Til dig som skal lede uden at have et mandat

ANMELDELSEDer er fart over feltet i en ny bog målrettet de medarbejdere, der har påtaget sig en rolle, hvor de skal lede noget blandt deres kolleger. Nogle steder sætter bogen sig mellem to stole, men der venter et næsten genialt træk i sidste kapitel. Mie Heinfelt anmelder.

»Måske sidder du lidt forpustet tilbage her ved afslutningen af kapitlet,« skriver de to forfattere på et tidspunkt i deres bog Kollegaleder. Og det gør man – ikke bare efter læst kapitel, men også efter at have læst bogen.

Bogen ønsker at hjælpe de medarbejdere, der har påtaget sig en rolle, hvor de skal lede noget blandt deres kolleger. Den ridser de mange områder op, man skal kunne beherske som en sådan kollegaleder, leder uden formelt ledelsesmandat, projektleder eller hvilke andre begreber man kan putte på den type af opgave, som vi i organisationer skaber flere og flere af.

Behovet for at blive støttet og hjulpet til at beherske denne rolle er der uden tvivl. Det er en voksende tendens at arbejde med distribueret ledelse og dermed sætte medarbejdere i en situation, hvor de hverken er fugl eller fisk, men skal lede opgaver eller faglig udvikling uden at være leder, men stadig være kollega.

Det er en virkelig svær rolle, og i min egen optik også en rolle, det er utrolig svært at lykkes i, når man svæver der imellem opgaver, der lugter af ledelse, men uden mandat og stadig skal finde et fællesskab i det kollegiale, hvis man ikke skal blive ufattelig ensom.

Forfatterne har tydeligvis mange års erfaring med området og har helt tydeligt et stort hjerte for at hjælpe de mennesker, der påtager sig denne opgave.

De deler derfor ud af meget relevante refleksioner, og hvis du er kollegaleder eller er leder i en organisation, hvor I bruger sådanne mellemformer, så kommer bogen her virkelig rundt – men måske også for meget.

Mange af de discipliner, man skal beherske i denne rolle, ligner de samme ledelsesmæssige discipliner, man skal kunne som formel leder. Dette har forfatterne også blik for, men mængden af teorier og perspektiver svarer til en god blanding af to moduler på Diplom i Ledelse, og det bliver derfor (meget naturligt) kun kort beskrevet. Og det er ledelsesperspektiver, som man kan bruge mange timer på at drøfte og forstå, hvis man møder dem i en ledelsesuddannelse. 

Derfor bliver præsentation af disse begreber i bogen for løsrevet og med forholdsvis korte beskrivelser af teorien bag. Det er forståeligt nok af både plads- og kompleksitetshensyn, men bogen kommer her til at sætte sig mellem to stole. Her kunne man godt have valgt nogle fra, så bogen blev lidt mere tilgængelig for netop målgruppen, som sandsynligvis ikke har stiftet megen bekendtskab med ledelseslitteratur før. 

En formodning er, at bogen tager udgangspunkt i samme opbygning som i de kurser, de to forfattere afholder. Men hvor man på et kursus kan få en helt anden præsentation og refleksion over disse ledelsesteoretiske begreber, så bliver de komplekse at skulle forholde sig til i denne form.

Helt anderledes tilpasset er de mange refleksionsøvelser, der er indlagt i bogen og som fungerer som virkelig gode hjælperedskaber for læseren for at dykke ned i både sig selv og i de vilkår og omgivelser, der omgiver en i rollen.

Smæk for skillingen

Et næsten genialt træk er det sidste kapitel, hvor forfatterne henvender sig direkte til de ledere, der har det formelle ansvar for kollegaledere og distribueret ledelse. Her er der smæk for skillingen, og forfatterne lægger ikke fingre imellem i forhold til hvad, det kræver som leder at sikre mulighed for, at kollegalederen kan lykkes. 

Det er tydeligt, at forfatterne holder lederen ansvarlig, og det er en glæde at læse, at det så tydeligt fremgår, at de formelle ledere skal tage deres ansvar, slæbe deres del af læsset og sikre ordentlige organisatoriske og støttende vilkår, hvis man vælger at udpege disse ‘mellemformer’ i organisationen. Ledere, der arbejder i sådanne organisationer, burde købe bogen bare for at læse dette kapitel. 

Bogen er med sprogbrug og cases tydeligt rettet mod medarbejdere i den kommunale verden, hvilket man skal gøre sig klart, hvis man er kollegaleder i den private sektor og gerne vil have lidt hjælp og støtte. Her er identifikationsgraden ikke høj. Men hvis du er blevet sat i den situation, at du skal bedrive kollegaledelse, så er bogen her et udmærket sted at starte – især med refleksionerne. Vær bare opmærksom på, at de ledelsesmæssige begreber kræver genlæsning og måske også et fællesskab at drøfte dem i. Og ellers kan du altid tage forfatternes kursus.

Kollegaleder – Styrk dit mandat og følgeskab

Af Hanne Lykke og Maja Hjorth Just
Djøf Forlag, 2026, 235 sider

Mere om forfatterne