Region Hovedstaden udruller en ny ordning, hvor hospitalerne i 72 timer beholder behandlingsansvaret for færdigbehandlede patienter, der udskrives til kommunal sygepleje.
Af Birgitte Rav Degenkolv
Region Hovedstaden har en vision om, at borgere og patienter skal opleve et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Overgangen mellem en indlæggelse på hospitalet til eget hjem eller et kommunalt tilbud skal opleves så smidigt og trygt som muligt. Det kræver, at sundhedspersonalet på tværs af sektorerne rykker tættere sammen om patienterne.
Derfor skal vi gøre mere for, at overgangene er veltilrettelagte, og at kommunikationen er så god, at det er nemt at yde den nødvendige pleje og behandling – både på hospitalet og i kommunen.
Vi vil i Region Hovedstaden gerne tage et større ansvar for at forbedre overgangene for de mest sårbare patienter. Der har været etableret flere forskellige løsninger og modeller, som kan have været gode lokalt og for få patienter, men nu ønsker vi at lave en fælles løsning, der gælder for hele regionen i samarbejde med alle 29 kommuner i Region Hovedstaden.
Derfor udruller regionen sammen med kommunerne og almen praksis en ny ordning, hvor den udskrivende hospitalsafdeling beholder behandlingsansvaret for færdigbehandlede patienter, der udskrives til kommunal sygepleje.
Ordningen betyder, at kommunernes sundhedsprofessionelle medarbejdere kan kontakte den udskrivende hospitalsafdeling med spørgsmål efter udskrivelsen fra hospitalet i 72 timer. Dermed er det afdelingens ansvar at hjælpe med at svare på de spørgsmål, der kan opstå hos personalet i kommunerne i forlængelse af at hospitalsophold.
I denne artikel vil jeg beskrive, hvordan den nye ordning er bygget op, og hvordan vi ruller den ud i den kommende tid.
Eksempel viser udfordringerne
Et eksempel fra hverdagen viser, hvad udfordringerne kan være, og hvorfor vi har brug for at sætte en ny struktur op.
En ældre mand har været indlagt i forbindelse med en operation for ny hofte. Manden udskrives til midlertidig plads i kommunen. Manden har flere forskellige sygdomme og får daglig noget særligt medicin. Der er imidlertid ikke nok medicin til at dække de kommende dage efter udskrivelsen.
Den kommunale sygeplejerske tager imod manden og forsøger at få afklaret, hvem der sikrer ny recept. Hun er i dialog med både praktiserende læge, udskrivende afdeling og andre hospitalsafdelinger, der tidligere har været involveret i behandling af mandens øvrige sygdomme.
Det er ikke godt nok
Efter flere rundringninger ender det med, at en sygeplejerske på en af hospitalsafdelingerne hjælper den kommunale sygeplejerske med recepten, men først efter en lang række opkald. Sygeplejersken ender med at have brugt to eftermiddage på at få medicineringen til denne ene patient på plads.
Alle kan se, at det ikke er godt nok, og de fleste patientforløb er selvfølgelig ikke sådan. Vi skal kunne gøre det bedre som samlet sundhedsvæsen, gøre det nemt, ukompliceret og patientsikkert og med større respekt for kollegaernes tid i alle dele af sundhedsvæsenet.
Med 72 timers behandlingsansvar er det derfor entydigt, at det er den udskrivende hospitalsafdeling, som sundhedsprofessionelle i kommunen skal kontakte. Og at det er afdelingen, der skal påtage sig at undersøge spørgsmålene om borgerens behandling og medicin. Det giver klarhed over kommunikationsvejene for kommunen og er mere patientsikkert.
Ikke en ny opgave – men en ny struktur
Det er ikke nyt, at hospitalsafdelingerne bliver ringet op af sundhedspersonalet i kommunen efter en indlæggelse. Men som eksemplet viser, er der desværre stadig eksempler på, at selv om sundhedsprofessionelle i kommunen ringer, så bliver problemet ikke altid løst effektivt. Ikke fordi viljen til at hjælpe ikke er til stede, men snarere fordi der kan være uklarhed om hvem, der har ansvaret.
Derfor er der behov for, at vi er mere enige om opgave- og ansvarsfordelingen, hvis der opstår tvivlsspørgsmål efter en udskrivning. Vi ser også et behov for at systematisere og ensarte hvordan tvivlsspørgsmål om udskrivninger skal håndteres, så alle ved, hvad de kan regne med.
Det er behov for en ensartet praksis og struktur på tværs af hele regionen og alle kommunerne, som alle kan regne med. Det skal i sidste ende bidrage til, at vi tager os godt af alle vores patienter i hele deres forløb.
Kommuner og almen praksis pressede på
Ønsket om, at udskrivende afdeling skulle have 72 timers behandlingsansvar, kom fra kommunerne og almen praksis, der gennem længere tid havde efterspurgt et bedre samarbejde om patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet for de færdigbehandlede borgere. I regionen ville vi gerne imødekomme deres ønske, for vi kunne godt se udfordringen hos kommunerne og almen praksis.
Vi havde to gode trædesten, som vi stod på sammen:
For det første havde vi en 72 timers COVID-19-aftale, der blev lavet i starten af pandemien. Det blev inspirationskilden for vores nuværende aftale, også selvom 72 timers-modellen ikke blev brugt i stort omfang under pandemihåndteringen. Men vi tror så meget på konceptet, at vi håber, at det kan løse nogle af de strukturelle udfordringer med sektorovergangene, som vi generelt oplever. Også med et andet sigte end COVID-19.
For det andet havde vi i sundhedsaftalen mellem regionen og alle kommunerne et fælles indsatsområde ved navn ”Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom”. Denne indsats endte med en aftale om IV-behandling i kommunalt regi og er et pejlemærke om en bedre lægebetjening af borgere i kommunerne.
Vi har desuden en aftale om, hvem der har det lægefaglige behandlingsansvar ved henvisning til de kommunale akutfunktioner. Aftalerne taler direkte ind i 72 timer og er vigtige aftaler for os alle, fordi de styrker samarbejde, nærhed og gode forløb.
Visionspapir som strategiske ramme
I forlængelse af aftalerne pegede alt på, at vi skulle finde en måde at gøre det nemt for sundhedsprofessionelle i kommunerne at komme i kontakt med en hospitalslæge, også for de færdigbehandlede patienter.
De strategiske rammer for 72 timers behandlingsansvar blev lagt med visionspapiret ”Alle skal med – Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”, der blev godkendt i Regionsrådet i juni 2021, hvorefter arbejdet kunne gå i gang.
Det var vigtigt for os, at vi fra begyndelsen fik inddraget alle parter, så vi kunne have en tæt og tillidsfuld dialog om, hvordan vi konkret udformede de 72 timers behandlingsansvar. Derfor fik vi kort tid efter godkendelsen sammensat en arbejdsgruppe med repræsentation fra hospitaler, kommuner og praktiserende læger med mig som formand.
Det blev til aftalen om 72 timers behandlingsansvar, og den er et resultat af et konstruktivt samarbejde mellem hospitaler, kommuner, praktiserende læger i arbejdsgruppen. Så var hegnspælene sat i jorden, og vi havde et stærkt mandat for at komme godt afsted.
En ledelsesopgave at komme i gang
Det er en ledelsesopgave at få ordningen sat i gang og implementeret ude i hospitalsafdelingerne. Afdelingerne får støtte til at håndtere opgaven i vores IT-system, Sundhedsplatformen, hvor vi har bygget et nyt modul, der kan give overblik over de patienter, der er udskrevet med udvidet behandlingsansvar.
Vi arbejder også med standarder for udskrivningsrapporten, som skal gøre det nemmere for dem, der udskriver.
Implementering i tre trin
Implementeringen vil foregå gradvist i tre trin:
- Februar 2022: Midlertidig kommunal døgnplads
- Maj 2022: Plejecenter
- September 2022: Kommunal sygepleje i eget hjem
Vi starter i det små og udvider løbende gruppen af borgere, der bliver del af ordningen. Det gør vi for at kunne få nogle erfaringer tidligt i forløbet, så vi kan justere på ordningen, hvis der er behov for det. Samtidig skal afdelingerne have erfaringer med, hvordan vi håndterer opgaven, og der vil vi gerne starte med en mindre gruppe.
Vi vil løbende følge ordningen tæt med kommuner og almen praksis, der også vil bidrage med deres erfaringer og behov for justeringer. Vi vil desuden kontinuerligt monitorere ordningen i 2022 med et set-up af både kvalitative og kvantitative data og forhåbentligt også audit, som skal munde ud i en evaluering i 2023.
Hånd om hele forløbet
På hospitalerne interesserer vi os i stigende grad for vores kolleger i kommunerne og almen praksis. Derfor håber jeg, at aftalen kan betyde, at vi også får endnu mere fokus på kvaliteten i kommunikation på tværs, og at vi bruger hinandens kompetencer til at skabe gode, trygge og patientsikre patientforløb.
Jeg håber, at aftalen kan være med til at sætte fokus på, at den tid, vi bruger på den tværsektorielle kommunikation, er givet virkeligt godt ud. Det betyder, at vi får større forståelse for hinandens opgaver på den lange bane, og jo bedre vi bliver til det, jo nemmere er det for os alle sammen at løfte vores roller i et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienten.
Så må tiden vise, om det lykkes.