Med COVID-19 kom der helt nye og anderledes økonomiske pejlemærker, som ledere skulle lære at navigere efter.
Af Lars Dahl Pedersen og Peter Mandrup Jensen
Ledere skal have styr på økonomien. Så længe de har det, nyder de tillid og autonomi. I det øjeblik, de ikke har det, bliver de mødt af kontrol, mistillid og måske sanktioner. Ledere skal holde deres budget og udvise økonomisk ansvarlighed. Ikke bruge mere end højst nødvendigt og ikke indkøbe for dyrt. Budgetloven fra 2012 slog økonomistyringens forrang fast med syvtommersøm.
Dette er nok det fremherskende økonomiske kompas for de fleste ledere i sundhedsvæsenet – og måske ledere i det offentlige i det hele taget.
For at have styr på økonomien er det afgørende for ledere at have et økonomisk kompas, som sikrer, at de kan manøvrere sikkert i forhold til mål, regler og rammer.
Økonomiske vilkår skal begrundes
Ledere skal også være i stand til at begrunde de økonomiske vilkår over for medarbejdere, tillidsmænd, samarbejdspartnere, offentlighed og presse. Mange år med rammestyring har lært ledere at være realister og at kommunikere det enkle budskab: Vi har fået det budget, vi har, og vi får ikke flere penge til vores område, i hvert fald ikke lige nu, selv om vi har nok så gode argumenter.
Som leder er det ikke så vanskeligt at navigere efter, men det kan selvfølgeligt være vanskeligt at få bred forståelse for i en personalegruppe, der oplever travlhed, jobbelastning og stress.
Så kom COVID-19 og vendte op og ned på alting. Herunder det økonomiske kompas.
Budgetloven afløst af jungleloven
Budgetloven blev afløst af jungleloven, når der skulle indkøbes værnemidler, testkit, medicin og vacciner. Vi skulle ikke længere være smålige og forhandle priser. Hvis en leverandør kunne levere, måtte man betale den pris, leverandøren forlangte.
Økonomiaftalerne med regeringen for 2020 og 2021 blev helt usædvanligt udformet som blankochecks til regioner og kommuner til at afholde de nødvendige udgifter. Væk var fedtspillet om det beskedne økonomiske råderum. Staten skulle nok refundere merudgifter til COVID-19-sengeafsnit, ekstra beredskaber, ekstra omkostninger, test osv.
Med COVID-19 kom der helt nye og anderledes økonomiske pejlemærker, som ledere nu skulle lære at navigere efter.
Rammestyringen sat ud af kraft
Så hvordan skal man som leder i sundhedsvæsenet navigere, når nu rammestyringens naturlov ser ud til at være sat ud af kraft?
COVID-19 har naturligt nok skabt forventninger i dele af sundhedsvæsenet til, at der nu er åbnet et vindue, hvor der er mulighed for at forvente lidt ekstra for den ekstra indsats. Skal man så som leder holde sig til rammestyringens logik, det gamle kompas, og svare, at det er der ikke råd til? Skal man gå op i ledelseshierarkiet og afprøve, hvor langt betalingsviljen går?
Eller skal man løse opgaven med det, det nu koster, og så satse på, at ekstraregningen nok skal blive betalt, jævnfør det nye kompas?
Ledere føler sig erfaringsramte
Når det handler om økonomi, er der formentlig mange ledere, der føler sig erfaringsramte og tænker, at det oftest er en god idé at navigere efter at få tilladelse frem for tilgivelse.
Men med ledelsesansvar følger også altid en handlepligt. Der har været situationer, hvor der virkelig ville falde brænde ned, hvis den økonomiske ansvarlighed forhindrede, at lederne løste opgaven:
Når man bemandede beredskabet i weekenden, når man øgede testkapaciteten her og nu, når man indkøbte de nødvendige værnemidler eller andre dispositioner, man har skullet stå på mål for som leder. Uanset prisen. Og hvor der ikke var tid til at få tilladelse, før dispositionerne skulle foretages. I en tid med en blankocheck fra toppen har det generelt vist ikke været så svært at få tilgivelse.
Rammestyringskompasset vender tilbage
Når vi nu så småt begynder at indstille os på en tid efter COVID-19, er der også grund til at overveje, om det velkendte rammestyringskompas vender tilbage. Det sikre svar er, at det gør det. Vi har i februar set afslutningen af overenskomstforhandlinger uden store armbevægelser og med ganske beskedne lønstigninger for de kommende år.
Hele regelværket omkring rammestyringen er da også kun midlertidigt sat ud af kraft. Ledere vil igen skulle navigere i forhold til samfundsøkonomien og igen finde ud af, at COVID-19 kun midlertidigt løsnede de snærende økonomiske bånd for en del af deres dispositioner.
Så er tiden til at finde det gamle kompas og den økonomiske forsigtighed frem igen? Skal vi igen overføre forsigtighedsprincippet til det økonomiske område?
To afgørende kvaliteter ved rammestyring
Rammestyringen har to helt afgørende kvaliteter. For det første er rammestyringen udtryk for en form for tillid til ledelsen (”Vi tror faktisk, at du kan håndtere en ramme fornuftigt, uden at vi skal detailstyre”), og for det andet er rammestyringen i sin kerne muligheden for at bruge pengene der, hvor det samlet set er mest fornuftigt.
Budgetoverholdelse er dog i sig selv ikke en særligt kreativ opgave. Det kan være svært, hvis budgettet nogenlunde balancerer, men det er isoleret set ikke kreativt, og de fleste ledere i sundhedsvæsenet motiveres givetvis mere af, hvordan økonomistyringen understøtter, spiller sammen med og befordrer opnåelsen af de egentlige mål: Høj kvalitet i undersøgelse, behandling og pleje og høj tilfredshed blandt patienter, pårørende og borgere.
Tre supplerende kompasser efter COVID-19
Så hvad er det for andre, supplerende kompasser, vi skal have ved siden af det gamle økonomiske kompas? Vi tænker særligt på tre ting.
1. Værdien for den enkelte patient
For det første handler det om at skabe værdi for ikke bare patienterne, men værdi for den enkelte patient. Det er den enkelte patients behov, forudsætninger og ønsker, der er i centrum. Et konkret bud er at holde fast i ”Hvad er vigtigt for dig”-konceptet. Altså fokus på, hvad den enkelte patient faktisk ønsker, værdsætter og sætter pris på. Vi skal i mindre grad kaste os ud i undersøgelses- og behandlingsaktiviteter, den enkelte patient ikke reelt værdsætter.
2. Fokus på at vælge klogt
For det andet kan fokus være på ”Vælg klogt”, der er et initiativ, som de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Danske Patienter og Danske Regioner står bag. Formålet er at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. På den måde spiller “Vælg klogt” godt sammen med fokus på den enkelte patient.
3. Bæredygtighed i bred forstand
For det tredje skal vi – også – i sundhedsvæsenets ledelse fokusere på bæredygtighed, som er et spændende og langt bredere begreb, end vi ofte tænker på.
Og så tilbage til det økonomiske kompas: Der er ikke noget der tyder på, at mantraet om, at ledere skal have styr på økonomien, går af mode, så vi kan godt finde kompasset frem igen. Men den svære og forhåbentlig også spændende og sjove opgave for ledere i sundhedsvæsenet er at arbejde for, at økonomistyringen skal understøtte, spille sammen med og befordre opnåelsen af de egentlige mål.