Vi vil gerne forandre vores sundhedsvæsen på rigtig mange områder – via lovgivning, planer, strategier, faglighed, økonomiske instrumenter, uddannelse og meget andet. Det er jo sådan set rigtig godt, at innovation forhåbentlig er en grundværdi i sundhedsvæsenet både på mikro- og makroplan.
Det gribes ofte an via lidt traditionelle veje og metoder og her tænker jeg både sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige vinkler og fagpersoner. De fleste vil nok give mig medhold i, at omstillinger og forandringer også kræver en kulturel indsats.
Lige præcis det er omdrejningspunktet for DSS’ årsmøde 2025 under titlen ‘Kultur i sundhedsvæsenet’
Der er flere spændende indlæg og vinkler på dagene. Bl.a. tidligere minister Bertel Haarder, der med sit indlæg ‘Paradokset i den enorme fornyelseskræft og konservatisme i et og samme sundhedsvæsen’ rammer præcist ned i en af udfordringerne.
Nu har vi ofte mest fokus på ledelse, organisering, faglighed, samarbejde, lovgivning, økonomi og den slags. Jeg synes, at når vi taler kultur og sundhedsvæsen og herunder sygdom, sundhed både somatisk og psykiatrien bør patienter og pårørende indtænkes langt mere aktivt. Det er trods alt derfor, at vi har et sundhedsvæsen, og vi skal ikke undervurdere brugerne i forhold til innovation og kultur, når vi taler fremtidens sundhedsvæsen. Her tænker jeg særligt to vinkler – for det første brugen af sundhedsvæsenet og for det andet holdning til det offentlige sundhedsvæsen.
Vi ses på Munkebjerg Hotel til maj, hvor vi også afholder Danmarks største sundhedsværksted, der netop omhandler patienter, pårørende og medarbejdere.
Klik HER og tilmeld dig.