For mange borgere kom det som en overraskelse, da de for nylig stod i valgboksen og skulle stemme – ikke bare til kommunalvalg, men også til regionsrådsvalg. Men det netop overståede valg til regionsrådene har heller ikke fyldt meget i medierne, og DR kaldte det ret konsekvent for kommunalvalget. Det er bekymrende. Regionerne og de nye sundhedsråd bliver helt centrale aktører i implementeringen af sundhedsformen og udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Med reformen etableres 17 sundhedsråd, som bliver nye politiske og organisatoriske nøglespillere på sundhedsområdet. De får en markant politisk rolle med reelt mandat og økonomi. De bliver ikke ‘kostråd’ i form af anbefalinger, men myndigheder med indflydelse. Rådene skal prioritere, beslutte og skabe sammenhæng, og dermed kommer de til at spille direkte ind i ledelsesrummet i både regioner, kommuner og almen praksis.
Sundhedsvæsenets ledere skal forstå sundhedsrådene som en ny, politisk medspiller, ikke som et rådgivende bagtæppe. Og for at rådene skal lykkes, må fagligheden finde vej helt ind i de rum, hvor beslutninger træffes. Det sker kun, hvis vi aktivt opsøger dialogen, bygger relationerne og gør tydeligt, hvad der kræver politisk opmærksomhed.
Vi skal sikre, at der er faglig tyngde bag de nye beslutningsrum. At sundhedsrådene ikke bliver administrative eksperimenter, men en reel styrkelse af sammenhæng og kapacitet. Og ikke mindst, at sundhedsrådene bliver en bro og ikke et forstyrrende led i en allerede kompleks styringskæde.
Østdanmark – en fusion, der vil teste ledelsen
Særligt meget står på spil i den nye Region Østdanmark. Her står man overfor en fusion af to regioner med vidt forskellige geografiske, demografiske og sundhedsfaglige forudsætninger. Det bliver et politisk projekt af historisk dimension, og politikere og ledere får en central opgave i at sikre, at forskellighederne håndteres konstruktivt.
Det politiske arbejde i sundhedsråd, men også kommuner og regioner, bliver rammesættende for, hvordan vi kan prioritere, rekruttere, udvikle og levere sundhed sammen. Og når politikken får større betydning, må forståelsen af de politiske vilkår og rammer også blive klarere.
Lederens ansvar: at gøre politik forståelig
Når så mange borgere ikke kender forskel på sundhedsråd og kostråd, siger det noget om kompleksiteten i den nye struktur. Men det peger også på en ledelsesopgave, der ofte undervurderes: at gøre styringen i sundhedsvæsenet forståelig – ikke kun for ledere og medarbejdere, men også for borgerne.
Som sundhedsledere må vi bruge vores indsigt og mandat til at forklare, hvorfor regionalpolitik faktisk er relevant i borgernes hverdag. At beslutninger om kapacitet, kvalitet, digitale løsninger og akutområdet ikke sker i et fjernt lag af forvaltningen, men i et politisk rum, vi alle har indflydelse på og er afhængige af.
Jo bedre vores ledere og medarbejdere forstår den ramme, de arbejder i, jo bedre kan vi navigere, påvirke og omsætte den i praksis. Og jo bedre borgerne forstår den, jo stærkere bliver den demokratiske legitimitet, som sundhedsreformen bygger på.
Og mens de politiske strukturer ændres, fortsætter driften – og presset på sundhedsvæsenet stopper ikke. Det kræver en ledelse, der både kan se langt og handle tæt på.
