Lad os give plads til, at lederne reflekterer over det seneste års sundhedskrise: Hvilke indtryk har de, hvad har været vigtigt, og hvad har de lært?
Af Dorte Rørmann og Lene Pedersen
Sundhedskrisen er aktuel, alvorlig, i langsom bedring og allestedsnærværende. Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, forholder sig til COVID-19. Nogle perifert og andre i særdeles krævende funktioner.
Som borgere bombarderes vi med historier og nyheder om COVID-19 alle ugens dage. Selvom der i nyhedsstrømmen også formidles særdeles brugbar viden om COVID-19, er det rettidig omhu at give læring af krisen opmærksomhed.
Det danske sundhedsvæsen er veltrænet i at drage læring af nye situationer mere eller mindre systematisk. Men denne sundhedskrise, som efter et år stadig er i gang, gør læringskurven stejl og vil formentlig også kræve flere læringsrunder.
I dette temanummer giver vi plads til refleksioner over det seneste års sundhedskrise fra ledere i sundhedsvæsenet. Hvilke indtryk har de, hvad har været vigtigt, og hvad har vi lært? Krisen er langtfra overstået, men ledere har ganske tydeligt givet udtryk for dens betydning.
Vi er stadig midt i krisen
I vores dialog med ledere om erfaringer og læring fra krisen har vi selv fået et par ahaoplevelser. En af dem var vores egen manglende forståelse af, hvor i krisens forløb, vi befinder os.
Vores afsæt var, at vi er tæt på afslutningen. Men nej, vi er midt i den. Der ligger stadig patienter på intensivafdelingerne, som er meget syge, og der er fortsat utrolig meget, vi ikke ved om COVID-19 og de mange mutanter. Derfor udgør artiklerne i dette temanummer nogle pejlemærker for, hvad vi skal undersøge, blive klogere på og lære af sundhedskrisen.
Krisen er et forstørrelsesglas
Vi starter temaet med en artikel af Nis Peter Nissen, som peger på, at COVID-19-krisen har været et slags forstørrelsesglas, som har afsløret problemerne i vores sundhedsvæsen. Et af dem er, at sundhedsmyndighederne mangler data om de patienter, som befinder sig på plejecentrene. Det har betydet, at pandemien i høj grad ramte de mest udsatte, nemlig borgere med demens på plejehjem.
Nina Weis beskriver den ekstraordinært store indsats, som medarbejdere og ledere har løftet. Hun tilskriver evnen til at omstrukturere så mange arbejdsgange på så kort tid, at vi har et nationalt sundhedsvæsen og ikke et, som er opdelt på mange enkeltaktører med hver sin dagsorden.
Brug for stærkt beredskab
Herefter følger tre skarpe stemmer, der i korte artikler sætter ord på deres læring af sundhedskrisen.
Lars Østergaard minder os om, at denne sygdom er ny, og at krisen har tydeliggjort, at vi har brug for et stærkt beredskab, som gør os bedre forberedt på en så uforudsigelig situation, som en pandemi er. Sundhedskrisen har været en kæmpestor og uhørt svær opgave, og uden alle de superdygtige og fantastiske medarbejdere, var vi ifølge Lars Østergaard ikke nået hertil.
Grete Christensen understreger, at den store fleksibilitet og det ekstreme pres på medarbejderne og ledere var nødvendigt i den særlige situation, som en pandemi er. Men det må ikke blive hverdag, at det er sådan, vi lukker huller og kompenserer for ubesatte stillinger.
Inge Kristensen fokuserer på, at patientsikkerhedsproblemer ofte også handler om ulighed. På bagkant af krisen er det derfor vigtigt at undersøge, hvordan vi ved næste pandemi sikrer, at vi har et sundhedsvæsen, som både kan skabe forbedringer af patientsikkerheden og samtidig mindske uligheden. Ingen af problemerne er gået væk under krisen, men vi har lært meget om, hvad vi kan gøre ved dem.
Endelig har vi selv skrevet en artikel, hvor vi har kontaktet en række ledere på sygehuse, kommuner og plejecentre med spørgsmål om krisen og sammenfattet deres bidrag til, hvad den har givet af erfaring og læring. Her er mange refleksioner og erfaringer om beredskab, der virker, hygiejne, mindre kassetænkning mellem sektorer og nyttig medinddragelse af personalet undervejs.
Kvalitetsarbejde på Bornholm
Uden for temaet bringer vi en spændende artikel om kvalitetsarbejdet på Bornholms Hospital. Her har man udviklet en model, som gør kvalitetsudvikling til en integreret del af klinisk praksis og kobler den til hospitalets strategiske mål.
Temanummeret giver et blik ind i sundhedsvæsenets situation i forhold til ledelse af de forbedringer, justeringer og større forandringer, som sundhedskrisen giver anledning til. Det er der rigtig mange gode, overraskende og læringsrige bud på.
God læselyst!