Lad os genindføre de indsigtsfulde lægesekretærer og gøre dem til kliniske datamanagers, lyder det fra tidligere cheflæge i Region Midtjylland.
Af Hans Peder Graversen
I løbet af næste år indføres et nyt indberetningssystem i sundhedsvæsenet i form af LPR3, der indebærer nye koder for behandlingsprocedurer og en række andre ændringer.
Systemet er en fordel, fordi det understøtter forløbslogik og sammenkædning af behandlingsindsatser, hvilket navnlig kommer patienter med flere samtidige, parallelle behandlingsforløb til gavn. Desuden bliver det lettere at foretage analyser af ressourceanvendelse og resultater.
Men systemet giver også udfordringer, fordi det vil øge lægernes tidsforbrug på dokumentation og dataregistrering. Lægerne skal konkret håndtere de mange nye procedurekoder som led i arbejdet med patienterne, samtidig med at de skal forholde sig til en række nye forløbstypologier, diagnoser og forløbsmærkninger.
Genindfør lægesekretærerne
Lægerne er i forvejen bebyrdede med et stigende antal patienter, flere udredninger og behandlinger og en række velmente krav og forventninger til, hvordan de skal håndtere deres kliniske opgaver. Derfor kan vi forvente, at der vil ske fejl og forekomme undladelser i lægernes registreringer i LPR3. Så hvordan løser vi udfordringen?
Mit forslag er, at vi genindfører de indsigtsfulde lægesekretærer, som i dag passende kunne benævnes kliniske datamanagers eller som i USA lægeassistenter.
I lighed med tidligere tiders lægesekretærer skal de komme klinikken så nær, at håndteringen af de daglige opgaver med dokumentation og registrering af diagnoser, behandlingskoder, procedurekoder og kvalitetsdata i forbindelse med kvalitetsdatabaserne bliver faggruppens særkende.
Den enkelte læge vil dermed få direkte samarbejde om den kliniske administration og datadokumentation med de nye medarbejdere, hvilket vil spare lægerne for den tidsrøvende administrative opgave, det bliver at registrere data i LPR3 med de nye procedurekoder.
Mere tid til patientkontakt
Aflastningen i tid for lægen kan omsættes til mere læge-patient-kontakt, eksempelvis opgaven med at være patientansvarlig læge i de samlede patientforløb på sygehuset og at varetage dialogen med patientens praktiserende læge.
Dermed understøttes kvaliteten, patientsikkerheden øges, og patienttilfredsheden sikres. Færre læger vil opleve udbrændthed eller trivselsproblemer, og hospitalsafdelingerne vil blive bedre arbejdspladser for sundhedspersonalet.
Dertil kommer, at validiteten i hele datakæden fra data fødes, til de indgår i indikatormål, benchmark eller myndighedsrapporter, vil blive hævet og underbygget, hvilket vil skabe et bedre grundlag for styring og ledelse i sundhedsvæsenet.
En ren win-win-win
Flere steder som eksempelvis i Region Hovedstaden er man allerede gået i gang med at forøge af antallet sundhedssekretærer, hvilket er godt. Men jeg håber, at faggruppen udvides langt mere og bemyndiges, så de bliver fremtidens kliniske datamanagers.
Samtidig bør det være overkommeligt at finde de relevante kandidater til stillingerne, sørge for at de får den nødvendige kompetence og føre dem sammen med lægerne i de kliniske hospitalsafdelinger.
Det er en ren win-win-win: Vi får bedre data, mere læge-patienttid og større patient- og personaletilfredshed. Skal vi komme i gang?