har medført en massiv satsning på lederuddannelser og øget professionalisering af ledelse. Lederuddannelserne skal gennemgå en dybdegående analyse af indhold, metode og læringseffekt, og samtidig skal uddannelserne styrke udviklingen af ledernes personlige praksis og træne ledernes evne til at gribe ind – også når det er svært. Ledelsesudvikling skal ikke gives som et personalegode. Al ledelsesudvikling skal kombinere viden, refleksion og handling med udgangspunkt i konkrete organisatoriske målsætninger. Lederne skal tydeliggøre, hvordan de selv bedriver god ledelse, hvordan de oversætter organisationens strategi, samt hvilke personlige værdier deres ledelse bygger på. Topledere skal yderligere gøre en særlig indsats for at udvikle lederidentiteten hos kommende og nye ledere.

 

Ledelseskommissionens medlemmer

  • Allan Søgaard Larsen, ejer af investeringsselskabet Liberatio A/S (formand)
  • Alfred Josefsen, ejer af ledelsesfirmaet Alfred A/S
  • Birgit Lise Andersen, skoleleder på Strandgårdskolen, Ishøj Kommune
  • David Hellemann, koncerndirektør i Nykredit
  • Dorthe Gylling Crüger, adm. direktør på Sygehus Lillebælt
  • Emma Winther, centerleder på Plejecenter Kastaniehaven, Vejle Kommune
  • Eva Zeuthen Bentsen, partner i Odgers Berndtson
  • Lasse Jacobsen, kommunaldirektør i Viborg Kommune
  • Lotte Bøgh Andersen, professor på Aarhus Universitet
  • Marianne Thyrring, direktør for Danmarks Meteorologiske Institut

 

Læs mere på www.ledelseskom.dk/