Siden 2013 har Nordsjællands Hospital drevet et sundhedshus i Helsingør, og hospitalet har flere erfaringer, som kan være nyttige at lære af, når visionen om nærhospitaler skal gøres til virkelighed.
Af Bente Ourø Rørth
Der er brug for at tænke anderledes i sundhedsvæsnets ambulante tilbud til ældre og kronikere. Fortsætter vi med at tænke sundheds- og hospitalsvæsen som hidtil, vil vi sat på spidsen risikere, at de stadig mere specialiserede akuthospitaler sander til i patienter og borgere, der forventer service og tilbud, som løses bedre ambulant i et tæt samarbejde med egen læge eller i kommunen.
I Nordsjælland har vi både strategisk og operationelt arbejdet med tværsektorielt samarbejde i flere år, og siden 2013 har Nordsjællands Hospital drevet et sundhedshus i Helsingør på vegne af Region Hovedstaden. I vores drift af sundhedshuset i Helsingør har vi gjort os nogle erfaringer, som kan være nyttige at lære af, når visionen om nærhospitaler skal gøres til virkelighed de kommende år.
Uanset hvad vi kalder de nære og ambulante hospitalstilbud, der er kernen i tanken om nærhospitaler/sundhedshuse. Lektien er helt overordnet, at sundhedshuset har vist at kunne løfte en opgave, som der er en stor efterspørgsel på.
To navne – samme funktion
Da regeringen præsenterede sit udspil i efteråret, foregik det på hospitalet i Frederikssund, der også er en del af Nordsjællands Hospital og en sandsynlig adresse for et af fremtidens nærhospitaler.
Region Hovedstaden har længe planlagt et sundhedshus i Frederikssund, der ligesom sundhedshuset i Helsingør skal fungere som en satellit til Nordsjællands Hospital. Den måde, vi arbejder med eksisterende og kommende sundhedshuse her i nord, svarer 1:1 til det, regeringen kalder nærhospitaler:
” (…) sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene tættere på borgerne. Det kan fx være opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom eller ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver. Derudover kan kommunale sundhedstilbud og sundhedspersoner i praksissektoren, fx alment praktiserende læger, specialpraktiserende læger og fysioterapeuter, også have lokaler i tilknytning til nærhospitalet (…)”
Regeringens oplæg om nærhospitaler
I vores sundhedshus i Helsingør kan nordsjællandske borgere allerede i dag benytte akutklinik og lægevagt, få taget blodprøver, EKG og røntgen samt gå til jordemoderkonsultation, og kronisk syge patienter kan følge behandling i flere medicinske ambulatorier. Alle tilbud, der er forankret på Nordsjællands Hospital, hvis hovedmatrikel ligger i Hillerød, små 25 kilometer længere inde i landet.
Sundhedshub og nærhed i behandlingen
Hospitalets optageområde har en stor andel af ældre borgere. I takt med, at andelen af ældre stiger, får hospitalet også en stadig stigende andel af patienter med flere og kroniske sygdomme. En tendens, der er velkendt over hele landet og den vestlige verden.
For mange af de ældre eller kronisk syge borgere er et hospitalsophold langt fra altid det bedste tilbud, og derfor samarbejder vi allerede i dag tæt med kommunerne om at skabe de bedste tilbud tættere på patienten. I fremtiden vil nærhospitalerne kunne spille en vigtig rolle i dette samarbejde som et udgangspunkt for et stadigt tættere samarbejde mellem hospital, læge og kommune.
Udviklingen i teknologi, pleje og lægevidenskab gør også, at uanset befolkningsgrundlagets stigende alder, så vil færre få behov for egentlige indlæggelser på hospitalet. De vil i stedet have gavn af at blive fulgt ambulant, og her er sundhedshusets/nærhospitalets nærhed en stor fordel for borgeren, særligt i områder med langt til nærmeste større hospital.
Derfor er der heller ingen tvivl om, at meget af tankegodset, der ligger bag nærhospitalerne, vækker genklang hos os, der har erfaringerne med at drive nære hospitals- og sundhedstilbud i et tæt og tværsektorielt samarbejde med kommunerne.
Et godt tilbud skal godt fra start
Skuffelsen var stor hos mange borgere, da Helsingør Hospital blev lukket for cirka 10 år siden. Sådan er det vist alle steder i landet, når en stor arbejdsplads og mange års sundhedshistorie lukker og ambulancerne i stedet kører mod andre adresser.
Det fyldte så meget hos nogen i den offentlige debat, at det var svært at komme igennem med budskabet om, at mange af de mest almindelige, ambulante sundhedstilbud stadig blev tilbudt af hospitalet, men blot i sundhedshusets rammer.
Derfor har det været en lektie, at vi skal være transparente og meget gode til at forklare borgere og samarbejdspartnere, hvad man har af tilbud til i på et eventuelt nærhospital.
Nærhospitaler og sundhedshuse er et glimrende tilbud om behandling og service af høj kvalitet i nærheden af, hvor borgerne bor. Men hvis folk forventer et hospital med mulighed for indlæggelse, døgnåbne tilbud og bemanding af læger, specialister og plejepersonale 24/7, er der grobund for skuffelse og skepsis. Det kan undgås ved åbenhed i den politiske proces og hurtig og konstruktiv forventningsafstemningen mellem alle parter.
Et sundhedstilbud, men ikke et hospital
Inden vi etablerede sundhedshuset, havde vi en bekymring for, om personalet ville være kede af at skulle arbejde på en anden matrikel eller have et job, der både kunne ligge i Hillerød og Helsingør. I praksis er vores erfaring dog, at mange medarbejdere ser positivt for den vekselvirkning, der kan være mellem at have tjeneste i to huse.
Vekselvirkningen mellem det store akuthospital og det mindre borgertilbud med en mere forudsigelig hverdag. I nogle henseender har det endda været et plus i rekrutteringen. Dertil kommer, at et sundhedstilbud i et nærhospital har andre og måske mere familievenlige åbningstider og dermed arbejdstider end de større og døgnåbne akuthospitaler.
Fagligt er det også vores erfaring, at det giver god mening at være tættere på borgerne med det helt store forbehold, at vi ikke opretter ”minihospitaler”, men giver et tilbud, hvor der kan opretholdes et fagligt niveau, som er værdigt for et dansk sundhedsvæsen.
Derfor skal sundhedspersonalet også stadig have deres faglige forankring på de store hospitaler for at sikre, at vores behandling og pleje til stadighed kan udvikle sig på et højt niveau. Og derfor skal vi heller ikke forveksle nærhospitaler med fortidens landsbyhospitaler.
Mere end en fælles adresse
I sit udspil lægger regeringen op til, at kommunens sundhedstilbud og sundhedspersonale kan have lokaler i tilknytning til nærhospitalet. Det er oplagt, at en fælles adresse kan give mulighed for at styrke samarbejde mellem de regionale og kommunale tilbud til borgerne.
Vi har i vores sundhedshus haft gode intentioner om at opbryde kommunale og regionale paralleltilbud og tænke på tværs, for eksempel i forbindelse med genoptræning og rehabilitering, rygestop, sårbare gravide, sårbare familier samt forebyggelsesindsats overfor livsstilssygdomme. Vi har også én indgang for borgerne til den pallette af behandlings- og sundhedstilbud, der udbydes af kommuner og regioner.
Men sektorovergange og samarbejde bliver ikke nødvendigvis lettere af, at vi deles om huslejen. For på trods af en fælles adresse, er vi blandt andet udfordret af, at vi har forskellige systemer til dokumentation og styring, vi arbejder under forskellige økonomiske rammer, og vi arbejder under to forskellige lovgivninger – henholdsvis sundhedsloven og serviceloven.
I Nordsjælland har vi i andre regi end sundhedshuset længe arbejdet med at overkomme disse barrierer og samarbejde tværsektorielt om vores borgere. Hvis dette stærke samarbejde flyttes med ind i nærhospitaler/sundhedshuse, kan vi give borgerne mulighed for at opleve én indgang til et sammenhængende sundhedsvæsen.
De strukturelle barrierer kan være store
Men vi må erkende, at de strukturelle barrierer kan være store. Og det er ikke fordi, at samarbejdet med kommunerne har været dårligt – tværtimod. Både kommuner og hospital er enige om, at borgerne skal have det bedste sundhedstilbud. Men som alt andet kan der være både strukturelle og kulturelle forskelle, der kan spænde ben.
Helt lavpraktisk har vi eksempelvis længe ønsket, at vi i et sundhedshus kunne have en form for fælles ledelse og drift sammen med kommunerne. Men på grund af hospitalets behov for at have et fagligt ophæng på vores hovedafdelinger har det været for svært at etablere. Hospitalets ambition er stadig, at vi skal søge synergierne i både fælles behandling og drift, men vi har efter flere år i Helsingør også erfaret, at det er ikke en opgave, der bliver løst med et snuptag.
Dermed ikke sagt, at et nærhospital/sundhedshus med både regionale og kommunale funktioner er en umulighed – så langt fra, det har et stort potentiale. Men vi skal gå ind i udviklingen med åbne øjne.
Et nært sundhedstilbud giver mening – men det koster
Det er min oplevelse, at et borgernært sundhedstilbud med ambulante behandlinger vil give værdi til det samlede sundhedstilbud til borgerne. Min iagttagelse efter knap 10 års drift af sundhedshuset i Helsingør – måske Danmarks første nærhospital – er, at med økonomi og fælles rammestyring med kommunerne har fremtidens nærhospitaler og sundhedshuse mulighed for at blive succeser i vores sundhedstilbud til vores borgere og patienter.
En kort opsummering af nogle af de mange gode erfaringer, som vi har høstet igennem årene af vores Sundhedshus i Helsingør:
* Isoleret set er oprettelsen af et nærhospital/sundhedshus ikke en gratis manøvre, fordi vi mister nogle af de stordriftsfordele, vi har ved at samle al aktivitet på et stort akuthospital, og det skal man holde sig for øje. Den diskussion er dog i sidste ende en politisk prioritering, og sundhedsfagligt og i et patientperspektiv giver det god mening.
* Skal vi høste synergieffekterne af samarbejdet med kommunerne, skal vi turde adressere og løfte de udfordringer, vi ser i samarbejdet både i og uden for de allerede eksisterende nærhospitaler/sundhedshuse – det være sig i både lovgivning og økonomi.
* Både vi som sundhedsledere og politikere skal være ærlige om, hvad et nærhospital/sundhedshus kan tilbyde, og det er meget. En god forventningsafstemning er alfa og omega for en god start.
Artiklen er skrevet før, regeringens sundhedsreform blev offentliggjort