Som led i sundhedsreformen etableres en ny sundhedsfond på 22 mia. kr. Pengene skal anvendes i perioden 2026-2035 på ekstra vedligeholdelse og modernisering af sygehusene i hele Danmark. Pengene giver i sagens natur regionerne ekstra muligheder for at investere i bygninger, teknologi og udstyr. Midlerne ligger ud over det normale regionale anlægsniveau. Så hvordan skal midlerne anvendes, hvordan er tidsplaner, prioritering og struktur, og har vi husket det hele?
For at sikre at milliarderne anvendes klogt og bedst muligt, har regeringen nedsat et såkaldt ekspertudvalg for fonden. Udvalget skal udarbejde retningslinjer i forhold til langsigtede planer for vedligeholdelse med den rette balance mellem renovering, modernisering og nybyggeri.
Mere strategisk kan man vel sige, at investeringerne også skal have fokus på at understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet med mere behandling tættere på borgerne i nære sundhedstilbud.
Som jeg forstår det, skal udvalget endvidere udarbejde indstillinger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, når regionernes vedligeholdelsesplaner skal godkendes, og der skal sendes penge til projekterne. Regionerne skal udarbejde samlede investeringsplaner for anlægsområdet, som jeg da håber man allerede gør og har gjort, og skal prioritere hvilke konkrete projekter, de forventer at udvælge til at få midler fra fonden.
Pengene begynder at rulle i 2026 og 2027, hvor der foretages en foreløbig udmøntning, og fra 2028 vil pengene blive fordelt med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger. Udvalget skal lægge vægt på langsigtede planer, herunder også totaløkonomi og arealoptimering, og som nævnt et mere nært sundhedsvæsen samt en imødegåelse af den stigende geografiske ulighed og som det sidste også bæredygtighed.
Forventet tidsplan og opgaver
Ekspertudvalget skal:
- Udarbejde forslag til retningslinjer i forhold til udarbejdelse af langsigtede planer for vedligeholdelse – færdig primo 2026.
- Udarbejde forslag til retningslinjer for robuste bygherreorganisationer og projekter – fælles nationale standarder/modeller – færdig forår/sommer 2026.
- Udarbejde indstillinger om godkendelse af regionernes indmeldte planer – regionerne præsenterer foreløbige planer sommer 2026 og godkendes endeligt primo/forår 2027.
Udvalget kan inddrage relevante eksperter samt indhente danske og internationale erfaringer herunder fra kvalitetsfondsbyggerierne. Jeg håber, at den samlede pakke i forhold til kompetencer indeholder fagligheder, der ud over de nævnte områder bl.a. også knytter sig til:
- Patientforløb – sundhedsfaglige vinkler og viden.
- Sammenhæng mellem byggeri (‘klippe snor over’) og daglig drift.
- Teknologi, it, udstyr, apparatur, AI, arbejdskraftbesparende løsninger.
- Bæredygtighedens tre områder – miljø, økonomi og socialt.
- Byggetekniske kompetencer, især installationer og patientkritiske områder.
- Processer, samarbejde, udbud og organisering.
Projekter er mange ting
Nu har jeg ikke viden om, hvorvidt der er en definition af, hvad et projekt er. Kan et projekt både være modernisering og renovering af to sengestuer og et nybyggeri til to milliarder kr.? Der er ret stor forskel på tilgangen. Og kan en samlet vedligeholdelsesplan for en sygehusmatrikel være et projekt til f.eks. en mia. kr. og omfatte et hav af mindre opgaver over f.eks. 10 år?
Vi taler meget om innovation og om at gøre tingene på nye måder især i forhold til de to udfordringer – flere ældre og patienter og samtidig mangel på arbejdskraft både i regionerne og især i kommunerne. Så hvordan sikrer vi, at fondens 22 mia. kr. plus de andre midler virkelig bliver til anvendelige, konkrete løsninger? De samlede midler omfatter følgende:
- 22 mia. kr. til renovering/modernisering/vedligeholdelse af sygehuse
- 2 mia. kr. til digitale innovative løsninger.
- 3,5 mia. kr. til fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd skal udmønte.
Husk det hele
Jeg er med på, at det hele ikke handler om innovation og helikopterperspektiver men der også er et ret stort behov for helt basal renovering af sygehusbyggerierne bl.a. på områder som VVS, el, CTS, klimaskærm, OP-stuer, sengestuer m.v.
I forhold til det mere byggetekniske som jo er væsentligt, når vi taler om modernisering, renovering og vedligeholdelse af sygehusbyggeri, glemmes det nok indimellem at sygehusbyggerier er noget af det mest komplicerede, der findes, og især renovering og modernisering i eksisterende bygninger i fuld drift er stærkt udfordrende.
Standarder og robusthed
Standardisering af udstyr og apparatur og for den sags skyld også af rum og funktioner bør i min optik indtænkes. Der findes en lang række fordele ved dette, som i sig selv udgør et helt emne og genstand for diskussion. I denne forbindelse kan også inddrages dataopsamling og evalueringer både af løsninger og processer samt bløde og hårde data.
Mit sidste perspektiv knytter sig til det hele store emne i vores tid, nemlig robusthed/ resiliens/forsyningssikkerhed. Vi skal i den grad indtænke dette i fondens midler med fokus på at kunne opretholde forsyninger f.eks. el, vand, medicinske gasser, it, varme/køling, lagerkapacitet og skal kunne komme af med spildevand og affald. Jeg oplever betydelig interesse og behov for løsninger både fra regioner, sygehuse og det kommunale sundhedsvæsen. Der findes heldigvis masser af viden, erfaringer og løsninger.
Skriv et svar