
Hjælp, vi mangler kolleger! Sådan skaber du den attraktive arbejdsplads af Christian Qvick, Claus Elmholdt og Cecilie Schultz Pedersen er en gennemarbejdet guide til, hvordan offentlige arbejdspladser kan arbejde strategisk og konkret med tiltrækning og tilknytning.
Der er sikkert masser af inspiration at hente også for private arbejdspladser, men anledningen til at skrive bogen kommer fra velfærdsinstitutionernes udfordringer med at få nok kvalificeret arbejdskraft i en tid med øget forventningspres og færre at rekruttere fra.
Afsættet for bogen er ‘den perfekte storm’: demografisk dobbeltpres, konkurrence fra den private sektor, faldende søgning til velfærdsuddannelser, velfærdsområdernes dalende popularitet, deltidsarbejde, højt sygefravær, stigende forventningspres. Det må lyde velkendt for de fleste ledere i sundhedsvæsenet.
Og lykkes bogen så med at svare på, hvordan de offentlige organisationer kan blive attraktive arbejdspladser, som mange vil søge hen til og blive hos?
Viden og praktiske erfaringer
Ja, det gør den faktisk, for bogen springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Det er tydeligt, at bogen bygger på solid akademisk viden, omfattende undersøgelser og forfatternes egne erfaringer fra praksis.
Bogens styrke er, at den kommer godt omkring udfordringer og svar gennem 15 kapitler – et om hver af overskrifterne i ‘Helhedsmodellen for den attraktive arbejdsplads’: Omdømme. Ansættelsesproces. Onboarding. Værdier. Ledelseskvalitet. Balancerede jobkrav. Fysisk arbejdsmiljø. Psykologisk trygt arbejdsmiljø. Kompetenceudviklingsmuligheder. Karriereudviklingsmuligheder. Kollegiale fællesskaber. Fleksible arbejdsformer. Mening og indflydelse. Diversitet og inklusion og endeligt: Løn og goder.
Man fornemmer på listen, at læseren skal mangt og meget igennem, men det er alt sammen relevant for det overordnede tema og spørgsmål. Bogen er velskrevet i en direkte tone med gode råd til ledere og HR-professionelle. Den kan derfor også bruges som opslagsværk for den travle leder eller HR-partner, der ønsker at dykke ned i enkelte områder.
Helhedsmodellen for den attraktive arbejdsplads bygger på et humanistisk grundlag med afsæt i bl.a. selvbestemmelsesteorien, som siger, at vi mennesker har behov for (og måske længes efter endnu mere) autonomi, samhørighed og mestring.
Derfor er særligt kapitlerne om mening og indflydelse, kollegiale fællesskaber – præget af diversitet og inklusion og kompetence- og karriereudviklingsmuligheder helt centrale i forståelsen af den attraktive arbejdsplads.
Nytænkende
Man har desværre lidt en fornemmelse af, at den humanistiske helhedstænkning glider i baggrunden i bogens sidste kapitel, der er viet til det andet af bogens indledende spørgsmål: Hvordan kan offentlige organisationer udvikle sig til nytænkende arbejdspladser, som enten øger organisationens arbejdsstyrke eller reducerer behovet for menneskelig arbejdskraft?
Bag dette spørgsmål fornemmer man for alvor de finansministerielle (dystre) forudsigelser om det reducerede arbejdsudbud, der af skiftende regeringer (og med varierende held) er forsøgt imødegået med færre feriedage, længere arbejdsdage, højere pensionsalder, nedbringelse af sygefravær og mere effektivitet.
Forfatterne tager godt nok i bogens indledning behørig afstand fra den teknokratiske tænkning, hvor mennesker ses som ressourcer (hænder eller årsværk), som vi på den ene eller anden måde må kunne presse lidt mere arbejde ud. Men bogens sidste kapitel læner sig alligevel meget op ad tænkningen om, at hvis vi kunne blive lidt flere (udlændinge), (seniorerne) kunne blive lidt længere, (kortuddannede og frivillige) kunne aflaste de fagprofessionelle lidt mere og velfærdsorganisationerne kunne køre lidt længere på literen (privatisere, udlicitere, effektivisere, udnytte teknologien bedre), ja så ville det hele gå meget bedre.
Den gamle og den nye verden
Lidt karikeret (og måske ikke helt fair) gik det op for denne læser og anmelder, at de første 15 kapitler er skrevet ind i den gamle verden, og at det sidste – lidt mere kortfattede – kapitel om den nye verden fortjener mere humanisme, mere selvbestemmelsesteori og flere visioner for en offentlig arbejdsplads, som formår at tænke helt nyt om samspillet mellem teknologi og mennesker. Det må blive bind to, men det trækker lidt fra i vurderingen, så jeg ender på fire stjerner til en bog, jeg stadig varmt anbefaler til alle med interesse for at skabe attraktive arbejdspladser, der kan tiltrække og tilknytte flere kolleger.
Hjælp, vi mangler kolleger!
Sådan skaber du den attraktive arbejdsplads
Af Christian Qvick, Claus Elmholdt og Cecilie Schultz Pedersen.Hans Reitzels forlag, 2025, 336 sider.


