MØD Klaus Larsen, 51, programdirektør i Digital Sundhed Danmark, DSD, som er under etablering i 2026 og vil træde formelt i kraft 1. januar 2027. Klaus Larsen har en fortid som bl.a. it-direktør i Region Nordjylland og medlem af en række nationale udvalg og kommissioner, bl.a. Robusthedskommissionen.
Hvad fylder i dit arbejdsliv lige nu?
»For et lille års tid siden fik jeg muligheden for at få et job som programdirektør, og det kunne jeg ikke sige nej til. Man kan nemt sige, at jeg brændte for jobbet, for det er jo et privilegium at kunne være med til at etablere så stort et reforminitiativ som Digital Sundhed Danmark (DSD) og ikke mindst sundhedsreformens opgaver, som organisationen i samarbejde med kollegerne i sundhedsvæsenet er sat til at løse. Det bliver ikke bedre i Danmark.
Det at skabe DSD er komplekst, og vi arbejder ad mange spor. Helt grundlæggende skal vi jo have skabt en selskabskonstruktion, så der er meget jura og vedtægter og lov, der skal studeres, diskuteres og overvejes. Vi bliver en offentlig institution, men i hvilken facon? Og hvordan skaber vi rammer, der er gode for såvel stat som kommuner og regioner, der sammen udgør vores ejere? I 2026 er vi i en overgangsfase, og fra 1.1.2027 er vi formelt den nye organisation.
Digital Sundhed Danmark
- Digital Sundhed Danmark (DSD) skabes med afsæt i organisationerne MedCom, Sundhed.dk, sundhedsdatastyrelsen, Nationalt Genom Center samt nationale it-løsninger i regionerne.
- Opgaverne for DSD vedrører fælles digitale løsninger, sundhedsdata, informationssikkerhed og infrastruktur.
- DSD ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab og skal ledes af en bestyrelse.
- DSD vil bestå af ca. 600 medarbejdere.
- DSD er en landsdækkende organisation med tre fysiske lokationer.
- I overgangsåret 2026 har DSD en transitionsledelse bestående af Thomas Fredenslund og Klaus Larsen og en samlet ledelse for Det forberedende Digital Sundhed Danmark bestående af Thomas Fredenslund, Klaus Larsen, Morten Elbæk, Lars Hulbæk, Helen Houmøller Rasmussen, Mette Jørgensen, Jesper Juel-Helwig og Bettina Lundgren.
Så skal vi jo også have skabt det grundlag, vi kan stå på, når vi er en fusion af forskellige organisationer med forskellig baggrund. Hvem er det, vi skal blive? Hvad er det, vi vil? Hvad er det, vi skal kunne, og hvilke ambitioner har vi? Jeg er helt sikker på, at vi skaber noget, der er fedt! Vi har masser af ideer, visioner, kompetencer og gode medarbejdere – så det bliver fedt at være en del af DSD.
Det er også den strategiske linje, vi har lagt i forandringsstrategien. Vi skal med DSD noget helt nyt, så vi kan ikke blot være summen af det eksisterende. Ambitionerne er, at vi skal meget mere, og vi skal gøre det anderledes i samspil med resten af sundhedsvæsenet. På den måde er det både organisation, samarbejde, metoder og kultur, der skal forandres. Så vi vil stå på noget helt nyt, som vi skaber i fællesskab.
Og selv om vores proces frem mod det nye er præget af både positivt engagement og godt humør, vil der selvfølgelig være bekymringer og andet, der skal tages hånd om i processen. Men der er så mange nye ting, der er spændende og udfordrende, at jeg ikke er bekymret for, at der kommer for meget fokus på det, der skal siges farvel til.
Min helt klare overbevisning er, at alle vores kolleger er totalt onboardede og glæder sig til at realisere sundhedsreformen på vores område. Alle jeg taler med siger, at reformen er ambitiøs, modig og god.
Vi er jo slet ikke færdige med at skabe DSD endnu, men vi er faktisk allerede kommet langt med at etablere fælles stabsfunktioner på en lang række områder, lige fra strategi og udvikling til HR og kommunikation. Og et helt essentielt porteføljeoverblik er vi også ved at have etableret.
Der er masser af kompleksitet omkring digitalisering, men vi skal også glæde os over, at der sker en forenkling, når vi går fra at være en håndfuld organisationer til at være en organisation. Det løser ikke alt, men det er vigtigt for at kunne arbejde hurtigere og mere direkte op mod de mange behov.
Og midt i alt det spændende med at etablere en ny organisation, skal vi fortsat have et koncentreret blik på at sikre en stabil drift og udvikling af de eksisterende løsninger. Det er vigtigt for vores ejere, men selvfølgelig også for sundhedsvæsenets personale og i sidste ende vigtigt for patienter og borgere.
Driften og de eksisterende løsninger skal tilgodeses samtidigt med, at vi begynder at tage hånd om de nye opgaver og forventninger, der er til os: Vi skal etablere et innovationscenter, vi skal sikre grundlag for opfølgning af kronikerpakker på nye områder, og vi har flere opgaver i forbindelse med Kræftplan V – så der er en dejlig masse, spændende opgaver på vores bord.«
Hvad er det sværeste ved at være leder?
»Det sværeste for mig er nok, at jeg i virkeligheden ikke kan nå alt det, jeg gerne vil nå.
Jeg er ualmindelig ambitiøs. Ikke på egne vegne, men på min organisations og på det danske sundhedsvæsens vegne. Men jeg synes, det er svært at nå alt det, jeg gerne vil. Og der er altid lidt der nager, for jeg vil altid gerne lidt mere.
’Det med mennesker’ er ikke noget, der falder mig svært. Og jeg trives godt med kompleksitet og konfliktende interesser og den slags udfordringer. Det motiverer mig at få opgaver, der er tilsyneladende umulige.
Som leder har jeg ofte været i situationer, hvor kolleger er ulykkelige, fordi de er endt i nogle rammer, de finder svære at arbejde og trives i. Så vil jeg gå langt for at prøve at finde nogle løsninger, der kan indebære nye opgaver eller en placering et andet sted i organisationen. Og det glæder mig meget, når det lykkes.«
Hvad gør du anderledes som leder?
»Jeg prøver altid – måske mere end de fleste – at bruge min fortællekraft. Jeg kan lide at fortælle om andres og mine egne visioner for fremtiden og vil rigtig gerne give så tydelige som muligt billeder af, hvad jeg tror på, vi kan opnå med digitalisering af samfundet og især sundhedsvæsenet. Hvordan kan verden blive anderledes og bedre? Hvordan kan vi med vores indsigter og kompetencer give et bidrag til det?
Alfa og omega er for mig at se, at fortællingerne skal være realistiske og troværdige. Visionerne bliver pinedød nødt til ikke at bygge på synsninger og løse betragtninger, men på reel viden og konkrete erfaringer.
En anden ting der er vigtig for mig er at give plads. Jeg vil rigtig gerne være med til at udstikke mål, retning og rammer, men jeg vil helst ikke give instrukser om, hvordan opgaverne specifikt skal løses.
I forlængelse heraf vil jeg også gerne finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe mine kolleger til at fungere bedst muligt.
Jeg har grundlæggende meget stor tillid til mine medmennesker. Det er ikke blind tillid, men det grænser op til det. Det er ok at begå fejl, og jeg er heller ikke ked af at fortælle om de fejl, jeg selv har begået.
Men så lige tilbage til DSD. Da jeg skiftede sidste sommer, kom jeg fra en organisation, hvor jeg havde arbejdet i mere end 25 år. Jeg havde haft forskellige job – de sidste otte år som it-direktør. Og med så lang tid i én organisation, var jeg helt overbevist om, at for at starte i et nyt job blev jeg nødt til at ’nulstille’ mig selv. Altså bevidst minimere det at trække på hidtidige erfaringer og perspektiver.
Så det øver jeg mig på. Og på en måde passer det jo godt sammen med DSD, der som ny organisation jo starter med et nyt og ambitiøst udgangspunkt.«
Nævn en person eller en begivenhed, som har været afgørende for din karriere
»Jeg vil ikke nævne personer, men min oplevelse i 1997, da jeg startede på Aalborg Sygehus. Jeg blev ansat til at arbejde med it, som dengang blev kaldt edb og var et skift fra skrivemaskinen og gennemslagspapiret til noget dengang helt nyt.
Det var første gang, jeg egentlig mødte og så sundhedsvæsenet indefra. Og det var kærlighed ved første øjekast. Jeg fik umiddelbart syn for, hvilken effekt og værdi digitaliseringen kan have for sundhedsvæsenet, og den oplevelse har drevet mig lige siden.
Og både teknologi og data er essentielle for et moderne sundhedsvæsen. Jeg dristede mig på et tidspunkt til at sige, at bedre brug af data ville få større effekt for folkesundheden end brug af medicin. Det tror jeg faktisk stadig har en kerne af sandhed.
Det har også glædet mig at se en fantastisk udvikling over de sidste par årtier med sundhedsvæsenets adoptering af teknologier og anvendelsen af data. Det får sundhedsvæsenet faktisk alt for lidt kredit for. Det er en fantastisk udvikling fra dengang med skrivemaskiner og grønne skærme til AI og robotter i dag – hvor også langt flere patienter behandles langt bedre end tidligere. Den udvikling får sundhedsvæsenet alt for få roser for.«
Beskriv din balance mellem arbejde og fritid
»Jeg har ikke nogen balancen mellem arbejde og fritid. Jeg arbejder, når jeg arbejder og jeg har fri, når jeg har fri. Og jeg er god til begge dele.
Også fordi jeg er ambitiøs på sundhedsvæsenets vegne, arbejder jeg, når der er brug for det. Og det er der i denne tid. Og det er bare fantastisk, for det er unikke og spændende opgaver.
Så jeg arbejder meget – og ved også godt med mig selv, at det ville være meget sværere at få livet til at hænge sammen, hvis jeg havde små børn.
Lige nu er der også stor efterspørgsel efter viden om sundhedsvæsen og digitalisering, og jeg har siden sidste sommer haft omkring 100 møder og samtaler med alle mulige organisationer og personer, der er interesserede i at vide mere om etableringen af DSD. Og det gør jeg med glæde for at skabe viden om og forståelse for DSD. Det glæder mig, at så mange er interesserede i DSD, men det er også inspirerende for mig og vores arbejde med at etablere DSD at høre mange forskellige vinkler og perspektiver.«
Hvis jeg var chef for det hele …
»Omkring digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen ville jeg slå et slag for, at vi skal forpligte hinanden på at realisere sundhedsreformens ambitioner – ambitioner som er rigtig, rigtig store. Så vi skal, lidt bramfrit sagt, digitalisere røven ud af bukserne sammen med sundhedsvæsenet.
Vi skal passe på ikke at fokusere på strukturerne alene. Faktisk så bryder jeg mig ikke meget om strukturer – specielt dem, som primært har til opgave at begrænse. Det er vigtigt, at der først og fremmest er fokus på at skabe værdi for borgerne, og her er potentialerne ved digitalisering store.
Jeg vil rigtigt gerne give et bidrag til at gøre sundhedsvæsenet ‘struktur-frit’. Frit i den forstand, at borgerne skal have den frihed, som et digitaliseret, sømløst sundhedsvæsen faktisk har mulighederne for at give. Vi kan udviske de unødvendige strukturer gennem digitalisering, og det glæder mig, at der rigtig mange steder er stor opbakning til det perspektiv.«
