Der er meget læring i at drive et tværkulturelt sundhedsvæsen i et uvejsomt
og enormt land som Grønland. Oprindeligt danske værdier for sundhed er
tilpasset grønlandske forhold, og der er vigtige broer at bygge, bl.a. sprogligt med dansksprogede journaler og klinikere.
Af Amalie Sofie Nielsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen betjener en lille befolkning på 56.000 mennesker. Fra det nordligste til det sydligste punkt er der ca. 2.600 km, og befolkningen bor spredt på den 44.000 km lange kystlinje. Langt de fleste bor på vestkysten. Byer og bygder ligger isoleret fra hinanden og tilgås via fly, helikopter eller båd, da der ingen veje er.
Den øverste ledelse er Sundhedsledelsen bestående af direktøren, chefsygeplejersken og cheflægen. Sammen med regions-, område- og stabsledelser udgør de en samlet ledelse for ca. 1.600 ansatte i sundhedsvæsenet, som er fordelt på 74 geografiske lokationer.
Sundhedsledelsen refererer til Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik, som er det grønlandske sundhedsministerium, der hører under Naalakkersuisoq for Sundhed (Landsstyremedlem med ansvar for sundhedsområdet) og udstikker de økonomiske rammer og politiske målsætninger, der skal efterleves.
Sundhedsregioner i tæt dialog
Sundhedsvæsenet er organiseret i fem sundhedsregioner i lighed med landets fem kommuner.
Hver af de fem sundhedsregioner ledes af en regionsledelse med reference til Sundhedsledelsen. Regionsledelserne består af en ledende regionslæge og en ledende regionssygeplejerske. De har det overordnede ansvar for regionssygehuset, et antal sundhedscentre i tilhørende byer og bygdekonsultationer i bygderne.
Regionsledelserne er i tæt dialog med landshospitalet i Nuuk, Dronning Ingrids Hospital, hvor de specialiserede funktioner er samlet i kliniske områder: Medicinsk Område, Kirurgisk Område, Operation- og Intensiv Område, Psykiatrisk Område, Diagnostisk & Terapeutisk Område, Landsapotek, Landstandplejen og Steno Diabetes Center. Dertil kommer Det Grønlandske Patienthjem, som ligger i Danmark.
Sundhedsledelsen og regions- og områdeledelserne bliver serviceret af en række stabsfunktioner, som sidder i Nuuk og understøtter organisationen strategisk og administrativt.
Afsæt i danske værdier tilpasset Grønland
Hjemmestyret overtog i 1992 ansvaret for drift og udvikling af sundhedsvæsenet fra den danske stat. Det Grønlandske Sundhedsvæsen er således udviklet med afsæt i en række danske værdier, som løbende er tilpasset de grønlandske forhold, og der er stadig et tæt samarbejde med det danske sundhedsvæsen på en række områder.
Det Grønlandske Sundhedsvæsens 1.600 ansatte er fordelt over hele landet. En del medarbejdere, hovedsageligt læger og sygeplejersker, kommer fra Danmark, og journalsproget er dansk, selvom det officielle sprog i landet er grønlandsk. Det stiller store krav i det tværkulturelle møde mellem personale, patienter og pårørende.
Uanset om du er grønlandsk eller dansk leder, er det vigtigt at have forståelse for forskelligheder i sprog, kultur og ledelsestilgang. Som grønlandsk leder vil man opleve, at danske medarbejdere generelt er mere talende end de grønlandske kolleger. Og for danske ledere er det eksempelvis en fordel at vide, at man i Grønland er mere nonverbal i sin kommunikation.
Smil, løftet øjenbryn og tiltet hovedet, er et hej. Løftet øjenbryn, er et ja. Øjenbryn, som rynkes og forbliver nede, er et nej.
Når sundhedspersonalet taler dansk
Tolkene i sundhedsvæsenet har en central rolle som bindeled mellem patienter og klinikere. Der bruges mange tolketimer til konsultationer, behandlinger og oversættelse af tekst. Det er en stor faglig udfordring at sikre, at det sagte bliver tolket og videreformidlet som intenderet. Tolkefunktionen er helt essentiel i sundhedsvæsenet.
Befolkningen har naturligvis et stort ønske om, at personalet taler grønlandsk. Det er dog ikke muligt at rekruttere tilstrækkeligt grønlandsktalende personale til at dække alle sundhedsvæsenets stillinger.
Sundhedspersonale en mangelvare
I Det Grønlandske Sundhedsvæsen er ca. to tredjedele af medarbejderne fastansatte og mange har en høj anciennitet.
Den sidste tredjedel er korttidsansatte og vikarer med en høj omsætning. Det betyder at der årligt laves ca. 1.400 ansættelseskontrakter.
Det er et stort ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at det fastansatte personale ikke løber træt i mødet med nye kolleger, som skal oplæres.
I et lille sundhedsvæsen er paletten af opgaver mangfoldig og langt bredere end det, mange korttidsansatte og vikarer kommer fra. Alle medvirker til at løse de opgaver, der er i fællesskab. Der kan eksempelvis i perioder være mangel på fysisk tilstedeværende læger, og det betyder, at det resterende sundhedspersonale får flere opgaver og større ansvar.