Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

På lederpladsen i nærværende nyhedsbrev skrev vi 2. april om reformplaner i Tyskland, USA og Storbritannien. Blot tre måneder senere kom Fit for the future – 10 Year Health Plan for England med meget store planer for forandringer i det engelske NHS.

Planen er et udspil fra den britiske regering, der, som et rigtigt Kinder-æg, ønsker hele tre, store  forandringer: 

• Fra hospitaler til sundhed i lokalsamfundet
• Fra analog til digital sundhed
• Fra behandling til forebyggelse

Det er tre ting, der på lidt forskellige måder går igen i andre landes reformtiltag. Også den danske sundhedsreform, der blev aftalt i slutningen af 2024. Her var det også det nære sundhedsvæsen, der stod i centrum. Det var så i lidt mindre grad digitaliseringen af sundhedsvæsenet; måske fordi vi i Danmark er forholdsvis langt fremme her. Og omkring behandling og forebyggelse var der i sundhedsreformen et mindre initiativ omkring en kommende folkesundhedslov.

Der er mange elementer i briternes 10-årsplan. Måske endda så mange, at ikke alle bliver omsat til virkelighed. 

Interessant er det at se på, hvordan vores britiske venner vil reformere deres elskede NHS, kronjuvelen i det britiske velfærdssamfund. 

I planen er der en række interessante betragtninger under overskriften A devolved and diverse NHS: a new operating model – på dansk nogenlunde sådan: Et decentralt og mangfoldigt NHS: en ny model for organisering og drift.

Denne nye model indeholder jævnfør resumeet mere end 50 elementer, hvoraf en del handler om ledelse. Bl.a. disse:

• En reduktion af det centrale NHS England med 50 pct. (det var netop den forandring, der blev annonceret i april) – i tråd med aktuelle tiltag fra den amerikanske regering om nedskæringer i den offentlige administration.
• Indførsel af et system med earned autonomy, herunder et nyt fejlretnings-regime, hvor der skal slås hurtigere og hårdere ned på fejl og mangler i lokale organisationer.
• Trial power payments, hvor honoreringen af sundhedsorganisationen afhænger af patientens tilfredshed med behandlingen – der har vi vist ikke været i Danmark (endnu).
• Knytte løn for ledere til performance – det er jo ikke noget, der har haft stor medvind i Danmark de seneste år.
• Genoprette den finansielle disciplin, så det er slut med at give tillægsbevillinger til at dække underskud – her har vi til gengæld været med i Danmark i flere årtier.
• Etablere easy-to-understand lister over sundhedsaktørernes performance – det har været intentionen i UK tidligere, men med varierende succes.
• Reducere sygefraværet i NHS. Det ligger på omkring 5 pct. – det er med et slag på tasken betydeligt under det halve af tilsvarende tal i Danmark. 
• Give ledere mulighed for at gennemføre præstationsvurderinger og belønne højt præsterende medarbejdere samt gribe ind effektivt ved utilstrækkelig indsats – det skal der nok blive ballade om, når det skal udmøntes. 
• Skabe et nyt College of Executive and Clinical Leadership – et britisk Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse?
• Fokus på produktivitet med krav om +2 pct. om året de næste tre år – det lyder jo som et ekko fra vores egen historie indtil for nogle år siden.
• Skabe ny ramme for Public Private Partnership – åbenbart en tilbagevenden til det daværende PPI (Public Private Investment), der blev etableret under Tony Blair for 25 år siden, men også blev kritiseret og afskaffet.

Det var bare nogle enkelte ting fra 10-årsplanen.

Debatten i Storbritannien om planen er facetteret. Direktøren for King’s Fund, der er en uafhængig forskningsinstitution, har sammenfattende sagt, at visionerne er fine med fokus på det lokale sundhedsvæsen, teknologi og lighed, men manglen på en realistisk implementeringsramme og integration med de sociale tilbud er problematisk. 

Læge- og sygeplejerskeorganisationer peger på, at der mangler meget i forhold til finansiering og implementering, og at djævelen ligger i detaljerne. De er dertil også bekymrede for manglende involvering i realiseringen af planen. Måske på baggrund af tidligere erfaringer.

Der er mindst to gode grunde for danske ledere i sundhedsvæsenet til at interessere sig for reformerne i f.eks. Storbritannien. For det første fordi det er interessant og lærerigt at se, hvad andre gør. For det andet fordi det, de finder på i de engelsktalende lande, altid kommer til os andre på et tidspunkt. Tre eksempler er  automatgearet, det skiveskårne brød og den polariserede, offentlige debat. 

Når man læser 10-årsplanen skal man dog lige komme sig over den lette kvalme, der kommer på baggrund af de floromvundne formuleringer og den omfattende svingen i lianerne. I et resume på blot 11 sider formuleres det, at man vil være ‘verdens bedste’, ‘verdens første’, ‘verdens mest …’ osv. ikke færre end 14 gange.

I det hele taget skal man politisk nok tænke sig om, når man maler det eksisterende sortere end det sorteste sort og de politiske forslag til forandringer mere skinnende end Perleporten. Det vil virke utroværdigt på mange – også ledere i sundhedsvæsenet. Lige her er der en betydelig forskel mellem UK og Danmark, hvor der både med Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen blev lagt vægt på, at vi faktisk har et godt sundhedsvæsen. Der kan blive bedre. Men er grundlæggende godt.