Det har krævet en betydelig indsats at udvikle, teste og implementere Danmarks første digitalt styrede, virtuelle hjemmehospital og samtidig sikre evidens for, at det er en sikker, brugervenlig og veldokumenteret løsning. Undervejs er vi stødt på både forventede og uforudsete barrierer og udfordringer, som vi gerne vil dele vores erfaringer om.
For der er et presserende behov for nytænkning, hvis vi skal sikre kapaciteten og bemandingen af fremtidens danske sundhedsvæsen. Den kombinerede effekt af en stigende levealder, forventning om en næsten 60 pct. stigning i antallet af ældre over 80 år frem mod 2030[1], en øget forekomst af kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft, samt en udbredt mangel på sygeplejersker og læger, udgør en alvorlig udfordring for sundhedsvæsenet i fremtiden. På trods af en løbende reduktion i det gennemsnitlige indlæggelsestid på hospitalerne, accentueres udfordringsbilledet formentligt af, at antallet af hospitalssenge i det danske sundhedsvæsen er reduceret med 26 pct. fra 2007 til 2019[2] .
Hospital i hjemmet – en løsning?
For at imødekomme det øgede kapacitetspres på sundhedsvæsenet såvel i ‘fredstid’ som under pludselige, større kriser som f.eks. epidemier, udviklede vi en evidensbaseret model, Influenzer, for et digitalt styret, virtuelt hjemmehospital med højt skaleringspotentiale.
Dette giver større fleksibilitet for patienter i eget hjem og øger kapaciteten på hospitalerne til de patienter, der har det største behov for at være indlagt på en hospitalsafdeling. Forskningsstudier fra bl.a. USA har vist, at det for rigtig mange patienter, særligt ældre, i tilfælde af akut sygdom ikke er den bedste løsning at blive indlagt væk fra vante omgivelser, men bedre at blive behandlet i eget hjem[3],[4], og det har blot styrket vores entusiasme for at få det første evidensbaserede hjemmehospital udviklet, testet og implementeret.
Influenzer er det første og indtil videre også det største af sin art i Danmark. Vi har udviklet og testet den digitale løsning i det kliniske miljø på hospitalet, udviklet et fuldt governancesystem til styring af hjemmehospitalet samt sikret udvikling af en digital uddannelse af sundhedspersonale i regi af et nordisk konsortium og en større EU-bevilling.
Vi har haft programmører fra Danmarks største it-virksomhed siddende på hospitalet i mere end seks måneder for at udvikle og teste patient-app og it-løsning til personalet sammen med klinikere og patienter. Dette var et krav fra vores side for at sikre, at vi får en brugervenlig, veldokumenteret og sikker telemedicinsk løsning, som er udviklet og tilpasset den kliniske dagligdag og rutiner, og ikke er et parallelt system til virkeligheden, hvor det er hospitalets brugere, der skal tilpasse sig løsningen.
Vi vil beskrive, hvordan fremtiden kan se ud for hjemmehospitaler i Danmark, hvis der bliver investeret og satset betimeligt og fokuseret fra relevante instanser. Vi har netop gennem missionsdrevet innovationsforskning udviklet og testet et komplet hjemmehospital med mere end 95 dokumenterede patientforløb.
Det har været en vild rejse som henholdsvis projektejer og projektleder, der sammen med Influenzer-teamet, hospitalsdirektion og afdelingsledelse, plejepersonale og læger på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling og fra Endokrinologisk/Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, og sundhedsøkonomer og innovationseksperter i Region Syddanmark har sikret det prisvindende projekt gennemførbarhed og succes hos personale og patienter.
Projektet har tilmed mødt stor interesse internationalt, og vi påbegyndte denne kronik siddende i en lufthavn i San Francisco efter en spændende telehealth-konference på Berkeley University. Her har vi præsenteret Influenzer og fået stor positiv opmærksomhed og interesse for samarbejde fra flere af de store, amerikanske hospitaler og sundhedsforsikringsselskaber. Men på trods af den internationale succes, evidens for succes, patientsikkerhed og høj grad af tilfredshed hos personale, patienter og pårørende, er vi stødt på væsentlige barrierer undervejs i forhold til såvel udvikling som implementering. Dem vil vi dele i det følgende.
Idé på baggrund af erfaringer med influenzaepidemier
Ideen til hjemmehospitalet er opstået over en årrække, hvor Thea som tidligere chef for det danske Influenza Center og for overvågning af virus i Danmark samt medlem af Sundhedsstyrelsens nationale Epidemigruppe, gentagne gange oplevede, hvordan en helt almindelig sæson-influenzaepidemi kunne presse mange hospitalers kapacitet helt til og nogle gange ud over kanten. Patienter havnede på gangene og i enkelte tilfælde sågar i skyllerum, og ud over ubehaget for den enkelte patient øges risikoen for hospitalssmitte betydeligt for hver patient ‘for meget’, der indlægges ud over hospitalsafdelingens kapacitet.
I første omgang var det tanken at udvikle en epidemi-, respons- og beredskabsløsning i form af et hjemmehospital, hvor hospitalet kan overvåge de moderat syge patienter i eget hjem. For hvor er der flere senge end i folks egne hjem?
Tidsplanen for Influenzer-projektet
Nordsjællands Hospital modtog bevillingen fra Innovationsfonden til Influenzer-projektet i maj 2020.
I maj 2023 afsluttedes første del af projektet, hvor 19 patienter var indlagt i eget hjem. De første resultater fra dette studie er publiceret og viser, at Influenzer-modellen er velegnet og sikker til at håndtere hjemmeindlæggelser, samt at patienter og personale er glade for løsningen.[5]
1. juni 2023 er der på baggrund af de positive og lovende resultater fra de tidlige kliniske test og et feasibilitystudie igangsat et randomiseret, kontrolleret studie, hvor 110 patienter fra flere afdelinger på Nordsjællands Hospital randomiseres til enten hjemmeindlæggelse eller fortsat indlæggelse på hospitalet. I dette studie (per 23. august 2024) er der inkluderet 68 patienter, og inklusionen forventes afsluttet ved udgangen af 2024. Det undersøges, om hjemmeindlæggelse kan øge patienters rehabiliteringsproces, fysiske aktivitetsniveau og livskvalitet. Forskellige parametre (patienttilfredshed, skridttælling og mentalt helbred samt kliniske outcomes som hospitalsinfektioner og blodpropper i lunger/hjerne/hjerte som følge af immobilisering) sammenlignes mellem patienter indlagt i hjemmet og på hospitalet.
I projektets næste fase forventes det at kunne anvende modellen til at undgå indlæggelser særligt fra plejehjem og eventuelt fra kommunale midlertidige pladser og andre boformer, hvor det for langt de fleste vil være bedst at blive i de vante omgivelser.
Med en stærk løsning klar og et behov, der er langt større end til epidemipatienter alene, har vi også udviklet hjemmehospitalet til at kunne håndtere mange andre patientkategorier end epidemipatienter. Vi er lige nu i gang med at teste modellen for patienter med et bredt billede af hyppige infektions- og lungesygdomme samt med nyresygdomme. Potentialet er stort, og med tiden vil vi også kunne videreudvikle hjemmehospitaler til f.eks. gravide og børn samt til kirurgiske og palliative forløb.
Det handler om at tilbyde et indlæggelsesforløb, der er sikkert og trygt for patienten, og hvor behandlingen hjemme er mindst lige så god som den, vi tilbyder på hospitalet.
Et hjemmehospital er et godt tilbud for mange, men ikke for alle. Svært syge patienter med behov for mekanisk ventilation eller invasiv behandling skal naturligvis være på hospitalet.
Midt i en pandemi
Udvikling af et hjemmehospital er i sig selv en kolossal opgave – og læg så lige en pandemi oveni.
Ansøgningen til projektet begyndte inden nogen kendte til covid-19, men en stor del af projektet er udviklet netop under pandemien. En første bølge med maksimalt pres på læger og sygeplejersker, og på patienter og hvor forskning nemt kan opfattes som et forstyrrende benspænd. Så hvordan fik vi personale, ledelse, patienter og pårørende med på vognen under en pandemi?
Opgaven blev større, end vi havde forestillet os, da der både skulle udvikles en app, et it-system og en model for håndtering af patienterne internt på hospitalet (governancemodel), men det har været helt vildt meningsfuldt, og netop meningsfuldheden har været en vigtig driver for hele teamet undervejs. Tilsat en solid omgang Pippi Langstrømpe-mentalitet (»det har vi aldrig prøvet før, men det skal vi nok finde ud af«), står vi nu med en stærk og evidensbaseret model, hvor vi er i gang med at afdække 360 grader, hvordan man bedst driver, implementerer og skalerer et hjemmehospital.
Vi definerer et hjemmehospital som behandling i hjemmet, hvor patientbehandlingen og -plejen er sidestillet med det, der tilbydes ved en konventionel hospitalsindlæggelse[6]. Patienten overvåges 24/7 af hospitalspersonale og tilbydes avanceret medicinsk behandling og pleje i patientens eget hjemmemiljø, herunder f.eks. iv-behandling, overvågning af vitale parametre og algoritme-baseret scoring, sårpleje, medicinadministration og eventuelt palliativ pleje.
Hjemmeindlæggelse bruges typisk enten for at forebygge indlæggelse på hospital ved direkte henvisning fra praktiserende læge eller lægevagt (admission avoidance-model), eller som fortsat indlæggelse efter initial udredning er igangsat på hospital enten i akutmodtagelse eller hospitalsafdeling (early discharge-model) [7].
Samskabelse er nøglen
Udvikling med og for klinikken er nødvendigt for at opnå succes. Derfor var det et ufravigeligt krav, at it-virksomheden Netcompany, som vi indgik et samarbejde med i 2020, skulle udstationere deres udviklere til at arbejde på hospitalet.
Støtte fra fonde og EU
Projektet er i første omgang støttet af Innovationsfonden, og der er opnået yderligere bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og Den Europæiske Union – Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak, til de videre udviklinger af projektet, som omfatter undersøgelser af hjemmet som en ny sektor, hvor de pårørendes perspektiv undersøges og der udvikles nye løsninger til at støtte dem, og udvikling af en digital uddannelse i telemedicinske hjemmeindlæggelser for sygeplejersker og læger samt studerende i et Nordisk konsortium (NorDigHE [8]).
Samlet har projektet et budget på ca. 70 mio. kr.
Beslutningen om at udviklingen skulle foregå i klinikken i tæt samarbejde med det kliniske personale og med udgangspunkt i deres arbejdsgange, tog vi på forhånd, og det har vist sig at være essentiel for at undgå, at vi udviklede et system, der ikke passer med personalets arbejdsgange og patienternes behov.
De bærende principper for vores udvikling har været patientsikkerhed, brugervenlighed og høj funktionalitet, og de har været centrale for succesen med en effektiv og implementerbar digital løsning.
Modellen for hjemmehospitalet består af to hovedelementer:
- En digital løsning
- En app til patienterne, hvor de kan bede om kontakt med personalet, sende målinger og gennemføre virtuel stuegang.
- En digital platform til personalet, hvor patientdata modtages løbende og patientens udvikling kan følges og som udsender alarmer til personalet.
- En model for hospitalets håndtering af hjemmeindlagte patienter
- Kompetenceudvikling af personale – giver psykologisk tryghed.Inkorporering af hjemmeindlagte patienter i afdelingens daglige rutiner.Træning og oplæring af patienter sikrer patientsikkerhed.
- Risikostyring – Standard Operating Procedures/vejledninger og mitigeringsplaner.
Influenzer implementeringscirkel[9]
Ledelse af offentligt-privat samarbejde
Offentligt-privat samarbejde er ikke altid nemt i det danske sundhedsvæsen. Vi var først i kontakt med den regionale it-organisation i håb om at kunne udvikle løsningen lokalt. De meldte desværre pas på opgaven, og vi endte i stedet med it-virksomheden Netcompany, som har erfaring med udvikling af offentlige it-løsninger.
Da vi indgik samarbejdet med firmaet for at udvikle den digitale løsning, troede vi med vores daværende manglende erfaring, at det ville gå nemt og hurtigt. Det viste sig dog hurtigt, at der var mange barrierer. De fandtes dels på det lokale plan, hvor softwareudviklere og personale i sundhedsvæsenet taler to forskellige fagsprog og arbejder med ganske forskellige procestilgange, dels på det regionale plan, hvor vi både skulle være tolke (på dansk, men mellem meget forskellige, faglige sprog), advokater, business developers, indkøbsjurister, m.fl.
Udviklingen af den digitale løsning var det første, vi startede med, kort efter vi modtog bevillingen. Det krævede en høj grad af projektlederens tilstedeværelse og daglig deltagelse i de såkaldte standup-møder som tolk mellem de to væsensforskellige faglige kulturer. Vi fik uvurderlig hjælp fra en medarbejder fra Innovationsteamet på hospitalet, der havde baggrund som sygeplejerske og dertil en videreuddannelse inden for it og innovation.
Mange interessenter og stakeholdders
I forhold til projektledelsesopgaven af et omfattende innovationsforskningsprojekt er der mange interessenter og stakeholders lokalt, regionalt og nationalt, der skal håndteres, mens projektet på et og samme tidspunkt skal ledes op ad, udad og nedad. I tillæg til de mange ydertimer dette involverer kommer ansvaret for tilgængelighed i tilfælde af alvorlige uventede events forudsætter 24/7 tilgængelighed på projektejers telefon på fjerde år.
Ledelsesteoretisk udgør vores duo nok en ”heldig” sammensætning af forskellige styrker og svagheder bl.a. i form af Golemans’ seks ledelsesstile og det er nok nøglen til Influenzers succes, at vi ud over at have et ret fantastisk projekthold, som ”får tingene til at ske og hjulene til at rulle”, er to om den ret omfattende ledelsesopgave. Vi har ladet os inspirere af både Cutter (REF) og Lewin (REF) til forandringsledelsesopgaven, og genbesøgt Cutters klassiske otte trin flere gange sammen med den øvrige projektledelse undervejs.
Herudover har det haft stor indflydelse på motivationen, at vi ved, at vi har fat i den lange ende i forhold til at skabe et robust og visionært tilbud til fremtidens patienter, og evidensen med patientsikkerheden i højsædet ér den eneste sikre og farbare vej frem. Det tager tid og kræfter at gennemføre et så nyskabende innovationsforskningsprojekt, og det er selvfølgeligt frustrerende, at forskningen og dermed dokumentationen tager tid og kræver mange resurser, og at der ikke altid er forståelse for dette i omverdenen, men der er ingen tvivl om, at det betaler sig i sidste ende at få al dokumentationen på plads, så vi i Danmark kan sikre en evidensbaseret kurs for implementering og skalering af hjemmeindlæggelser og -behandlinger.
Fra begyndelsen var det vigtigt at sikre en integration til den regionale it-løsning, hvilket har været en svær og tidskrævende opgave. Det er accentueret af uklarheder for governance, herunder indgange til den regionale organisation, og selve processen for tredjepartsintegration ved projektets begyndelse.
Anstrengelserne endte forgæves, da muligheden for integrationen blev afvist efter en længere proces. Dette havde dog kun mindre konsekvenser for selve projektet, da personalet allerede havde indarbejdet rutiner med at anvende smartphrases og kopiere dokumentation mellem de to it-systemer.
I mellemtiden har den regionale it-organisation udviklet en regional it-løsning, der på vigtige områder har stor lighed med vores it-løsning, og vi forventer derfor, at hospitalet heldigvis relativt uproblematisk kan fortsætte planer om implementering af Influenzer-konceptet for hjemmeindlæggelser i driften efter projektet.
Forskning er vejen
Forskning er vejen til høj patientsikkerhed og evidensbaseret viden, der er afgørende for en effektiv og accepteret etablering af ‘den fjerde sektor’ i sundhedsvæsenet.
Særligt under covid 19-pandemien gik mange i gang både internationalt og nationalt med at gennemføre hjemmeindlæggelser. Ofte mest af nød, da der ikke var plads til disse patienter på hospitalerne. Der var dog desværre ikke mange, der på forkant benyttede de mange muligheder, der var for at igangsætte forskningsprojekter med relation til pandemien og få finansiering til dem under pandemien.
Det har fra begyndelsen været Theas fokus, og det er oplagt for en professor og forskningschef, at omlægningen til hjemmeindlæggelser skal ske på en forskningsbaseret måde for at sikre patienternes sikkerhed ud fra devisen om, at det skal være mindst lige så godt for patienterne.
Også de pårørendes oplevelser er vigtige. Vi er i gang med at brede sundhedsvæsenet ud i en fjerde sektor, nemlig patienternes eget hjem, så det er helt essentielt, at vi får viden om, hvordan det påvirker patienter og pårørende at ændre behandling og pleje så fundamentalt, som en udflytning til eget hjem medfører.
Og endelig: hvad betyder denne reorganisering på hospitalerne for den måde, det sundhedsfaglige personale ser deres egen rolle, patienterne og deres indlæggelsesforløb. Og er hjemmehospitalet overhovedet rentabelt?
Vi har gennem vores første studier vist, at man kan hjemmeindlægge patienter i vores hjemmehospital, også patienter ældre end 80 år der aldrig tidligere har anvendt deres mobiltelefoner til andet end opkald. De har faktisk overraskende nemt ved at lave målinger i vores system og overholde tider osv., og det er – vigtigst af alt – også sikkert for dem.
Fordi vi i Danmark har været first movers i forhold til forskningen i hjemmeindlæggelse af akut syge patienter, har det været småt med dansk læring fra andres projekters succeser og faldgruber, så vi har primært lænet os op ad de internationale eksperter i vores advisory board.
Men vi har flere gange erkendt nye lommer af uvidenhed og manglende evidens af afgørende betydning for et hjemmeindlæggelsesforløb, som vi har måtte sikre systematisk indsamlet viden om/udvikle nye løsninger til. Og begge dele tager tid og kræver ressourcer.
Og så er vi løbende blevet udfordret på, hvorfor det er nødvendigt at sikre systematisk dokumentation i udvikling og afprøvning et hjemmehospital, som i vores tilfælde som et andet Tour de France omfatter flere (hårde) etaper med krævende studier: 10 måneders præ-klinisk afprøvning af it-løsning på indlagte patienter, 12 måneders feasibility-studie på hjemmeindlagte patienter og afslutningsvist et studie på højeste videnskabelige niveau – et 18 måneders randomiseret studie.
Forespørgsler og efterfølgende samarbejde med De Videnskabsetiske (Medicinske) Komiteer, Lægemiddelstyrelsen og Good Clinical Practice-enheden, peger entydigt på, at danske myndigheder anser hjemmeindlæggelse for protokolleringskrævende, bl.a. fordi konceptet indebærer en ny måde at behandle og pleje vores patienter, en ny it-løsning indeholdende en algoritme med behandlingskonsekvenser, og fordi der ikke foreligger tidligere erfaring eller evidens fra Danmark.
Fremtidens hjemmehospital
Det er ressourcetungt at implementere hjemmehospitaler på enkelte hospitaler og afdelinger.
Det kræver ikke blot en veldokumenteret, robust og sikker digital løsning, der muliggør overvågning af udvalgte vitale parametre enten kontinuert eller ved justerbare nedslag, og alarmering af personalet i tilfælde af forværring i patientens tilstand.
Det kræver også en klar governancestruktur, veldokumenterede retningslinjer for kliniske rutiner herunder sikre patient- og personalesikre arbejdsgange i patientens eget hjem, kompetenceudvikling af personale (ikke blot i brug af den digitale løsning), tryghedsskabende information og oplæring af patienter og evt. pårørende, en infrastruktur til håndtering af f.eks. prøvetagning, medicinadministration og håndtering af måleudstyr, og endelig en datainfrastruktur til sikker deling af patientdata og behandlings- og plejeplaner mellem relevante aktører involveret i behandlingen, særligt hospitaler, kommuner og praksis.
For at kunne imødegå udfordringerne for det danske sundhedsvæsen er det nødvendigt med innovative tiltag som digitale hjemmehospitaler. Den model, som vi har udviklet gennem tæt samarbejde med klinikere og kliniske ledere, tilbyder en bæredygtig løsning, der kan forbedre patientbehandlingen og aflaste hospitalernes kapacitet.
For at det i fremtiden skal være rentabelt at drive hjemmehospitalsløsninger – og for at modgå ulighed i sundhed – er det nødvendigt nu at planlægge skalering og tage de skridt, der skal til for at udbrede evidensbaserede løsninger til hjemmehospitaler. Succesfuld implementering kræver en omfattende og evidensbaseret tilgang samt støtte og investering fra alle relevante instanser.
Fremtidens sundhedsvæsen kan blive både mere effektivt og patientvenligt, hvis vi formår at skalere og integrere disse digitale løsninger bredt.
Er Danmark klar til et evidensbaseret hjemmehospital?
Er sundhedsvæsenet overhovedet klar til at implementere og skalere intelligente digitale hjemmehospitaler og dermed få muligheden for at høste frugterne? Eller vil musikken stoppe inden implementeringen er i hus?
Nu står vi klar med en plan for skalering af en model i det danske sundhedsvæsen, og vi arbejder frem mod afslutningen af vores sidste store, randomiserede og kontrollerede studie og dermed dokumentation af hjemmehospitalets sikkerhed og positive effekt for både patient og sundhedsvæsen.
For at understøtte og sikre modning af implementeringsprocessen i sundhedsvæsenet har vi løbende præsenteret resultater og proces for bl.a. Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner og politikere samt embedsværket i Region Hovedstaden, og vi er meget taknemmelige for myndigheders og politikeres vedvarende interesse og dialog.
Der har været og er fortsat stor interesse for hjemmehospitalet alle steder, og når efterårets beslutninger om udmøntning af den endelige strukturmodel for organisering af fremtidens sundhedsvæsen baseret på Sundhedsstrukturkommissionens rapport, hvor Influenzer nævnes som eksempel, er på plads, bliver det særdeles vigtigt med virkelighedsnære bud på og dokumentation af, hvordan vi kommer i mål med centrale elementer i den digitale transformation af sundhedsvæsenet.
Men er sundhedsvæsenet klar til at implementere hjemmehospitaler i større skala? For skal hvert hospital udvikle og drifte sit eget hjemmehospital, eller skal der tænkes modigt og i større tværgående initiativer, hvor vi udvikler og implementerer regionale eller sågar nationale hjemmehospitaler? Danmark er et lille land, og vi har rig mulighed for at udvikle en national løsning med et ensartet hjemmeindlæggelsestilbud, der kan håndtere indlæggelse af patienter fra Skagen til Gedser. Det sker allerede i mange andre steder i verden med langt større populationer end den danske.
Hvad står i vejen?
Så hvad står i vejen for at gå denne vej i Danmark, mens muligheden stadig er til stede for at bruge de veldokumenterede erfaringer fra de regionale projekter til at udvikle et ensartet, nationalt tilbud til alle danske patienter?
Det er der nok flere forklaringer på. Det er vores umiddelbare oplevelse, at nogle af barriererne i forhold til spredning og skalering er af såvel strukturel som holdningsmæssig karakter. Vi oplever bl.a. de i sundhedsvæsenet så velkendte udfordringer i forhold til patientens forløb gennem sektorovergange fra hospital til primærsektor, hvor strukturelle grundlæggende elementer som it-løsninger og økonomiske incitamentsstrukturer stadig udfordrer de nødvendige samarbejder mellem hospitaler og kommuner trods megen velvilje og stor ildsjælskapital mange steder.
Af og til møder vi også den velkendte skepsis i forhold til at anvende løsninger, som er udviklet og testet på andre lokaliteter end ens egen.
Men en essentiel udfordring, som måske er nemmere at håndtere end ovenstående, er de manglende rammer for skalering og spredning af hjemmehospitaler fra centralt hold mangler, alt imens man kalder på accelerering af sundhedsvæsenets digitale transformation og der afsættes betragtelige summer til understøttelse af digitaliseringen.
Det er altsammen godt, men set fra vores stol kræver det mere at komme i mål med hjemmehospitalsindsatsen end goodwill og drypvise fordelinger af puljemidler til enkelte indsatser og udstyr, uden at der tages højde for hvilke kriterier og kvalitetsstandarder, der skal leves op til, og hvordan det kommer i anvendelse i form af arbejdsgange, uddannelse osv.
Centrale beslutninger og konkrete anvisninger
I vores optik er centrale beslutninger, der udmøntes i konkrete anvisninger fra sundhedsmyndighederne og det sundhedspolitiske niveau om ønskede rammer, nødvendig evidens og kravspecifikationer for regionale og nationale hjemmehospitalsløsninger samt implementeringsprocesser, afgørende for, at det danske sundhedsvæsen i højere grad kan udnytte potentialet for kapacitetsaflastning ved brug af hjemmehospitaler.
Der findes efterhånden mange gode eksempler fra udlandet på udbredelse og styring af hjemmehospitaler i større skala, bl.a. i Spanien[10] og USA[11],[12],[13]. Vi har i Danmark registre og farmaceutisk industri i verdensklasse, og vi håber, at sundhedsvæsen og myndigheder griber momentum nu og sikrer en farbar og patientsikker vej frem for også en dansk model og strategi for udrulning af hjemmehospitaler i verdensklasse – frem for anvendelse af flere fondsmidler til etablering af endnu flere lokale initiativer.
Vi har udviklet og testet Influenzer for offentlige fondsmidler i det offentlige sundhedsvæsen. Vi har ingen økonomiske interesser, men masser af engagement i det danske sundhedsvæsen. Vi stiller os naturligvis til rådighed og bidrager meget gerne med erfaringer og evidens undervejs.
REFERENCER
[1] https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=30674
[2] https://www.esundhed.dk/Emner/Patienter-og-sygehuse/Sengepladser-og-belaegning-paa-sygehuse
[3] https://www.journalslibrary.nihr.ac.uk/hsdr/HTAF1569#/abstract
[4] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16330791/
[5] Sandreva T, Larsen MN, Rasmussen MK, Nielsen TL, von Sydow C, Schmidt TA, Fischer TK. Transforming health care: Investigating Influenzer, a novel telemedicine-supported early discharge program for patients with lower respiratory tract infection: A non-randomized feasibility study. J Telemed Telecare. 2024 May 23:1357633X241254572. doi: 10.1177/1357633X241254572. Epub ahead of print. PMID: 38780386.
[6] Montalto M. What is Hospital at Home? 2024. https://whahccommunity.kenes.com/mod/page/view.php?id=1042
[7] Leong MQ, Lim CW, Lai YF. Comparison of Hospital-at-Home models: a systematic review of reviews. BMJ open. 2021;11(1):e043285. doi:10.1136/bmjopen-2020-043285
[9] Fischer TK, Sandreva T, Normand Larsen M, Rasmussen MK, Lynghøj Nielsen T, Lund ChristensenM, Svane JK, Kidholm K & Demuth von Sydow CD. Behandling, monitorering og indlæggelse i hjemmet. Ugeskr Læger 2024;186:V02240158. doi: 10.61409/V02240158
[10] Zychlinski N, Fluss R, Goldberg Y, Zubli D, Barkai G, Zimlichman E, et al. Tele-medicine controlled hospital at home is associated with better outcomes than hospital stay. PLOS ONE. 2020. Vol. 19, No. 8, e0309077. 2024.
[11] David M. Levine, Bruce Leff, Linda V. DeCherrie, Albert L. Siu, et al. Hospital-Level Care at Home for Acutely Ill Adults: a Pilot Randomized Controlled Trial. Journal of General Internal Medicine. 2020. Vol. 35, No. 6, pp. 1763-1771
[12] David M. Levine, Bruce Leff, Linda V. DeCherrie, Albert L. Siu, et al.Hospital-Level Care at Home for Acutely Ill Adults: a Qualitative Evaluation of a Randomized Controlled Trial. Journal of General Internal Medicine. 2020. Vol. 35, No. 6, pp. 1772-1779.
[13] David M. Levine, Bruce Leff, Linda V. DeCherrie, Albert L. Siu, et al. Hospital-at-Home Interventions vs In-Hospital Stay for Patients With Acute Conditions: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Internal Medicine. 2020. Vol. 180, No. 9, pp. 1203-1210
