Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Jeg har fået mulighed for at skrive en alternativ anmeldelse af bogen Lederskabskunst af Ole Fogh Kirkeby og Sanne Østergaard Nissen. Den første anmeldelse af bogen kom i Torsdag 8:30 i slutningen af marts og var skrevet af Per Christiansen.

Bogen er et ambitiøst projekt, skrevet af to meget vidende forfattere på hvert sit felt – filosofi og coaching. Bogen væver viden sammen om filosofier, teorier, praksisser, følelser og poesier fra særligt den vestlige verden over nogle årtusinder, kombineret med coaching/udviklingstilgange fra årtier. Ambitionen er egentlig spændende, men jeg er grundlæggende i tvivl om bogen har den rette overskrift og dermed om den holder, hvad den lover.

Jeg kan fint gå ind på grundpræmisserne, f.eks. det smukt udtrykte »sproget åbner vores indre liv og behersker vores følelsers storme« (side 79). Samtidig må jeg også sige, at sproget er et personligt anliggende, hvor ordenes energi og valget af ord kan vække genklang og nye forståelser eller det modsatte. Og dér rammer bogens sprog ikke helt genklang ved mig. Kombinationen af to forfatteres forskellige skrivestile og efter min smag alt for mange forklarede fremmedord, egne opfundne ord og filosofisk baserede sprogmodeller, giver en meget tung rytme. 

Desuden ligger de opstillede samtalesituationer et stykke fra de fleste af de situationer, jeg kan genkende fra min egen lederhverdag, hvor jeg ellers søger at arbejde med nogle af de samme værdier, der ligger i bogens grundantagelser.

Bogens brug af sommerfugle-metaforen bliver lidt anstrengt. Særligt når fokus flakser – måske i en bevidst forsøgt spiralstruktur – der samtidig giver mange gentagelser af både ord og modeller. Jeg tror at bogens essens havde stået skarpere, hvis bogen havde været halvt så lang.

Og jeg er enig med Per Christiansens anmeldelse i, at bogen nok mest af alt kan bruges af den ikke helt uerfarne ledercoach. 

Så er vi tilbage ved overskriften: lederskabskunst. I første del er der fokus på livskunst. I sidste del på ‘coaching-kunst’. Hver del kan inspirere, men der mangler nok en midterdel, der skulle have handlet om lederskabs-kunst i et bredere perspektiv end den dybdegående samtale, hvis bogen efter min mening skulle have holdt varedeklarationen.