Da regeringen lancerede kræftplan 5 tidligere på året, blev en velkendt scene gentaget: Debatten kom til at handle om tobaksafgifter. Alle kunne enes om, at priserne er for lave, men ingen turde røre dem. Skatteministeriets regnemaskiner viste nemlig et milliardtab i provenu. Men hvad der ikke regnes med, er de gevinster, som hele sundhedsvæsenet kunne høste: færre kræfttilfælde, kortere indlæggelser med KOL, færre akutte hjerte-kar-forløb.
Når langsigtede gevinster ikke tæller i officielle budgetmodeller, forbliver forebyggelse ofte en nedprioriteret opgave.
Ser man på Danmarks overordnede sundhedsbudget, er der et velkendt paradoks: Hovedparten af ressourcerne bruges på behandling, mens der kun drypvis investeres i at undgå, at patienterne bliver syge i første omgang. Konsekvensen er et sundhedsvæsen under massivt pres – ikke mindst fordi demografien udvikler sig i den gale retning. Vi bliver flere ældre, flere kronikere og færre hænder. Uden et reelt forebyggelsesfokus kan regnestykket ganske enkelt ikke gå op.
Forebyggelse kræver, at vi tør tænke i langsigtede perspektiver. Det er ikke nok at sætte enkelte projekter i gang eller lave kampagner uden opfølgning. Det kræver en ændring i både kultur og praksis i hele sundhedsvæsenets tilgang til forebyggelse.
Forpligtende målsætninger
Her vil jeg slå et slag for Forebyggelsesalliancens arbejde med 10 forpligtende målsætninger, der sigter mod at forandre vores tilgang til forebyggelse i Danmark. Bag disse mål står en bred vifte af aktører fra Psykiatrifonden, Astma-Allergi Danmark og DSS til SMVdanmark og Danica. Så bred en medlemsskare vidner om, at forebyggelse ikke blot er en niche, men en fælles kerneopgave for samfundet.
Dette arbejde er ikke alene vigtigt for sundhedsvæsenets fremtid, men er også i tråd med befolkningens ønsker om øget fokus på forebyggelse, som det fremgår af en undersøgelse fra Voxmeter foretaget på vegne af Danica.
Hele seks ud af 10 mener, at indsatsen for at forebygge langtidssygdom ikke er tilstrækkelig. Faktisk svarer 57 pct. af de adspurgte i samme undersøgelse, at forebyggelse er det vigtigste område, der bør prioriteres på sundhedsområdet. Det understreger, at en bred befolkningsopbakning støtter en styrket indsats inden for forebyggelse.
Forebyggelsens effekt
At forebyggelse virker, har Danica vist med egne tal. Kunder, der benytter flere af vores sundhedsløsninger – f.eks. fysioterapi, psykologhjælp og digitale værktøjer – har 15 pct. lavere risiko for langvarige sygeforløb end kunder med kun én løsning.
Og der er mange penge at hente. F.eks. har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet, at stress-relaterede lidelser alene koster samfundet 55 mia. kr. årligt. I den forbindelse peger Forebyggelsesalliancen bl.a. på, at stress skal være et officielt henvisningskriterium hos egen læge, så patienter kan få hurtig adgang til psykologhjælp i stedet for at vente til belastningen udvikler sig til langvarig sygdom.
I samme ombæring, foreslår alliancen også at udvide arbejdspladsvurderinger (APV) med konkrete spørgsmål om mental trivsel, så både virksomheder og sundhedsvæsen får redskaber til at handle tidligere.
Sådanne initiativer viser, at vi allerede har løsninger, der kan aflaste et presset sundhedsvæsen og styrke borgernes livskvalitet. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har brug for mere forebyggelse – men om vi som samfund tør tage ansvaret for at omsætte viden til handling.
Fremtiden for forebyggelse
Der er potentiale for at udvikle vores systemer til at være mere forebyggende, men det kræver, at vi bygger en kultur omkring forebyggelse, der ses som en integreret del af sundhedsvæsenet. De 10 målsætninger og forslagene fra Forebyggelsesalliancen giver en konkret handlingsplan, som vi kan implementere for at systematisere vores indsats.
Forebyggelsesalliancens målsætninger kunne desuden inspirere arbejdet med den kommende folkesundhedslov ved at sikre, at forebyggelse ikke kun bliver én blandt mange prioriteter, men en gennemgående strategi i dansk sundhedspolitik. Loven kan dermed fungere som en platform for at implementere konkrete initiativer såsom stress som henvisningskriterium og opdaterede APV’er.
Gode tendenser, men …
Til trods for at der stadig mangler et politisk gennembrud for fuldt ud at prioritere forebyggelse, er der allerede gode strømninger, og den kommende folkesundhedslov er en af dem. Alligevel er der kun afsat 250 mio. kr. til forebyggelse på landsplan, hvilket svarer til cirka 2,6 mio. kr. per kommune. Det er langt fra tilstrækkeligt til at løfte indsatsen.
Derfor er det bl.a. også afgørende, at Finansministeriets igangværende opdateringer af de økonomiske regnemodeller inddrager forebyggelsens positive effekter og dermed baner vejen for en mere langsigtet og bæredygtig tilgang. For forebyggelse skal ikke betragtes som en udgiftspost, men som en investering i færre sygedage, reducerede behandlingsudgifter og højere trivsel.
Forebyggelse som langsigtet strategi
For at ændre den nuværende kurs kræves der mod, vision og vedholdenhed. Vi må kræve, at politiske beslutningstagere prioriterer og investerer i forebyggelse, ikke kun som en reaktion på kriser, men som en langsigtet strategi for sundhed.
Det er ikke let. Men det er nødvendigt. Ved at investere i forebyggelse, skaber vi grundlag for et sundhedsvæsen, der ikke bare behandler sygdom, men proaktivt arbejder for at sikre sundhed og trivsel for alle danskere. Det er der brug for.
