Fire deltagere i regeringens ældretopmøde har udarbejdet fem løsningsforslag til at styrke den faglige ledelse og skabe en lærende kultur i ældresektoren.
Af Sidsel Vinge, Kari Rose Holm, Helen Kæstel og Inge Kristensen
Diskussionen om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og en sundhedsreform har det seneste år bevæget sig fra en glohed kogeplade, hen over en høkasse – og til at lande i en mølpose. Det blev ikke ændret, da hele Danmark i denne sommer lærte Else og Niels at kende fra TV-optagelser af episoder med svigt på aarhusianske plejehjem.
Men nu ser det ud til, at Else og Niels kan være katalysatorer for, at arbejdet med en sundhedsreform bliver taget frem igen.
Det skete, da statsministeren i sin åbningstale til Folketinget i oktober direkte italesatte en kommende sundhedsreform. Forud for talen var gået et såkaldt ældretopmøde, som sundheds- og ældreministeren afholdt sammen med KL, FOA og Ældresagen i kølvandet på sagerne om Else og Niels og svigtet i deres pleje.
Borgerperspektiv i fokus på topmøde
På ældretopmødet var en række temaer inden for alt fra faglig kvalitet, rekruttering og faglig ledelse til kvalitet, visitation og organisering i fokus.
En del deltagere på topmødet var pårørende til borgere i plejesektoren, og borgerperspektivet kom til at fylde meget. Inddragelse af borgere og pårørende blev således ikke bare nævnt som en udfordring, men direkte italesat og konkretiseret i mange af de forslag til løsninger, der kom frem på mødet.
I forlængelse deraf kan man have en forsigtig optimisme om, at topmødet kommer til at leve i de reelle løsninger og ikke bare i skåltalerne, som lignende møder har gjort de seneste 20-30 år.
Ældretopmødet blev også stedet, hvor rekruttering til plejesektoren kom højt på dagsordenen i form af en udfordring, der må og skal lykkes, hvis vi overhovedet skal kunne tale om kvalitet, patientsikkerhed og værdighed på ældreområdet.
Som de fleste problemer er rekruttering multifaktorielt og kræver derfor multifaktorielle løsninger. Dermed hænger det sammen med problemer og løsninger på de øvrige områder, der var på dagsordenen til topmødet.
Fem konkrete løsningsforslag
Drøftelserne på ældretopmødet var frugtbare og satte mange ting i gang, og efter mødet satte vi fire os sammen for at pege på nogle nationale og politiske løsninger. I løsningsforslagene har vi taget udgangspunkt i de perspektiver, som vi finder er centrale for at styrke den faglige ledelse og skabe en lærende kultur på ældreområdet.
Vores fem løsningsforslag er som følger:
- Tid og rum til faglig ledelse blandt lederne i frontlinjen
- En klar national ramme for, hvad faglig ledelse er i praksis
- En national kvalitetsramme for det kommunale ældre- og sundhedsområde, der bl.a. indeholder:
– Hyppige, tværfaglige borgermøder og opbygning af en stærk konferencekultur
– Habitualskemaer på alle borgere og rettidig omhu som kernen i forebyggelse
– Systematisk arbejde med patientsikkerhed i kommunerne
– Systematisk arbejde med borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og trivsel
– Afholdelse af indflytningssamtaler på plejehjem
– Tilbud til alle borgere om en samtale om den sidste tid
– En navngiven faglig tovholder for alle borgere i kommunerne - Et samlet, styrket og læringsorienteret sundhed- og ældretilsyn
- Et obligatorisk, nationalt lederprogram om praksisnær faglig ledelse
Systematisk borger- og pårørendeinddragelse
Desuden foreslår vi, at den systematiske borger- og pårørendeinddragelse styrkes ved indførelse af landsdækkende undersøgelser af borger- og pårørendeoplevelse samt indførelse af bestyrelser på plejehjem.
Uanset om de fem forslag bliver realiseret eller ej, var ældretopmødet en mulighed for at italesætte hele det kommunale sundhedsområde. Dermed var det – muligvis – en basis for at skabe en stærk ældrepleje, der er tænkt ind i en sundhedsreform og med et stærkt fokus på at styrke den faglige ledelse i praksis og ikke kun teorien.
Læs mere om de fem forslag i et kommende nummer af Tidsskrift for Ledelse i Sundhedsvæsenet.
