Sundhedsområdet har i årevis været danskernes førsteprioritet ved valg. Men sundhed ser ud til at være overhalet af andre politikområder som vælgernes vigtigste emne. I aftalen om finansloven for 2026 er det elbiler, skatter og afgifter og sikkerhed, der har fået forrang.
Det skyldes nok især, at der er indgået en række brede aftaler om sundhedsområdet. Aftale om sundhedsreform, psykiatriens 10 års aftale og mere. Godt med det!
Men er sundhedsområdet så fra politisk hold ‘løst’, når reformerne er vedtaget og planerne er lagt? Er kommunal- og regionsvalget 18. november ikke så vigtigt?
Sådan er det ikke klogt at tænke. For selvom vi har strategier, planer og og løfter, er det nu, at det rigtige arbejde begynder. Og det kræver også politikere, der har forståelse for, hvad det vil sige at lede sundhedsvæsenet i praksis.
Faglige og administrative ledere i regioner og kommuner står med ansvaret for at omsætte reformens ambitioner til virkelighed. Det kræver ledelse, samarbejde og vedholdenhed. Men det kræver altså også opbakning fra politikere, der tør tage ansvar. Ikke kun for de polerede visioner, men også for implementeringen.
Fem ønsker
Sundhedens ledere kunne med fordel prikke til politikerne med disse fem ønsker:
- Vov at prioritere sundhed – også når det ikke giver stemmer. Sundhed er ikke altid en medvinds-dagsorden.
- Slå et slag for reel finansiering – ikke blot symbolpolitik. Reformernes løfter kræver substantielle investeringer, ikke puljer og signalpolitik.
- Engagér jer i implementeringen – ikke kun i overskrifterne. Planer bliver først til virkelighed, når de følges til dørs.
- Skab sammenhængskraft på tværs – det kræver også politisk vilje at sikre, at der reelt arbejdes på tværs. I sundhedsrådene, men også mellem myndigheder og civilsamfund og private partnere.
- Opkvalificér jer. Sundhedspolitik i dag skal bygge på viden om kapacitet, data, arbejdskraft og styring. Ikke kun om holdninger.
Vi har brug for politikere, der er med på, at sundhedsvæsenet ikke skal være kampplads for politiske slagsmål og hurtige gevinster, men er et komplekst system, der kræver strategisk tålmodighed og respekt for faglighed og ledelse.
Sundhed i de andre dagsordener
Det er ikke et problem, at aftalen om finansloven ikke drejer sig om sundhed og sundhedsvæsen. Altså: Ikke hvissundhed og sundhedsvæsen i højere grad bliver en del af de andre, store samfundsdagsordener.
To eksempler. Der skal være opmærksomhed på , at sundhedsvæsenet er højt digitaliseret og vanskeligt kan fungere ordentligt uden strøm og internet. Så der må afsættes midler til at dæmme op for hackere og nedbrud af andre årsager. Det gælder også vand, varme, ventilation og afløb. Og så bør sundhedsvæsenet tænkes ind i dagsordenen om bæredygtighed i alle dens dimensioner.
Så sundhed er ikke løst. Det er nu, det gælder om at realisere reformer, planer og drømme. Til gavn for mennesket, samfundet og sundhedsvæsenet.
Husk at stemme til valget 18. november. På politikere der har både hjerte, hjerne og håndelag.
