Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

De komplekse udfordringer eller vilde problemer, som de fleste organisationer står overfor, kalder på nye tværgående løsninger. Flere skal være med til at finde de gode løsninger i grænsekrydsende samarbejder på tværs af fagligheder, organisationer, funktioner og sektorer. Opgaven med at facilitere processerne tilfalder ofte uformelle ledere – tovholdere, teamledere, koordinatorer, projektledere mv. – der skal lede og samarbejde på tværs af andres ledelsesdomæner i et grænsekrydsende landskab. 

Det er afsættet for Elisabeth Plums praktiske guide skrevet på opfordring fra ledere og undervisere. Udgangspunktet for de begreber, modeller og redskaber, der præsenteres, er forfatterens tidligere bøger –  Teaming – håndbog i teamledelse (Plum, 2019) og Projektteaming – samarbejde er projektlederens vigtigste redskab (Plum og Zobbe, 2021). Bogens format giver associationer til et hæfte snarere end en egentlig bog. Udtrykket understreger, at der er tale om en praktisk guide, man kan have med sig til at slå op i, skrive noter i og anvende i det daglige.

Bogen indeholder fem handlingsanvisende kapitler under overskrifterne: Favn kompleksiteten, Brug din magt i det store landskab, Se og brug forskelle konstruktivt, Kommunikér dig gennem tunnelen og Brug snoretrækket i dit team. Gennemgående for bogen er et praktisk læringsperspektiv med vægt på kobling mellem tænkning og afprøvning. 

For at skubbe til vores forforståelse introduceres nye begreber som ‘tykke relationer’, ‘snoretræk’ og ‘landskab’. Det er ganske givet rigtigt, at det kan give læseren nye vinkler på kendte problematikker, men idet vægten i bogen er lagt på guidancesnarere end teoretisk læring, bliver introduktionen af de nye begreber noget kortfattet. Det betyder, at nogle afsnit bliver lidt sværere at tilgå og dermed omsætte for læseren, der ikke har læst forfatterens tidligere publikationer.

Forfatterens pointer understreges og udfoldes gennem konkrete eksempler med afsæt i tre cases. Det kan indimellem virke lidt forstyrrende, men er et gennemgående greb, som giver mulighed for spejling. Vi følger Katrine, Tim og Ivan med hver deres komplekse ledelsesopgave. Vi præsenteres for deres respektive ledelsesmæssige udfordringer – såvel organisatoriske som personlige, og får en analyse af deres handlemuligheder og effekten, når de anvender de redskaber, der introduceres i bogen. Samtidig opfordres læseren løbende til selvreflektion på baggrund af egen situation. Ligesom bogen lægger op til, at læseren eksperimenterer med og selv sanser effekten af de tilegnede redskaber.  

At omsætte teori til praksis er udfordrende – og deri ligger måske netop bogens største styrke: at den konkret oversætter teori til praksis og sætter det på opskrift. Det gør bogen tilgængelig og anvendelig som opskrift for refleksion og ændret ledelsespraksis. 

For mindre erfarne ledere og bogens målgruppe – ‘de uformelle ledere’– vil bogens konkrete og praksisnære tilgang formentlig udvide horisonten, skabe forståelse for opgavens kompleksitet og give konkrete værktøjer til at håndtere hverdagens udfordringer. 

For dem, der er velbevandret i ledelseslitteraturen og tidens strømninger, vil meget være genkendeligt og måske ikke bibringe nyt. Men selv for den mere erfarne formelle leder vil bogen kunne give indblik i, hvilke udfordringer de uformelle tværgående ledere oplever, og hvordan man bedst kan understøtte dem i at lykkes med deres ofte komplekse opgaver på tværs af andres ledelsesrum.   

Nok er bogen let læst, men skal bogens potentiale forløses, fordrer det, at du tager dig tid til refleksion over egen praksis samt villighed og mod til at afprøve og eksperimentere for at skabe ny viden hos dig selv, i din organisation eller i dit team for at opnå fremdrift i håndteringen af komplekse problemer på tværs. 

Jeg har undervejs og efter at have læst bogen i samtaler med både formelle og uformelle ledere om det, der fylder eller udfordrer hverdagen, taget mig i at referere til bogen. På den baggrund vil jeg gerne anbefale den.