Et tværfagligt netværk og inspirationsforum for aktører i det danske sundhedsvæsen med interesse for strategisk og operationel ledelse i sundhedsvæsenet.
Alle var enige om, at en stor reform var bydende nødvendig, men det endte nogle steder miserabelt. Er der en klokke som ringer? Sygeplejestuderende og tidligere undervisningsminister Christine Antorini trækker paralleller mellem skolereformen og den kommende sundhedsreform. I fire punktnedslag understreger hun det svære ved store og vidtrækkende reformer i et forhandlingsland med stærke interesseorganisationer.
Her er en særlig melding til Jesper Fisker og hans reformgruppe: Lad ikke krise-retorikken skygge for, at store dele af sundhedsvæsenet er i god form og behandler flere danskere på et højere niveau end nogensinde. Vi skal ikke sugarcoate udfordringerne, men bruge sproget med omtanke, så vi ikke skaber en selvforstærkende spiral af mistillid.