Med udgangen af 2024 blev der indgået en politisk aftale om en sundhedsreform, som skal sikre »et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne«, som der står i aftalen. Der er bred politisk enighed om en række nødvendige og grundlæggende forandringer, der skal til for at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen for både patienter og medarbejdere.
Beskeden til lederne i alle dele af sundhedsvæsenet er klar: Go do it. Det er en enorm, men samtidig meningsfuld og spændende opgave, der er landet hos os. En once in a lifetime-mulighed for at være med til at sikre et sundhedsvæsen, der også i fremtiden er blandt verdens bedste.
Og vel kan vi alle pege på større eller mindre elementer af sundhedsreformen, som vi ikke finder meningsfulde. Er det klogt, at én region får stort samme størrelse målt på antal borgere som de tre øvrige regioner tilsammen? Er kronikerpakker det rette svar på at øge kvaliteten i behandlingen af patienter med kroniske lidelser? Er der behov for nye hjemmebehandlingsteams eller burde man hellere udbygge de eksisterende muligheder for behandling i eget hjem?
Når det er sagt, så har vi fået en sundhedsreform, der både er fremadskuende og perspektivrig. Ja, Kjeld Møller Pedersen har ligefrem kaldt sundhedsreformen »godt håndværk og på nogle stræk nærmest kunsthåndværk«.
Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i sin tid beskrev opgaven for Sundhedsstrukturkommissionen, sagde hun, at kommissionen fik én opgave, og den var stor. Det samme kan man vist godt tillade sig at sige om den opgave, der nu er landet hos lederne i sundhedsvæsenet. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der kan føle mig lidt overrumplet over de mange forandringer, vi som ledere har fået ansvaret for at implementere. Al respekt for kommissionens arbejde og den brede politiske aftale, men det er alt andet lige nemmere at skrive rapporten end at få det til at ske i virkeligheden.
Vi begynder med at sætte det lange lys
Hvor skal vi starte og hvor skal vi slutte? Og hvordan får vi skabt en bred forståelse blandt ledere og medarbejdere for den nye retning for sundhedsvæsenet? Og ikke mindst, hvordan får vi engageret og involveret de mange aktører og skabt de nødvendige samarbejdsrelationer på tværs af de eksisterende strukturer? Og alt dette uden at vi taber pusten, inden vi når i mål.
Vi begynder med at sætte det lange lys på. Det betyder, at vi konstant har fokus på de overordnede mål med reformen, samtidigt med at vi begynder at arbejde med de enkelte elementer og gradvist dykker ned i detaljerne.
Hvem er de centrale aktører? Hvem er interessenterne inden for de enkelte dele af reformen? Hvad kan sættes i gang allerede nu, og hvad afhænger af ny lovgivning eller opgaver, der skal varetages i regi af Sundhedsstyrelsen?
Lyttende, nysgerrigt og helhedsorienteret
Hvis vi skal lykkes med at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, bliver det nødvendigt at møde hinanden på tværs af de eksisterende sektorgrænser på nye måder. Der er ikke brug for hurtige svar og løsninger, hvor fokus blot er at flytte opgaver andre steder hen. Vi skal tænke nyt og arbejde med radikalt nye løsninger.
Det kræver åbenhed, overskud og tid, og det bliver hele sundhedsvæsenets udfordring i de kommende mange år. For på dagen tæller den borger eller patient, der kommer ind ad døren, mere end de kreative tanker og ideer til fremtiden.
Derfor bliver det en vigtig ledelsesopgave at skabe den nødvendige tid, så både ledere og medarbejdere, kan arbejde med den store forandringsopgave – for det er præcis, hvad sundhedsreformen er.
»Vi står med den største og mest omfattende reform i 20 år«, sagde indenrigs- og sundhedsministeren, da hun præsenterede aftalen på pressemødet i november. Det tror jeg, at de fleste af os er enige i. Er reformen fuldt implementeret, når den træder i kraft 1. januar 2027? Det tror jeg også, de fleste vil svare et rungende nej til. Men vi er i gang og har lagt sporene for de nødvendige forandringer.
Et område, som politikerne vil holde et skarpt øje med, er, om der kommer en bedre og mere ligelig fordeling af praktiserende læger. Det er ikke en opgave, der kan løses på kort sigt eller med enkle initiativer. Det er en kompleks opgave, der kræver involvering af en bred skare af aktører. En del af løsningen ligger i de nuværende modeller for almen praksis, men det vil ikke være tilstrækkeligt til at opfylde reformens intentioner.
Organiseringen af almen praksis skal gentænkes, og der skal findes radikalt nye løsninger, når »det almenmedicinske tilbud skal varetage en styrket og udvidet rolle i sundhedsvæsenet,« som det står beskrevet i aftalen.
»Godt håndværk og på nogle stræk nærmest kunsthåndværk.« Jeg håber, at det i 2035 er sådan, man omtaler implementeringen af sundhedsreformen. Mest af alt ønsker jeg dog, at borgere og patienter i alle dele af landet i 2035 oplever et nært og tilgængeligt sundhedsvæsen med høj kvalitet i behandlingen og omsorg for den enkeltes behov.
Godt nytår og god arbejdslyst.