Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Et menneske er summen af dets handlinger. Således vil en eksistentialist beskrive os som væsener, og Herminia Ibarra lægger sig i samme forståelse, når det kommer til ledelse og ledelsesroller i bogen Handlingens kraft.

Titlen er egentlig lidt misvisende, for bogen handler om meget mere end blot væsentligheden ved at handle, selv om det er en væsentlig pointe.

I bogen tager Ibarra fat i den mere eksistentielle del af lederrollen og især den udvikling, man kan være nødt til at gennemgå som leder for at flytte sig til næste niveau eller næste ledelsesudviklingstrin.

Ibarra viser gennem en række cases fra de mange kurser, hun har afholdt, hvordan vi som ledere kan blive låst fast i vores egen komfortzone, og hvordan vi har svært ved at frigøre os fra en ledelsespraksis, der måske nok har givet os resultater og succes på det nuværende ledelsesniveau og i den nuværende position, men som bliver en barriere for den udvikling og det næste skridt, mange drømmer om – det kalder hun for doven narcissisme.

Ibarra tilbyder i den forbindelse en række refleksionsøvelser og observationsøvelser fra egen praksis, som bogen igennem kan hjælpe læseren med at få et udgangspunkt til at forstå sig selv ud fra.

Fake it till you make it

Så langt, så godt. Der er mange ledelsesbøger, der hjælper os ad refleksionens vej til læring om os selv. Der, hvor Ibarras bog adskiller sig, er, at hun ikke stopper her.

Hendes tese er, at vi må se vores lederstillinger som en form for rolle, hvortil der er et manuskript, der sikrer os succes, og at vi for at udvikle os til denne rolle, må starte med at spille rollen, også selv om vi ikke mærker den og ikke oplever den autentisk. 

Hun plæderer for, at fake it till you make it er uvurderligt, når vi skal få andre til at tro, at vi kan løfte det næste niveau eller den nye opgave, og at vi må gøre op med vores ubehag ved ikke at kunne være 100 pct. tro mod os selv eller fuldt ud autentiske.

Ibarra peger på, at vi gennem dette rollespil vokser ind i og udvikler os med rollen, og at dette ikke kan opnås med refleksion alene, men at vi må kaste os ud i handlingen.

Bogen har en række gode pointer om på hvilke områder, vi især skal have fokus på for at kunne løfte os, og hvordan vi med en række greb kan spille den rolle, vi skal blive til.

Den er spækket med relevante cases, og Ibarras måde at inddrage dem på løbende igennem bogen gør, at man selv får helt lyst til at melde sig til et af hendes kurser for at blive en del af den spændende udvikling, som det ser ud til, at hendes kursister gennemløber.

Ledelse som profession med en bestemt adfærd

Det er en befriende omgang læsning, som tager fat i mange års drøftelser om den autentiske leder. Hun gør op med, at vi som ledere kun kan være dem, vi er for at være troværdige, og i stedet peger hun på, at ledelse er en profession, som der hører en bestemt adfærd til. 

Den kan vi lære og adaptere, ligesom vi lærer så mange andre færdigheder. Det kræver, at vi giver slip på forståelsen af, at vi ikke kan agere på en bestemt måde, hvis vi ikke føler det, men forstår, at vi som ledere har alle kortene på hånden også til næste trin på ledelsesstigen, hvis vi forholder os til det som en naturlig udvikling og ikke går i stå i vores komfortzone. 

Hvor autentisk kan man være som leder? 

Bogen bliver sine steder måske lidt damebladstest-agtig, og man er lidt i tvivl om validiteten af de selv-test, Ibarra beskriver. Men om ikke andet er de en anledning til lidt refleksion, før man kaster sig ud i at handle sig til at blive den morgendagens leder, man drømmer om.

Der skal nok være stemmer, der vil kritisere Ibarras anbefalinger, for vi som ledere skal være manipulerende og operere som i et rollespil – og lad os endelig få diskussionen. Hvor autentisk kan man være som leder? Og hvor meget er det en rolle? Ibarra giver i hvert fald sit bud på, hvordan man spiller spillet og giver sig selv muligheden for at komme i betragtning til næste skridt i ledelseskarrieren, så hvis du går og drømmer om, hvordan du får din chef til at se mulighederne i dig, er bogen et godt sted at starte. 

Ibarra ville sige: Prøv det, bare prøv det.