Et magasin går på pension. Afløseren kommer i din mailboks torsdage kl. 8.30

Kommunikationen fra Danske Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet går ind i en ny æra. Kernen er den samme: Inspiration til dit job som leder.

 

Af Nicolai Döllner

 

Det hæderkronede digitale magasin Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen er blevet afløst af nyhedsbrevet Torsdag 8:30. Dermed går kommunikationen fra Danske Selskab for ledelse i Sundhedsvæsen ind i en ny æra, hvor vi hyppigere banker på, men hvor kernestoffet dog er det samme: Ledelse i sundhedsvæsnet.

Nyhedsbrevet Torsdag 8:30 udkommer – som navnet så præcist angiver – på en bestemt ugedag og et bestemt tidspunkt, og vil med en langt højere frekvens end magasinet give dig inspiration til din gerning som leder i sundhedssektoren.

Omdrejningspunktet bliver indsigtsfulde kronikker om aktuelle erfaringer, udfordringer og forskningsresultater i sundhedssektoren bliver et omdrejningspunkt for nyhedsbrevet.

Vi præsenterer også et nyt element – Q&A – hvor kendte og mindre kendte leder i sundhedssektoren udfordres med seks skarpe spørgsmål.

Holdningsstof spiller også en vigtig rolle i nyhedsbrevet. Både i form af lederklummer  med DSS som afsender, i form af debatindlæg fra vores læsere.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du vil give os input eller hvis du vil bidrage med en kronik eller et debatindlæg. Skriv til redaktionen på nyhedsbrev.dss@gmail.com.

Har du behov for at finde ældre artikler fra tidsskriftet? Så fortvivl ikke! Gamle udgaver findes i arkivet: https://dssnet.dk/laes-det-nyeste-tidsskrift

Mere om forfatterne