Nyt redskab til evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde øger fokus på kvaliteten af samarbejdet, skaber læring på tværs af professioner og understreger betydningen af at involvere patienter og borgere.
Af Anette Lykke Nielson og Annette Winther Erichsen
Ældre-tsunami, multisyge, krav fra den moderne patient og nye teknologier. Det er blot nogle af de mange udfordringer, der gør arbejdsopgaverne hos de sundhedsprofessionelle mere og mere komplekse. Patienter og borgere har et ønske og et krav om en mere sammenhængende og koordineret indsats for deres vej gennem sundhedsvæsenet (1,2).
Tendensen understøttes af den nationale kvalitetsdagsorden (3). Af den fremgår et tydeligt ønske om større kvalitet for den enkelte patient og borger som en overordnet strategi for at løfte kvaliteten i det danske sygehusvæsen.
Men skal disse kvalitetskrav opfyldes, er der ifølge Sundhedskartellet behov for et øget og mere målrettet samarbejde på tværs af professioner, afdelinger og sektorer (4). En tilgang hertil er Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS).
DEFINITION: Interprofessionel Læring og Samarbejde (IPLS)
”Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten” (7)
IPLS øger fokus på teamsamarbejdet, hvor professionerne lærer sammen på flere niveauer: Denne læring og synergi giver øget kvalitet, som kommer patienter og borgere til gavn. Patienter og borgere inddrages systematisk, når der sættes mål og træffes beslutninger i forløbet.
At inddrage systematisk vil sige, at inddragelsen sker bevidst og hver gang. Inddragelse tænkes ind på det organisatoriske niveau, i tilrettelæggelsen af arbejdet og i kvalitetsstandarder, så inddragelse er en integreret del af kulturen og praksis.
Mange fordele med IPLS
Evidensen peger på, at IPLS nedsætter indlæggelsestid og komplikationer, forbedrer patientens sundhedstilstand og øger patienttilfredsheden. Samtidig øger det teambaserede samarbejde den enkelte professions styrker og færdigheder, ligesom effektiviteten af samarbejdet, medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde øges (5,6).
At samarbejde interprofessionelt med systematisk inddragelse af patientens/borgerens viden, behov og ressourcer er vigtige kompetencer i fremtidens sundhedsvæsen. Som en borger udtrykker det, kan IPLS gøre en stor forskel for oplevelsen på hospitalet:
”Da jeg var indlagt sidst, var det ligesom en pølsefabrik, hvor jeg bare var et nummer i rækken: Ingen interesserede sig for min mening overhovedet, og hvad jeg egentlig ønskede. Denne gang var det virkelig godt, fordi jeg var med i beslutninger og i snakken, når der blev talt mål. Det var fantastisk, og det motiverede mig!”
Yngre borger
Med et nyt redskab er det nu muligt at undersøge og vurdere, hvordan teamsamarbejdet med inddragelse af patient og borger fungerer i Danmark.
Redskab fra Canada
Redskabet ”Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde – Dansk version”, fokuserer på, hvad partnerskab, fælles beslutningstagen, samarbejde og koordination betyder, når et team samarbejder tæt med patienter, borgere og deres pårørende (8).
Redskabet er udviklet og gennemprøvet i Canada under navnet Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale (AITCS). Det er valideret og afprøvet i en dansk kontekst af Region Hovedstadens Sektion for Efteruddannelse og Kompetenceudvikling.
Vores ambition med redskabet er, at det anvendes til at sætte fokus på interprofessionelt teamsamarbejde i Danmark og vil understøtte en mere bevidst og systematisk inddragelse af patientens eller borgerens ønsker og behov, når der træffes beslutninger, sættes mål og koordineres i forløb.
FAKTA: ”Evaluering af Interprofessionelt teamsamarbejde – Dansk version”
Redskabet består af 37 udsagn, som indeholder karakteristiske træk i et interprofessionelt teamsamarbejde, inddelt i tre hovedkategorier:
- Del 1: PARTNERSKAB/FÆLLES BESLUTNINGSTAGEN – 19 udsagn
- Del 2: SAMARBEJDE – 11 udsagn
- Del 3: KOORDINATION – 7 udsagn
Sådan bruges redskabet:
- Deltagerne udfører først en individuel scoring af teamsamarbejdet ud fra de 37 udsagn.
- Teamet drøfter deres oplevelser af deres konkrete teamsamarbejde ud fra udsagnene i redskabet.
Download redskabet frit her
Validering og afprøvning
Formålet med validering af redskabet var at undersøge, om et redskab fra Canada kan anvendes og er relevant for medarbejdere i et dansk sundhedsvæsen. Under validering og afprøvning undersøgte vi:
- Teammedlemmernes oplevelser af at anvende redskabet
- Betydningen af at teams samarbejder med patienter og borgere i beslutningsprocesser, der vedrører den enkeltes forløb
- Redskabet relevans og anvendelighed i forskellige områder og sektorer i sundhedsvæsenet.
I undersøgelsen indgik kvalitative interviews med forskellige sundhedsprofessionelle, der arbejder i interprofessionelle teams. Fokusgruppeinterviews blev anvendt til at opnå uddybende viden om:
- Hvilken betydning det har for samarbejdet og beslutninger, at patienter/borgere er med i teamsamarbejdet
- Hvilke betydninger det har for kvaliteten, når teams involverer patienter/borgere i samarbejdet
Undersøgelsens faser
FAKTA: Undersøgelsen
For at undersøge, om redskabet kunne anvendes i forskellige områder og sektorer i sundhedsvæsenet, indgik teams fra to forskellige hospitaler, fra en kommune og fra en psykiatrisk afdeling. I undersøgelsen indgik medarbejdere og teams fra:
- Neurologisk afdeling på Glostrup/Rigshospitalet
- Geriatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
- Pleje- og Rehabiliteringscentret Torstorp i Høje Taastrup Kommune
- Psykiatrisk afdeling SL3 på Slagelse Sygehus
Redskabet gav mening at bruge
Valderingen af evalueringsredskabet viste tydeligt, at deltagerne fandt opbygningen af redskabet overskuelig og relevant. Indholdet var forståeligt, og 5-punkts-Likerts-skalaen var nem at anvende i scoringerne.
Redskabet blev generelt betegnet som nemt og hurtigt at udfylde (tog i gennemsnit 10-15 minutter). Alle deltagerne mente, at det gav god mening at anvende redskabet i forhold til den daglige praksis, da det rummer lige netop de områder, som et teamsamarbejde omhandler.
Brugen af redskabet øger fokus på kvaliteten af samarbejdet
Efter at deltagerne havde udfyldt redskabet individuelt, drøftede de, hvad deres teamsamarbejde betød for dem, hvilke områder af samarbejdet, som fungerede godt, og hvilke der var behov for at udvikle på. Et eksempel er et team, som fik øje på, at de havde brug for at arbejde mere systematisk med inddragelse af borgerne:
”Borgerens stemme skal med i alle de situationer, hvor borgeren naturligt skal være med. De er herre i eget liv. Det handler om selvbestemmelse.”
Social- og sundhedsassistent
Redskabet skabte læring
Når deltagerne fik mulighed for at gå i dialog med hinanden omkring deres teamsamarbejde, og især når de var uenige i deres scoringer omkring samarbejdet, kunne vi konstatere, at der via dialogen i teamet opstod adskillige nye erkendelser og læring blandt teamets medlemmer,
Et team udtrykte, at de i det daglige samarbejde har respekt for hinanden og stoler på hinandens faglighed, men er meget forskellige faggrupper imellem, og at de arbejder parallelt ved siden af hinanden uden at interagere ret meget med hinanden:
”Vi arbejder på nogle områder i siloer, vi krydser ikke hinanden nok.”
Social- og sundhedsassistent
De kvalitative data fra interviewene viste endvidere, at det er vigtigt at arbejde mere systematisk med involvering af patienter og borgere. Et team konkluderede, at patienterne, borgerne og deres pårørende bør inddrages mere direkte i alle de situationer, hvor der træffes beslutninger, som involverer deres liv og autonomi:
”Man kan ikke overrule patienternes autonomi. Der skal finde en forventningsafstemning sted.”
Social- og sundhedsassistent
Læring gennem teamsamarbejdet
Alle deltagerne og de involverede teams gav klart udtryk for, at det at arbejde i teams på tværs af professioner øger medarbejdernes læring om hinandens monofaglighed og giver indsigt i, hvad de andre professioner kan byde ind med i det interprofessionel samarbejde.
Det har betydning at have viden om andre teammedlemmers kompetencer og faglighed. Det giver synergi og sikrer, at teamet kommer hele vejen rundt om patienten og borgeren. Et eksempel var et team, hvor deltagerne oplevede, at deres egen faglighed blev styrket via teamsamarbejdet, idet de fik øget kendskab til de andres fagligheder. De vurderede, at den øgede faglighed højnede kvaliteten i arbejdet og kom patienterne til gavn.
”Det er vigtigt, at man har et perspektiv hele vejen rundt.”
Læge
Læring i samarbejde med patienten og borgeren
Dialogen blandt teammedlemmerne og teams fik deltagerne til at reflektere over, at der opstår en læringskultur blandt teamets medlemmer, når de er i samme rum med patienten/borgeren og de pårørende.
Der skabes en god atmosfære, hvor der kan udtrykkes både glæde og sorg. Samarbejdet bliver med udgangspunkt i patientens eller borgerens ønsker, behov og præferencer – og ikke hvad de sundhedsprofessionelle finder bedst.
Deltagerne i undersøgelsen gav udtryk for, at medbestemmelse skaber større motivation hos borgere og patienter til at arbejde sammen om for eksempel træning og rehabilitering, så det bliver mere målrettet og med afsæt i, hvad der er vigtigt for patienten og borgeren:
”Det har en betydning at have borgeren med. Jeg kan ikke lave rehabilitering, hvis ikke borgeren er med.”
Fysioterapeut
Et godt eksempel på systematisk involvering af patienter er Den involverende stuegang (DIS) på Neurologisk afdeling på Glostrup/Rigshospitalet. Her afholder man stuegang, hvor det sikres, at patient og pårørende er inddraget i alle beslutninger. Der bliver ikke truffet beslutninger, uden at patienter og pårørende interagerer med stuegangsteamet (9).
Øget kvalitet for patienten og borgeren
Alle teammedlemmerne og teams gav meget klart udtryk for, at kvaliteten af forløbene bliver bedre, og at patienter og borgere oplever en større tilfredshed, når der er et tæt teamsamarbejde omkring dem. Flere deltagere i undersøgelsen vurderer, at det øger patienternes og borgernes følelse af ligeværd i samarbejdet, og for teamet medfører det et lidt andet sprogbrug i samarbejdet, når patienterne og borgerne er med.
Teamsamarbejdet giver en større arbejdsglæde og tilfredshed, når der arbejdes tæt sammen med patienter og borgere, da alle arbejder sammen på en bedre og mere hensigtsmæssig måde. Det letter arbejdsgangene for teamet, når der besluttes noget i fællesskab med patienterne og borgerne. Derfor er det mindre ressourcekrævende og tidsbesparende at have patienten og borgeren med i teamet, hvilket giver mere effektivt forløb.
”Kvaliteten er derefter, hvis borgeren ikke er med. Effekten bliver bedre.”
Fysioterapeut
Når der udarbejdes fælles mål i samarbejde med patienten og borgeren øger det kvaliteten i opgaveløsningen, hvilket giver bedre og mere sammenhængende forløb. Netop dette blev fremhævet som en vigtig strategi i den nationale kvalitetsdagsorden (3).
Opsummering af resultater
Samlet viste valideringen af redskabet Evaluering af Interprofessionelt teamsamarbejde, at redskabet kan anvendes inden for forskellige områder og sektorer i det danske sundhedsvæsen. Alle teams var enige om, at det gav mening og var relevant i teams på både hospital, i kommunalt regi og inden for psykiatrien.
Undersøgelsen viste, at redskabet fik medarbejderne til at fokusere på kvaliteten af deres teamsamarbejde, og at dialogen skabte læring på tværs af professioner. Desuden fik deltagerne nye erkendelser om, at patienter og borgere bør indgå endnu mere som partnere i teamet, og involveres mere aktivt i teamsamarbejdet og i alle beslutninger i forløbet.
Fordrer fokus på kulturen
At arbejde med interprofessionel læring og samarbejde fordrer fokus på kulturen, hvor der arbejdes med at opbygge et interprofessionelt mindset. Kompetencer skal styrkes, så ledere og medarbejdere kan understøtte og facilitere teamsamarbejdet på tværs af professioner, afdelinger og sektorer.
At skabe en læringskultur med et interprofessionelt fokus kræver en bevidst beslutning og vedholdenhed hos ledelsen om at sætte det interprofessionelle teamsamarbejde på dagsordenen. Der skal skabes rammer, hvor forskellige professioner har mulighed for at mødes og drøfte teamsamarbejdet og involvering af patienter og borgere. Til gengæld er gevinsterne store:
”Vores arbejde med at holde fast i interprofessionel læring og samarbejde, herunder systematisk involvering af patienter, viser sig nu tydeligt i patienttilfredsheden i LUP”
Tine Lundbak, ledende oversygeplejerske, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet (mange års erfaring i at arbejde med IPLS)
FAKTA: Facilitatorforløbet
Region Hovedstadens Center for HR har uddannet mere end 450 IPLS-facilitatorer fordelt på 9 forskellige professioner på tværs af hospitaler, kommuner og uddannelsesinstitutioner. IPLS-facilitatorforløbet er med til at give medarbejdere og ledere kompetencer til at facilitere og understøtte IPLS i egen organisation.
Læs mere om forløbet her
God ramme for opstart af dialog
Vi vurderer, at redskabet Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde kan være en god ramme for opstart af en dialog om interprofessionelt teamsamarbejde. Redskabet kan også bruges til kontinuerlig evaluering og videreudvikling af allerede eksisterende interprofessionelle teamsamarbejder.
Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde kan anvendes til at skabe dialog om, hvordan teamsamarbejdet fungerer i en afdeling på tværs af professioner. Det kan dermed bruges til at tage en ”temperaturmåling” på, hvad der fungerer godt i samarbejdet, og hvad der er brug for at arbejde videre på at forbedre.
Redskabet kan også anvendes i opstarten af et nyt teamsamarbejde for at stille fokus på, hvad der skal samarbejdes omkring og hvordan i den videre proces. Det kan ligeledes anvendes til en pejling af, hvordan patienter og borgere involveres i samarbejdet, og når der aftales mål og træffes beslutninger i samarbejdet med patienter, borgere og deres pårørende i forhold til, hvordan samarbejdet skal koordineres.
Den efterfølgende dialog kan give ledelsen og medarbejderne en ”temperatur” på deres samarbejde i forhold til hvordan det fungerer, og hvor der skal sættes ind og hvad der skal forbedres.
Yderst vigtigt bidrag
Hvis sundhedsvæsenet skal i mål med kvalitetsdagsordenen, hvor den enkelte patient og borger oplever øget kvalitet og effektivitet, kan interprofessionel læring og samarbejde være et yderst vigtigt bidrag. Vi lader en borger få det sidste ord om, hvad der er kvalitet for ham:
”Det var fantastisk godt med et team omkring mig, da det gav viden på tværs, og alle fik samme information, så vi var på bølgelængde. Jeg nåede hurtigere i mål med min rehabilitering, fordi jeg blev inddraget, og de områder, der var vigtige for mig, blev respekteret og værdsat.”
Yngre borger
Referencer
1) http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2013/Sundhedsudspil/Sundhedspolitisk-udspil-13052013.pdf
2) https://www.regeringen.dk/media/3589/afrap-naere-sammenhaengen-sundsvaesen-juni-2017.pdf
3) http://www.regioner.dk/sundhed/kvalitet-og-styring/det-nationale-kvalitetsprogram
4) https://dsr.dk/fag-og-forskning/sundhedskartellets-uddannelsesprojekt-2014-rapport
5) WHO (2010), Framework on Interprofessionel Education and Collaborative Practice”, Health Professions Network Nursing and Midwifery Office within the Department of Human Resources for Health, Geneva.
6) Reeves. S. et al (2009), Interprofessional Education: Effects on professional practice and health care outcome. (Review). The Cochrane Library, Issue 3.
7) www.ipls.dk
8) Orchard., C. A, King., G. A. and Bezzina, M. B. (2012). Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale (AITCS): Development and Testing of the Instrument. JOURNAL OF CONTINUING EDUCATION IN THE HEALTH PROFESSIONS, 32(1):58–67.
9) Mathiesen, L. L., Nielsen, M. F og Illemann, C. (2013). Involverende stuegang i et apopleksiafsnit. Sygeplejersken nr. 14.