Forebyggelse er en investering. Det påpegede sundheds- og kirkeminister Ida Auken i et interview med A4 Sundhed i august. Og ministerens udmelding lover godt for ambitionsniveauet i den kommende folkesundhedslov.
Sygdom og mistrivsel kan have langvarige og personlige konsekvenser for det enkelte menneske – og store samfundsøkonomiske konsekvenser for os alle. Derfor har Ida Auken også ret i, at forebyggelse er en investering.
Og lad os tage skridtet videre: Folkesundhed selve det bærende fundament under sundhedsvæsenet – og bæredygtigheden afhænger af, hvor mange mennesker der bliver syge og skal behandles.
Derfor er forebyggelse helt centralt, og derfor bør arbejdet med danskernes folkesundhed og trivsel være et fælles ansvar, som vi skal løfte på alle niveauer og i brede, tværgående og forpligtende samarbejder.
Og vel at mærke ikke kun i sundhedsvæsenet, men også i bl.a. byplanlægning og tilrettelæggelse af kultur- og fritidstilbud. For folkesundhed handler om meget mere end fraværet af fysisk eller psykisk sygdom. Det handler om det levede liv – hverdagslivet. Ved en fælles indsats kan vi blive bedre til at afbøde ulighed i sundhed – både geografisk, demografisk og socialt.
Det er den gennemgående pointe i dette nummer af #torsdag8:30, hvor vi samler de vigtigste perspektiver på folkesundhed, folkesundhedslov og sundhedsreform.
Vi kan ikke behandle os ud af udfordringerne
Folkesundhed er en forudsætning for, at vi kan realisere sundhedsreformens ambitioner om at ruste sundhedsvæsenet til fremtidens behov. Derfor skal forebyggelse fylde mere, og området skal styrkes. Det rejser det centrale spørgsmål: Hvordan omsætter vi ambitionerne og skaber målbare og mærkbare forbedringer i befolkningens sundhed?
I Københavns og flere andre kommuner er der arbejdet strukturelt med forebyggelse og sundhedsfremme i mere end 10 år. Strukturel forebyggelse kommer mange til gode, uden at de aktivt skal opsøge indsatser selv, og det er tilmed en omkostningseffektiv måde at styrke folkesundheden på. Strukturel forebyggelse handler om at tænke forebyggelsesaspekter ind i alt, hvad vi gør. Det handler om at gøre et sundere valg til et nemmere valg. Og det er en god investering.
Folkesundhed skabes i hverdagen
Derfor bør arbejdet med folkesundhed løsnes fra sundhedsvæsenet og forankres i danskernes hverdagsliv – tættere på. I daginstitutioner, på skoler, på arbejdspladser, på legepladser og på cykelstierne. Kommunerne er tæt på borgerne og kan påvirke og følge folkesundheden lokalt. Derfor er det oplagt, at kommunerne med en kommende folkesundhedslov bør have et hovedansvar for området.
Men kommunerne hverken skal eller kan løse opgaven alene. Med oprettelsen af de nye sundhedsråd er der momentum for at styrke samarbejdet mellem regioner og kommuner om den fælles befolkning.
Det gælder bl.a. i forhold til indsatser i almene boligområder og samarbejde med civilsamfundet, hvor både region og kommuner fremadrettet skal endnu tættere på for at agere mere koordineret. Vi skal sammen bygge videre på eksisterende viden, erfaringer og samarbejdsrelationer, så vi i fællesskab får skabt gode løsninger til gavn for borgerne. Det kræver ligeværdighed og vilje til at bruge tilstrækkelig tid på at forstå hinandens perspektiver og løbe samarbejdet i gang.
Fra ord til effekt
Vi håber, at folkesundhedsloven:
- bliver langsigtet, ambitiøs og forpligtende,
- sætter en tydelig retning for arbejdet med at styrke danskernes sundhed og trivsel,
- sikrer en klar ansvarsfordeling på alle politiske niveauer,
- bliver understøttet af styringsmæssige rammer og data, der gør det muligt at følge udviklingen og løbende tilpasse tilbud til lokale behov,
- bygger på internationale erfaringer, så vi står på det, der virker, og
- skaber gode rammer for at ledere i både det offentlige og private kan få målsætninger, visioner og ambitioner til at leve i hverdagen.
Mange kommuner er klar til at gå forrest med initiativer.
Udfordringerne med danskernes folkesundhed er komplekse og kalder på løsninger i tæt samarbejde mellem aktører på flere niveauer. Derfor er der behov for brede samarbejder med bl.a. boligorganisationer, erhvervsliv, vidensorganisationer og civilsamfund.
En bedre folkesundhed bør være en fælles ambition for alle sektorer og forvaltningsområder. Hvis vi skal lykkes med at omsætte den kommende lovgivning til en reel investering i danskernes sundhed og trivsel, skal alle kræfter trække i samme retning.
