Centerchef valgt ind i bestyrelsen for DSS

På den netop afholdte generalforsamling i Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet er der valgt ny bestyrelse.

Nyt bestyrelsesmedlem er Karen Toke, der er centerchef i København Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Den 46-årige Karen Toke er tidligere enhedschef i Region Hovedstaden og chefrådgiver i Danske Regioner. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.


Hilses velkommen

Karen Toke hilses velkommen i bestyrelsen af den nytiltrådte formand, vicedirektør Peter Mandrup Jensen fra Nordsjællands Hospital.

”Det er en stor glæde at få en erfaren kommunal leder ind, der kan sætte et tydeligt kommunalt aftryk på debatten om ledelse i sundhedsvæsenet. Jeg ser frem til samarbejdet med Karen i bestyrelsen,” siger formand Peter Mandrup Jensen.


Den samlede bestyrelse

Den samlede bestyrelse for Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet ser således ud:

  • Formand: Vicedirektør Peter Mandrup Jensen, Nordsjællands Hospital
  • Næstformand: Seniorrådgiver Lars Dahl Pedersen, Aarhus Universitet
  • Centerchef Karen Toke, København Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning
  • Markedschef Michael Møller, NIRAS
  • Hospitalsdirektør Klaus Lunding, Herlev og Gentofte Hospital
  • Klinikchef Jan Nielsen, Region Nordjylland
  • Afdelingsleder Lone Bülow Friis, Region Midtjylland
  • Oversygeplejerske Maria Brinck Krog, Hospitalsenhed Midt
  • Tidl. cheflæge Hans Peder Graversen

Mere om forfatterne