Det nyetablerede Steno Diabetes Center Copenhagen kan ses som en model for, hvordan sundhedsvæsnet kan tænke nyt og arbejde på tværs af fagligheder, enheder og sektorer.
Af Allan Flyvbjerg
Det var en helt ny struktur, der opstod i det danske sundhedsvæsen, da Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) for godt to år siden kom til verden.
En erhvervsdrivende fond i form af Novo Nordisk Fonden gik sammen med det offentlige sundhedsvæsen i form af Region Hovedstaden, og sammen skabte de to en offentlig-privat-lignende model med et mål om ikke blot at løfte diabetesbehandlingen i hele Region Hovedstaden, men også at støtte udviklingen i sundhedsvæsnet generelt.
Det var og er store ambitioner, og der opstod da også en diskussion om, hvorvidt den store satsning på diabetes var for smal set i lyset af, at der er udfordringer mange steder i sundhedsvæsnet. Men selv om satsningen ved første øjekast kan virke smal og udelukkende målrettet bedre diabetesbehandling, rummer den initiativer, der kan støtte udviklingen af sundhedsvæsnet generelt.
Mangeårig tradition
Den nye model bygger på en mangeårig tradition for tværfagligt samarbejde og brugerinvolvering og bliver brugt til projekter, der er anvendelige på mange områder i det offentlige sundhedsvæsen.
Et eksempel er projektet ”Sammen om diabetes og multisygdom på Bornholm”, hvor SDCC har etableret et samarbejde mellem alle øens praktiserende læger, Bornholms Hospital og Bornholms Kommune om at udvikle enkle forløb for de bornholmere, der både har diabetes og anden sygdom. Her deltager brugerne i projektet og giver deres bud på, hvordan de ønsker samarbejdet mellem de tre sektorer.
For SDCC er målet dels at give en forbedret behandling for personer med diabetes på Bornholm, dels gennem projektet at udvikle en metode til brugerinddragelse og samarbejde mellem de tre sektorer, som kan anvendes på mange andre områder og andre steder i landet.
Fire centrale enheder
SDCC er organiseret anderledes end de fleste andre hospitaler i Danmark, nemlig med fire centrale enheder: Klinikken (behandling), Klinisk Forskning, Uddannelse og Sundhedsfremme. De fire enheder har det tværfaglige samarbejde som kendemærke.
Tværfagligheden er taget med ind i den nye organisation under Region Hovedstaden, hvor SDCC stadig prioriterer og organiserer det tværfaglige samarbejde på tværs af enheder og faggrupper.
Rent organisatorisk er tværfagligheden understøttet gennem et stillingskatalog, som SDCC har lanceret under Region Hovedstaden. Kataloget gælder for ansatte og kommende ansatte og beskriver de overordnede rammer for delestillinger internt på SDCC og for stillingsfællesskaber med eksterne parter, for eksempel andre hospitaler, universiteter, den kommunale sektor og den private sektor.
Bygget op som ”Build a Bear”
Stillingsbeskrivelserne er i deres grundsubstans tværfaglige og for en stor dels vedkommende bygget op som et “Build a Bear”-katalog, hvor det er muligt at kombinere en ansættelse mellem to enheder i SDCC eller mellem SDCC og en ekstern part.
En intern delestilling kan for eksempel være med 80 procent af ansættelsen i enheden for Sundhedsfremme og 20 procent af ansættelsen i Klinikken med behandling som fokus. Dermed bliver viden om behandlingen brugt i arbejdet med forebyggelse.
Det samme gælder stillingsfællesskaber med eksterne parter, hvor en ansættelse for eksempel kan være 50 procent i enheden for Uddannelse på SDCC og 50 procent i den kommunale sektor, så uddannelsestilbuddene fra SDCC til praksispersonalet bunder i reelle behov og lavpraktisk kan indpasses i hverdagen i en lægepraksis.
Prioritering af tværfagligheden
Stillingskataloget blev sat i gang efter en beslutning fra SDCC’s ledelse om at prioritere tværfagligheden og sikre, at det organisatorisk er muligt at gennemføre i praksis. Kataloget er blevet til med input fra alle afdelinger, faggrupper og HR, og det har været en lang proces at inddrage faggrupper og sektorer for at sikre fleksible stillinger, og at alle regler og retningslinjer for alle faggrupper bliver fulgt.
Det er lykkedes, og ud over de nedskrevne muligheder for tværfaglighed giver stillingskataloget også transparens om ansættelser og angiver mulige karriereveje.
Tværfaglighed er vigtigt, og med de fire enheder dør-om-dør har SDCC muligheden for, at de forskellige faggrupper og enheder bruger og lærer af hinandens kompetencer. Det fremmer, hvordan viden bedst muligt bliver omsat til behandling eller omvendt, hvordan ideer og udfordringer i den kliniske hverdag kan løses gennem forskning eller forebyggelse.
På SDCC er der blandt andet ansat sygeplejersker, der dels har en dagligdag i Klinikken, hvor de møder personer med diabetes, dels er ansat i enheden for Uddannelse. Her bruger de netop deres viden om hverdagen i en klinik til at udvikle kompetenceløft for sundhedspersonale i kommuner, på andre hospitaler og hos praktiserende læger.
Bred forskning
SDCC har en stor forskningsenhed, der dækker både forskning i type 1-diabetes, type 2-diabetes, komplikationer og diabetesteknologi. Den brede forskning og den tætte relation til Klinikken giver en række fordele med synergi og impact: Dels synergi mellem forskergrupperne, hvor for eksempel registerforskning og komplikationsforskning kan støtte hinanden, dels impact gennem samarbejde mellem forskning og behandling.
Den kliniske forskning på SDCC har eksempelvis offentliggjort et studie baseret på data fra behandlinger på SDCC. Studiet viser, at type 2-diabetes kan inddeles i flere underkategorier end tidligere, og at inddelingen kan give en mere præcis og individuel behandling.
Lige nu arbejdes der målrettet på at få resultaterne omsat til et værktøj for behandlingen i Klinikken, så den nye viden kan blive omsat og hurtigt være med til at fremme og udvikle diabetesbehandlingen.
Skandinaviens største diabeteshospital
Generelt er behandlingen på SDCC styrket og målrettet, hvilket er muligt alene på grund af SDCC’s størrelse som Skandinaviens største diabeteshospital med behandlingsansvar for cirka 9.000 personer med diabetes i dag, hviket vil stige til 14.000 i 2021.
I dag er der etableret et samarbejde med andre lægefaglige områder på partnerhospitaler i Region Hovedstaden, og på SDCC’s eget ambulatorium er der udviklet specialistfunktioner inden for type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Det betyder, at alle personer med diabetes, der bliver behandlet på SDCC, bliver mødt af en specialist i netop deres diabetestype og har en behandlingsansvarlig læge og sygeplejerske.
Brugere med på byggepladsen
SDCC har en lang tradition for brugerinvolvering og har nu også igangsat et ambitiøst initiativ, der skal bringe personer med diabetes og medarbejdere endnu tættere på hinanden. Initiativet foregår på alle niveauer i alle enheder på SDCC og altså ikke kun i ambulatoriet, hvor personalet naturligt møder brugerne.
SDCC har for eksempel haft brugere med ”helt ude på byggepladsen”, hvor de har været involveret i, hvordan det kommende SDCC skal bygges og indrettes. Brugerne har været med til at planlægge forløb, og de er med helt inde i SDCC’s ”maskinrum”, hvor de blandt andet er med i visse ansættelsesudvalg og er repræsenteret i SDCC’s bestyrelse.
Det betyder, at brugerne kommer med input og viden fra hverdagslivet med diabetes og om, hvad der er vigtigt for at få hverdag og behandling til at gå op i en højere enhed.
Ny type brugerdialog
Ud over at deltage i den praktiske hverdag og i organiseringen arbejder SDCC også på at sætte gang i en ny type dialog med brugerne, hvor bruger og behandler ses som ligeværdige eksperter: Den ene i det sundhedsfaglige, den anden i sit eget liv.
Udgangspunktet er, at personer med diabetes eller andre kroniske sygdomme ofte er til behandling én gang hver 3-4. måned. Resten af tiden skal brugerne selv tage sig af behandlingen.
Derfor handler SDCC’s dialog og tilgang om at komme af med den fejlfindingskultur, der ofte dominerer i sundhedsvæsnets kontakt med borgeren, og i stedet vende tilgangen til mødet med borgeren på hovedet med fokus på borgerens styrker og succesoplevelser.
Væk fra fokus på fejl
Den traditionelle dialog er ofte præget af spørgsmål som ”Hvorfor ligger dit blodsukker så højt i weekenden?”, ”Din vægt er steget, hvorfor mon det?” og ”Har du gjort, som vi aftalte sidst?”.
Spørgsmålene er fagligt velfunderede og bunder i ønsket om at behandle sygdomme ved at ”finde fejlen” og rette den. Men enhver, der arbejder med diabetes, ved, at det er umuligt at holde blodsukkeret stabilt og fornuftigt 100 procent af tiden. I stedet for at tage udgangspunkt i ”fejlene” og komme til at påføre personen med diabetes skam over ikke at leve op til behandlingsvejledningernes standarder, ønsker SDCC at tage udgangspunkt i de hverdagssituationer, hvor det går godt.
Her kan spørgsmålene lyde: ”Hvad er vigtigt for dig i din dagligdag?”, ”Hvad gør du, når det går godt?” eller ”Hvordan passer den her ændring ind i dit liv?” Det giver dialog, engagement og mulighed for at bygge behandlingen op efter den enkeltes hverdag.
Styrket sammenhæng i København
Et af SDCC’s kerneområder er uddannelse af sundhedspersonale, personer med diabetes og deres pårørende.
En af aktiviteterne er et stort samarbejde med Københavns Kommune om, hvordan et hospital og en kommune i fællesskab løfter diabetesforebyggelse og -behandling og får styrket sammenhæng og kvalitet i forløbene for de op mod 30.000 borgere, der lever med diabetes i Københavns Kommune.
Uddannelsen og samarbejdet gør, at den specialiserede viden fra hospitalet bliver omsat til viden, der er direkte anvendelig for det kommunale sundhedspersonale og er dermed en del af den forbedrede diabetesbehandling.
Samarbejde med praksissektoren
Mere overordnet er enheden for Uddannelse initiativtager til seminarer, uddannelsesdage og konferencer, herunder en national konference for praksislæger om nyeste viden på diabetesområdet. Samarbejdet med praksissektoren går igen i mange af SDCC’s aktiviteter og konkrete indsatser, fordi det gode og tætte samarbejde mellem de to sektorer er nødvendigt for at komme i mål med ambitioner for diabetesbehandlingen.
Samarbejdet er blevet yderligere styrket som opfølgning på PLO-overenskomsten, der betyder, at flere personer med type 2-diabetes skal flyttes til praksissektoren, hvilket giver praksislægerne ansvaret for flere personer med type 2-diabetes og kompliceret sygdom.
Overskuelige forløb på Bornholm
Et andet projekt fra SDCC handler også om at skabe tættere samarbejde og mere overskuelige forløb. Det foregår på Bornholm, hvor der er én regionskommune, ét hospital og 25 praktiserende læger samlet på ét geografisk afgrænset område.
SDCC afprøver i projektet nye forløb for borgere med multisygdom, der er i kontakt med to eller tre sektorer. I projektet sætter praksispersonalet, hospitalspersonalet, de ansatte i kommunen og borgerne sig ved samme bord og taler hverdag, praktik og muligheder: ”Hvad er et godt forløb set fra din stol?” ”Hvad skal der til for at skabe et godt forløb?”
Målet er, at projektet kan blive en skabelon for og inspiration til, hvordan forløb for personer med multisygdom kan bygges op, så de bliver så enkle og overskuelige som muligt.
Videncenter for Diabetes
Som stort forsknings- og videncenter er formidling af viden også en vigtig del af SDCC’s indsats. Et af formidlingsinitiativerne er Videncenter for Diabetes, der primært formidler via en online vidensportal. Videncentret formidler viden fra hele diabetesområdet, ikke blot fra SDCC, og kriterierne er, at den formidlede viden skal være forskningsbaseret og kunne anvendes i praksis.
Videncenter for Diabetes formidler viden målrettet både personer med diabetes, pårørende, sundhedsprofessionelle, personer i risiko for diabetes og øvrige interesserede.
Viden bliver også delt i et tæt samarbejde med de øvrige regioners Steno-centre, der sammen ønsker at udvikle diabetesområdet og lære af hinanden, så gode initiativer bliver udbredt nationalt og kommer alle med diabetes til gavn.
Samarbejde i netværk
Formelt samarbejder Steno-centrene gennem to netværk: Dels gennem Det Nationale Netværk for Diabetes etableret af Danske Regioner, hvor viden om udviklingen af diabetesindsatsen diskuteres, evalueres og koordineres, så de fem Steno-centre supplerer hinanden og lærer af hinanden. Dels gennem Steno.dk-netværket, der er etableret i regi af Novo Nordisk Fonden og har særligt fokus på forskningssamarbejdet.
Så den tilsyneladende smalle satsning på diabetes er ikke så smal endda. Masser af de metoder og nye projekter, der er sat i gang fra SDCC med diabetes som omdrejningspunkt, adresserer også problemstillinger, der kan genfindes på en lang række områder inden for behandlingen af kronisk syge, multisygdomme og samarbejdet mellem hospital, praksislæge og kommune.
