Herlev og Gentofte Hospital har udviklet en række tilbud inden for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, men arbejdet har ikke været uden udfordringer.
Af Lasse Nørgaard og Rene Priess
Der er bred politisk enighed om, at der er behov for at omstille samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet som en forudsætning for at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Målet er at opnå et mere nært og patientcentreret sundhedsvæsen, hvor patienter og pårørende i højere grad oplever kontinuitet, medinddragelse, behandling og pleje i nærmiljøet og et velfungerende samarbejde i de tværsektorielle patientforløb.
Målet er ikke nyt. Det tager afsæt i et værdipolitisk fokus på udviklingen af et mere patientcentreret sundhedsvæsen, et stigende behov for sundhedsydelser i en aldrende befolkning og en stigende ubalance mellem behandlingsmuligheder og ressourcer.
Det er heller ikke en nyhed for mange, at der ikke findes et quickfix, der løser udfordringerne med at give frontpersonalet i primær- og sekundærsektoren de nødvendige forudsætninger for at sikre patienterne høj kvalitet i de tværgående patientforløb.
Vi er nødt til at ændre vaner og indgange
For at sundhedsvæsnet ikke hele tiden skal snuble over den samme sten igen og igen, er vi nødt til at ændre vores vaner og tilgange til, hvordan vi samarbejder omkring at skabe bedre tværsektorielle patientforløb. Patientens og de pårørendes stemme skal være drivkraften i udviklingen. Og patientforløbene skal i højere grad tilpasses efter, hvad er skaber værdi for den enkelte patient.
For at lykkedes kræver det nytænkning og omstilling for at kunne skabe den nødvendige tværsektorielle brobygning og samskabelse omkring patientforløbene.
I denne artikel beskriver vi det strategiske og aftalemæssige grundlag for videreudviklingen af nære og sammenhængende sundhedsydelser på Herlev og Gentofte hospital. Vi relaterer hospitalets visioner til konkrete initiativer og planer for den tværsektorielle brobygning og patientcentrerede patientforløb.
Derudover beskriver vi vores ledelsesmæssige overvejelser omkring barrierer og muligheder for succesfuld implementering af initiativer til styrkelse af de tværgående patientforløb.
Politiske mål for det nære sundhedsvæsen
Inden for det seneste år er de politiske mål for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blevet accentueret. På den nationale scene er det aftalt, at kommunerne skal etableres i ”sundhedsklynger” omkring akuthospitalerne fra medio 2022 (1).
I Region Hovedstaden er der indført en model for værdibaseret styring, som har til formål at skabe værdi for patienterne og samtidig levere mest mulig sundhed for pengene (2). Modellen er et centralt udgangspunkt for visionen ”Alle skal med” for Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (3).
På Herlev og Gentofte Hospital har vi en hospitalsambition, som vi kalder ”Godt behandlet” (4). Vores ambition er, at patienterne skal blive fagligt godt behandlet, og at patienter og pårørende bliver hørt, set og inddraget, så de også føler sig godt behandlet. Vi arbejder for, at ”Godt behandlet” omsættes til konkrete handlinger, hvor patienter og pårørende sættes for bordenden i patientforløbene.
Samarbejde organiseret om akuthospitaler
Det tværsektorielle samarbejde i Region Hovedstaden er i dag organiseret med udgangspunkt i planområder omkring akuthospitalerne. Herlev og Gentofte Hospital indgår i planområde Midt sammen med de ni omkringliggende kommuner Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre.[1].
Derudover har Herlev og Gentofte Hospital populationsansvaret i Region Hovedstaden for sygdomme i urinvejene. I planområdet er der nedsat et samordningsudvalg med ledelsesrepræsentanter fra kommunerne, almen praksis og hospitalet.
Samordningsudvalget har indgående kendskab til de lokale forhold og har som sin væsentligste opgave at koordinere, videndele, skabe gensidig forståelse for de forskellige rammer og vilkår, konkretisere og implementere indsatser inden for Sundhedsaftalens (5) rammer.
Paletten af indsatser udvides løbende
Det tværsektorielle samarbejde er et højprioritetsområde på Herlev og Gentofte Hospital. Vi arbejder løbende med at udvide paletten af indsatser, der skal skabe mere patientcentrerede og sammenhængende patientforløb. Indsatserne er en blanding af specialiserede tilbud initieret af de kliniske afdelinger og politisk besluttede indsatser.
I figuren nedenfor ses en kategoriseret oversigt over de aktuelle og planlagte indsatser, som skal bidrage til den nødvendige omstilling. Indsatserne kan ikke altid entydigt placeres i én enkelt kategori, men de er for overblikket skyld kategoriseret med udgangspunkt i det primært dominerende mål for den konkrete indsats.
Fire eksempler på indsatser
I det følgende beskrives fire forskellige eksempler på tværsektorielle indsatser.
Case 1: IV-behandling til borgere i kommunalt regi
Region Hovedstaden har i 2021 indgået en aftale med kommunerne i regionen omkring IV-behandling i kommunalt regi (6). Traditionelt foregår IV-behandling på hospitalet under indlæggelse eller som ambulant behandling.
Med aftalen åbnes der op for, at borgere i stabile forløb i stedet kan modtage deres IV-behandling hjemme af en kommunal sygeplejerske eller i et kommunalt sundhedscenter. Det er godt for borgerne, fordi det giver større fleksibilitet og frihed og sparer borgerne for transporttid. Behandling hjemme kan også medvirke til færre hospitalserhvervede infektioner og være med til at understøtte, at de ældre borgere bedre kan fastholde deres funktionsniveau og få en højere livskvalitet.
På Herlev og Gentofte Hospital har vi i flere år samarbejdet med kommunerne i vores planområde omkring IV-hjemmebehandling for at skabe mest mulig værdi for patienterne. Hospitalets mål er i at være i front i Region Hovedstaden i forhold til at kunne udlægge patienter til IV-behandling i kommunalt regi.
Der er i 2021 igangsat et projekt på hospitalet, hvor den traditionelle IV-behandling, hvor medicinen skal administreres 3-4 gange i døgnet, konverteres til engangspumper i form af elastomerpumper med døgndosis. Behandling med engangspumper kan øge livskvaliteten for patienterne og sparer sygeplejetid svarende til 2-3 besøg per dag hos borgeren under behandlingen.
Projektet er startet med at afprøve øget brug af engangspumper under indlæggelse for at få erfaringer med, hvilke patientgrupper som engangspumperne er egnede til og få afdækket eventuelle patientsikkerhedsrisici.
De foreløbige erfaringer peger i retning af, at konvertering af traditionel IV-behandling til pumpebehandling vil være et godt alternativ for mange patienter. Den første patient er behandlet med IV-pumpebehandling i hjemmet med succes. I løbet af 2022 skal pumpebehandlingen afprøves bredere i kommunerne som supplement til den traditionelle IV-behandling.
Case 2: Udvidet behandlingsansvar efter udskrivelse til kommunal pleje
Region Hovedstaden har fra februar 2022 indført et udvidet behandlingsansvaret til 72 timer efter udskrivelse for de mest skrøbelige patienter (7). Formålet med modellen er at skabe en god og tryg overgang mellem behandlingen på hospitalet og den kommunale behandling og pleje. Modellen understøtter at de sundhedsprofessionelle i kommunen får lettere adgang til sparring og specialistrådgivning fra hospitalet.
Den underliggende præmis for modellen er, at det udvidede behandlingsansvar gør det lettere at samarbejde og koordinere mellem hospital og kommune omkring den enkelte patient, og et mål for indførslen af behandlingsansvaret er, at det reducerer antallet af akutte genindlæggelser.
Fra klinisk side opleves det udvidede behandlingsansvar generelt som en stor, men meningsfuld ny opgave. Der kan samtidig spores en vis bekymring for, om det udvidede behandlingsansvar kan få den utilsigtede effekt, at den lettere adgang for kommunerne til hospitalet kommer til at medføre flere og ikke færre genindlæggelser.
Det er et fælles ansvar, at dette ikke kommer til at ske. For at mindske denne risiko har vi på hospitalet besluttet, at det altid er den udskrivende afdeling, altså afdelingen med det aktuelle kendskab til patienten, som kommunen kan kontakte. Kommunerne har samtidig et vigtigt ansvar for, at det er de sundhedsprofessionelle med det højest tilgængelige specialiseringsniveau, som kontakter hospitalet.
Case 3: Specialiseret sygepleje i urinveje på tværs af sektorerne
Afdelingen for urinvejssygdomme har opstartet et projekt med fokus på patienter, som får anlagt et midlertidigt eller permanent urinvejskateter i forbindelse med behandling på hospitalet.
Baggrunden er, at data viser, at der årligt er mere end 1.000 kortvarige indlæggelser, hvor patienterne er ”inde og vende” på hospitalets akutmodtagelser til kateterskift. Kateterpatienterne bliver samtidig hyppigt indlagt med urinvejsinfektioner eller teknisk dysfunktion af kateteret.
En væsentlig del af hospitalskontakterne vurderes til at være forebyggelige, hvis kompetencerne i forhold til kateterhåndtering styrkes for det kommunale plejepersonale. Der udarbejdes derfor e-læringsmateriale til brug for det kommunale plejepersonale, og der etableres en enhed for specialiseret sygepleje i urinveje, der skal undervise i kommunerne, supervisere via en hotline-funktion og tage på hjemmebesøg.
Case 4: Samordningskonsulenten som brobygger
På det operationelle niveau varetager hospitalets to samordningskonsulenter en nøglefunktion i det daglige samspil mellem hospital og kommuner. Samordningskonsulenterne bistår hospitalets afdelinger ved særlig komplekse og svære udskrivelser til kommunerne, og de har daglig tæt dialog med kommunerne for at sikre, at færdigbehandlede patienter, som skal modtage kommunale rehabiliterings- og plejetilbud, kan modtages rettidigt af hjemkommunerne.
Hvis antallet af færdigbehandlede patienter fra en kommune stiger, indgår samordningskonsulenterne i direkte samarbejde med visiteringen i den enkelte kommune. Samordningskonsulenterne anvender deres viden om den aktuelle belægning og situation i øvrigt på de enkelte afdelinger på hospitalet til at prioritere, i hvilken rækkefølge patienterne skal hjemtages til kommunen.
Samordningskonsulenterne sikrer samtidig, at de berørte afdelinger varsles og holdes ajour omkring status i de berørte kommuner. Det er vigtigt i forhold til at opbygge en den fælles forståelse og gode samarbejde mellem hospitalet og kommunerne.
Samordningskonsulenternes dybe viden om de kommunale forhold er også guld værd ved hospitalets implementeringer af nye kommunalt rettede hospitalsindsatser, hvor de blandt andet bidrager med et ”sanity check” af projektmål og implementeringsplaner.
Faglige og ledelsesmæssige udfordringer
Vejen til omstilling til mere nære og sammenhængende sundhedsydelser er fyldt med faglige og ledelsesmæssige udfordringer, som der skal tages livtag med. De initiativer, som primært udgår fra de enkelte specialer, opnår hurtigst flyvehøjde.
Hospitalet ligger eksempelvis helt i front i Danmark målt på andelen af patienter, der er i hjemmedialyse. Der er også gode erfaringer med eksempelvis udkørende geriatri og muligheden for tidligt hjemmeophold for børn, der er født for tidligt. Ligeledes er der gode erfaringer med at styrke brobygningen og hjælpe sårbare og udsatte med sammenhængende tilbud ved at ansætte socialrådgivere og socialsygeplejersker.
De brede initiativer, som indebærer et opgaveskift mellem sektorerne, kræver mere ledelsesmæssig opmærksomhed og længere implementeringstid. Der er for eksempel et stort og værdifuldt potentiale i aftalen om IV-behandling i kommunalt regi.
For at potentialet kan forløses, skal kommunerne fagligt og ressourcemæssigt kunne varetage IV-behandlingen for et potentielt set stort antal patienter. Kommunerne har forskellige rammer og vilkår, der betyder, at det bliver nødvendigt at afstemme omfang og hastighed omkring ibrugtagningen af IV-aftalen med de forskellige kommunale samarbejdspartnere.
Ting kommer ikke af sig selv
Omstillingen er et fælles ledelsesmæssigt ansvar på tværs af sektorerne, som skal løftes og fastholdes. Initiativer, der styrker brobygningen, skal dyrkes for at få skabt et stærkere samarbejdende sundhedsvæsen mellem de somatiske hospitaler, psykiatrien, kommuner og praksissektoren.
Behovet for at udlægge patienter til behandling og pleje i nærmiljøet stiger de kommende år. Kommunerne skal være parate til at tage imod patienterne, hvis ambitionerne for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsenet skal nås. Her står kommunerne over for en stor ledelsesmæssig udfordring i forhold til at sikre, at de ressource- og kompetencemæssigt vil kunne løfte flere og mere specialiserede pleje- og behandlingsopgaver.
For at mere specialiseret behandling og pleje kan foregå i kommunalt regi, er det eksempelvis nødvendigt, at vi som hospital systematisk påtager os et medansvar i at sikre den nødvendige kompetenceudvikling i kommunerne. For at skabe bedre muligheder for, at kommunerne rettidigt kan tage imod patienter til kommunal pleje og behandling, er der fra hospitalet side et behov for at optimere den tidsmæssige tilrettelæggelse af udskrivelserne.
Kvaliteten i kommunikationen skal forbedres
Et løbende indsatsområde for hospitalet er at forbedre kvaliteten af kommunikationen i overgangene fra hospital til kommuner og praktiserende læger. Epikriser, udskrivningsrapporter, genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner skal være fyldestgørende og afsendes rettidigt, fordi det reducerer risikoen for, at vigtige informationer går tabt i sektorovergangen.
Indførslen af 72 timers behandlingsansvaret kan vise sig at være en positiv driver for kvaliteten af kommunikationen, hvis de kliniske afdelinger oplever henvendelser som følgende af mangelfuld information ved udskrivelserne.
Viden og forskning er nødvendigt for at skabe og fremme samarbejdet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og der er behov for mere viden om de gode tværgående patientforløb. Dette fordrer forskningsmiljøer, der går på tværs af de organisatoriske grænser.
Samarbejde om forskning i regionen
For at fremme et stærkt tværgående samarbejde omkring en evidensbaseret udvikling af et mere patientcentreret sundhedsvæsen indgår Herlev og Gentofte Hospital i 2022 i et samarbejde i Region Hovedstaden omkring etablering af et professorat inden for akutmedicin med fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Sundhedsklyngerne bliver afgørende for udviklingen af de nære og sammenhængende sundhedsydelser i de kommende år. For at kunne fange og fastholde den politiske og faglige energi og engagement i de lokale sundhedsklynger bliver det vigtigt, at sundhedsklyngerne inden for de overordnede rammer og retning får mandat til at kunne dyrke og udvikle gode lokale løsninger.
Det er samtidig væsentligt, at der etableres en effektiv videndeling på tværs af sundhedsklyngerne, så løsninger, viden og erfaringer kan deles på tværs.
Referencer
- Regeringen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening. Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger). 2021.
- Region Hovedstaden. Model for Værdibaseret Sundhed i Region Hovedstaden. 2020:8.
- alle skal med-det naere-sammenhaengende-sundhedsvaesen.pdf [Internet]. [henvist 9. januar 2022]. Tilgængelig hos: https://www.regionh.dk/Sundhed/Politikker-Planer-Strategier/Documents/alle%20skal%20med-det%20naere-sammenhaengende-sundhedsvaesen.pdf
- Herlev og Gentofte hospitalsambition: Godt behandlet [Internet]. [henvist 19. januar 2022]. Tilgængelig hos: https://www.herlevhospital.dk/om-hospitalet/visioner-og-maal/sider/hospitalets-ambition-godt-behandlet.aspx
- Godkendt_Sundhedsaftale_2019-2023_sept2019 – ENDELIG UDGAVE.pdf [Internet]. [henvist 11. januar 2022]. Tilgængelig hos: https://www.regionh.dk/Sundhedsaftale/Documents/Godkendt_Sundhedsaftale_2019-2023_sept2019%20-%20ENDELIG%20UDGAVE.pdf
- Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden. Aftale om intravenøs behandling til borgere i kommunalt regi i Region Hovedstaden. 2021.
- Model for behandlingsansvar 72 timer.pdf [Internet]. [henvist 14. januar 2022]. Tilgængelig hos: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/Documents/Model%20for%20behandlingsansvar%2072%20timer.pdf