Der er så mange mennesker i det danske samfund, som ikke har viden, kræfter eller midler nok til at tage godt vare på deres sundhed og forebygge sygdom. De kender ikke deres rettigheder, og oven i det kommer sociale udfordringer samt en helt tydelig geografisk ulighed i forhold til adgang til sundhedsydelser. Ulighed er sundsvæsenets størst udfordring. Det kan vi ikke kan være bekendt.
Sundhedsvæsenet er presset og kan ikke i nærmeste fremtid skaffe tilstrækkeligt personale. Politisk vilje til at tage de svære beslutninger vedrørende omfordeling af velfærd og skabe lige muligheder ser heller ikke ud til at ske i nærmeste fremtid. Forhåbentlig kan innovation og ny teknologi hjælpe os et stykke af vejen, men der skal mere til.
Svaret på udfordringerne kan bl.a. findes ved at inddrage nye aktører, der kan være med til at fremme sundhed i hele samfundet.
Det gælder f.eks. Salling Group, der aktivt arbejder med både medarbejderes og forbrugeres sundhed ved at nudge til sundere adfærd, tydeligt at mærke varer i forhold til sundhed og klimaaftryk eller tilbyde vaccination i forbindelse med indkøb. Et interessant faktum: Den nye indretning i mange Nettobutikker, hvor frugt og grønt er det første kunden møder, har øget salget af disse sunde fødevarer med ti pct.
Den danske Folkekirke arbejder med dyb kærlighed til mennesker, uanset hvem du er og hvor du kommer fra. Næstekærlighed og fællesskab som værn mod den yderst sundhedsfarlige ensomhed.
Dansk Boldspil Union (DBU) bruger sport og foreningsliv som mulighed for deltagelse i fællesskaber og skabe meningsfyldte relationer. DBUs bestræbelser i forhold til breddeidræt samt sociale og sundhedsmæssige tiltag retter sig mod alle i samfundet. Fodbold kan for eksempel bruges som en del af rehabiliteringsforløb i kommunerne, fodbold for hjertet, FC Prostata eller Ombold for socialt udsatte og psykisk sårbare.
Gehl Architects indretter byrum med fokus på sundhed og bevægelse, leg, trygge steder at mødes, natur og umiddelbar nærhed til sund mad. Så sund adfærd ikke skal planlægges, men er en naturlig del af almindeligt dagligt liv og det miljø, som man færdes i.
Alle disse aktører, som vi bl.a. mødte på DSS’ forårsseminar ”Sundhed skabes vel egentlig ikke i sundhedsvæsenet?” er ikke en del af det etablerede sundhedsvæsenet, men har ambitiøse bud på, hvordan sundhed og mental trivsel kan fremmes.
Vi bliver nødt til at tænke ansvar for forebyggelse og lindring af sygdom meget bredere og også uden for sundhedsvæsenets rammer. Vi skal udbygge samarbejdet med diverse aktører i Danmark, hvor vi skaber og driver sundhedsfremmende tilbud for alle mennesker i vores samfund.
Selvfølgelig med fokus på, at der ikke udvikles mere til de borgere, som i forvejen kan/vil, men skabes særlige tiltag som understøtter og stimulerer de borgere, som ikke kan selv. Herunder fokus på geografiske områder, hvor der ses særligt behov.
Et land bør kendes på, hvordan man behandler sine svagest stillede borgere, og hvordan der fokuseres på hjælp til selvhjælp for alle mennesker.
Det er et ledelsesansvar at tænke dette ind i vores arbejde – skabe organisationer som ser alternative muligheder, som forsøger at samarbejde med andre aktører.
Organisationer, hvor ansatte får lov at afprøve nye sundhedsfremmende eller lindrende tiltag i og udenfor organisationen særligt med fokus på, hvordan vi rummer og fremmer mennesker, som endnu ikke har kompetencerne selv.
Lad os række ud og arbejde på muligheder i samarbejde med mere utraditionelle samarbejdspartnere og styrke lighed i sundhed.
