Akutplanen: Som at tisse i bukserne for at holde varmen

Regeringen i Danmark lancerede for nylig akutpakken, som indeholder et tiltag om at sætte forskning på pause. Akutpakken er et initiativ mod det stigende pres på sundhedsvæsenet og manglen på sundhedsprofessionelle. Det er estimeret, at der på landsplan mangler ca. 5.000 sygeplejersker. Manglen på sygeplejersker har nu nået et niveau, hvor sengepladser og operationslejer lukkes med det resultat, at ventelisterne vokser yderligere.

Udsigten til at der kommer flere sygeplejersker ind i faget de kommende år er ikke lovende, da antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er faldet med 19 pct. i forhold til sidste år og med 33 pct. de sidste tre år. Forskning peger på, at der er en signifikant sammenhæng mellem antallet af sygeplejersker og patientdødelighed.

Det er med andre ord et alvorligt problem, vi står overfor i det danske sundhedsvæsen. I Dansk Selskab for Sygeplejeforskning mener vi, at et så alvorligt problem skal håndteres med langtidsholdbare løsninger. Desværre må vi konstatere, at regeringens akutpakke i den grad overser holdbarhedselementet.

At sætte forskning på pause er ikke den gode og holdbare løsning, såfremt regeringen ønsker et sundhedsvæsen, hvor evidens, patientsikkerhed, patienttilfredshed og tværfagligt samarbejde er hjørnestene. Hvis initiativet i akutpakken føres ud i virkeligheden og forskningen i sygepleje sættes i bero, vil det ubestrideligt få omfattende konsekvenser for såvel patientsikkerheden, patienttilfredsheden som for kvaliteten i sygeplejen.

Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen – man får varmen for en kort stund og derefter fryser man endnu mere end man gjorde før. Vi i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning finder det stærkt problematisk af flere årsager:

1) Patienterne får ikke den behandling og pleje de bør have

En optimal pleje og behandling bygger på evidens. Der findes i dag knap 200 sygeplejersker i Danmark med en ph.d.-grad og dermed en formel forskeruddannelse. Disse sygeplejersker arbejder i klinisk praksis med uddannelse, en del arbejder i udlandet og endelig er en relativ stor del af dem gået på pension.

Vi estimerer, at under 75 arbejder med en eller anden tilknytning til praksis, hvilket allerede er et alarmerende lavt antal i forhold til at sikre fremtidens evidensbaserede sundhedsvæsen. Regeringens akutpakke udbygger disharmonien mellem kravet om, at pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen skal bygge på evidens og det faktum, at regeringen nu vil sætte forskning på pause.

Uden forskning produceres ikke evidens og sygeplejen risikerer at handle på, hvad den enkelt sygeplejerske »synes« frem for hvad forskning foreskriver. Det kompromitterer patientsikkerheden og øger sundhedsomkostningerne.

2) Tværfagligheden forsvinder

De patienter, som er indlagt i dag, er ofte multisyge og gennemgår komplekse behandlingsforløb. Derfor er en tværfaglig behandlings- og plejeindsats påkrævet. Hvis sygeplejersker ikke er involveret i forskningen, når forskellige interventioner udvikles og afprøves, så forsvinder fundamentet. De resultater, forskningen fremviser, kan vanskeligt implementeres i praksis, når et vigtigt element i pleje- og behandlingsforløbet udelades.

3) Manglende respekt for sygeplejefaglighed

Regeringen udviser mangel på viden om, hvad det kræver at løse opgaver i dagens sundhedsvæsen. Et stadig mere specialiseret sundhedsvæsen kræver sygeplejersker med kompetencer inden for det specifikke sygdomsområde, som patienten er tilknyttet.

Specialist-sygeplejersker kan ikke uden videre erstattes af basissygeplejersker eller af specialister fra et andet område. Det vidner også om manglende respekt for den faglighed, der ligger i sygeplejen. Kunne man forestille sig, at regeringen ville bede en hjernekirurg operere hjerter uden grundig oplæring, fordi der var akut mangel på hjertekirurger? Nye sygeplejestuderende ønsker at uddanne sig inden for fag, hvor der sker en stadig udvikling og ikke der, hvor udviklingen er sat på hold.

4) Karrieremuligheder

De sygeplejefaglige forskere mister deres karrieremuligheder. En sygeplejefaglig forsker har en lang uddannelse bag sig, foruden sygeplejerskeuddannelsen, en kandidatuddannelse og efterfølgende en forskeruddannelse. Denne er yderligere kombineret med flere års erfaring fra klinisk praksis. En pause i forskningsaktiviteten kan få betydning for de berørte forskeres karriere.

En forskerkarriere »på pause« kompromitterer forskningsaktiviteten og det internationale forskningssamarbejde, som i øvrigt efterspørges, når forskeren har tilknytning til et universitetshospital. At indgå i forskningssammenhænge kræver meget arbejde og deltagelse i hele forskningsprocessen.

F.eks. vil det ikke være muligt at opfylde de krav, der er til forfatterskab på videnskabelige artikler, hvis man ikke har ydet et substantielt bidrag til hele forskningsprocessen. Hvordan skal danske sygeplejefaglige forskere kunne begå sig, hvis deres karriere sættes på pause?

Hvor længe skal akutpakken mon vare? Er der tale om en vedvarende pakkeløsning? Med tanke på, hvor få sygeplejersker der reelt forsker, mener vi, at forskning på pause ødelægger den ekspertise, der tager mange år at opbygge. Som sagt  er det som at tisse i bukserne for at holde varmen – det hjælper et kort øjeblik, men så bliver det endnu mere koldt!

Skribenterne udgør bestyrelsen for Dansk Selskab for Sygeplejeforskning.

Mere om forfatterne