Nyt Hospital Hvidovre: Ledere skal være medejere af projektet

Byggeriet af et nyt hospital i Hvidovre kræver store ændringer i alt fra kultur til logistik, og afdelingslederne er centrale for at drive de omfattende forandringer.

 

Af Theis Lykkegaard Leisner

 

For et par år siden kunne Hvidovre Hospital fejre 40-års jubilæum. Et hospital, som blev bygget til at være et moderne og friskt pust i en traditionsbunden sektor. Her sagde man ’du’ frem for ’De’, der blev fokuseret på teamsamarbejde i afdelingerne, og sygeplejersker og læger var mere lige.

Og det var ikke kun hierarkierne i afdelingerne, som var flade. Selve bygningen var også både flad, firkantet og funktionel efter tidens arkitektoniske trend. Dengang i 70’erne byggede man firesengstuer, som var det sidste nye. Men i dag er der nye behov og nye principper: Ensengsstuer, dagslys, glas og bæredygtighed.

”Vi bygger til, og vi ombygger vores hospital til et mere moderne hospital, som kan imødegå de krav, som omverdenen stiller til hospitalsvæsenet. Hvidovre Hospital har nu holdt 40 år, og ved at give det en makeover og udvide det, forventer vi, at det kan indfri de forventninger, som patienterne har til et moderne hospital i dag,” siger direktør Birgitte Rav Degenkolv fra Amager og Hvidovre Hospital.

 

 

Ensengsstuer og glasvægge
Byggeriet på Hvidovre Hospital består af en 32.000 kvadratmeter stor tilbygning og ombygninger af store dele af det eksisterende hospital, som er på 200.000 kvadratmeter.

I ombygningerne bliver firesengsstuer lavet om til patientværelser til én patient, og de massivebetonvægge rives ned og udskiftes med glas. Derudover bliver der lavet nye patientmodtagelser ved indgangene til afdelingerne, og venteområderne bliver åbnet op med glasvægge, så der kommer mere dagslys ind.

I tilbygningen, som blandt andet kommer til at rumme omkring 240 patientværelser, skal 18 små gårdrum sikre, at dagslyset kommer ind i hver en krog af bygningen. Derudover bliver bygningen indrettet med fleksible rum, som både kan bruges til ambulante undersøgelser og indlæggelser afhængig af behovet.

Hospitalet får også en helt ny hovedindgang, hvorfra det skal være let at orientere sig og komme direkte ud til de forskellige afdelinger.

”De nye rammer lægger op til nye arbejdsgange, og derfor er vi sideløbende med byggeriet i gang med at gentænke, hvordan vi arbejder,” fortæller Birgitte Rav Degenkolv.

 

Kurs mod ukendt farvand
På byggepladsen ved Hvidovre Hospital skyder betonskelettet op fra grusgraven, og de ydre vægge står snart klar. Indenfor på hospitalet bliver der trykt plantegninger på voksduge, så afdelingerne kan begynde at træne patientforløb og logistik.

Men når en ”supertanker” på 200.000 kvadratmeter og med cirka 4.000 ansatte skal skifte kurs, kræver det mere end bare et fast ryk i roret. Det kræver, at alle ved, hvad der skal ske, at alle kender deres nye rolle, og ikke mindst at alle er enige om, hvilken retning kompasset skal pege. Og når man samtidig bygger om og bygger nyt, bliver det noget af en mundfuld.

”Vi er godt i gang med at forberede os til de nye kvadratmeter: Flere afdelinger tænker nye patientforløb, de inkorporerer mere teknologi og finder på nye måder at samarbejde på,” siger Birgitte Rav Degenkolv.

 

Skal fuldføre politisk ambition
Men hvad er det konkret, de nye rammer lægger op til, og hvad indebærer den nye organisering?

”Helt overordnet set er der ikke nogen tvivl om, hvor vi skal hen: Vores opgave er at fuldføre den politiske ambition om fokus på patienten og et mere sammenhængende og effektivt behandlingsforløb,” siger Birgitte Rav Degenkolv.

Herunder hører også de mere konkrete elementer som for eksempel én indgang for alle akutte patienter via en fælles akutmodtagelse (FAM) og ensengsstuer til alle. Men når det er sagt, er det afgørende spørgsmål ”hvordan”: Hvordan skaber man sammenhængende patientforløb? Hvordan bevarer man en høj faglighed? Hvordan skaber man effektive arbejdsgange?

 

Umuligt at sige, hvor vi ender
”Det er ikke muligt konkret at sige, hvor vi skal ende. Vi har nogle krav, som vi skal leve op til, og nogle mål, vi skal nå. Konsekvensen af at etablere en FAM er, at resten af hospitalet også skal ændres. Patientforløb skal flyttes til akutmodtagelsen, og mange patienter vil kun møde hospitalet dér. De etablerede specialer skal behandle en del af deres patienter i akutmodtagelsen, og derfor skal afdelingerne re-dimensioneres og efterfølgende re-budgetteres,” siger Birgitte Rav Degenkolv.

”Det er en stor opgave, og den skal helst gå hånd i hånd med patienternes behov og ønsker, faglighed og personalets behov for gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. Det er den udfordring, vi konkret arbejder med lige nu,” fortsætter direktøren.

 

Fra planer til praksis
Amager og Hvidovre Hospital satte forandringsprocessen i gang for godt et år siden. I 2018 har fire projektgrupper arbejdet med at udmønte de overordnede rammer og principper for organisering af arbejdet med akutte patienter.

To af projektgrupperne har arbejdet med at omsætte de overordnede principper for visitation, organisering og nye samarbejdsformer for personalet til de lokale forhold på hospitalet. En anden projektgruppe har taget sig af udformningen af en generalplan for hospitalet, hvor specialernes fysiske placering på hospitalet og dimensioneringen af afdelingerne fastlægges.

I 2019 arbejdes der videre med at afprøve de lokale rammer og principper på akutområdet, som blev fastlagt i 2018. Sideløbende er der igangsat en række andre forandringstiltag.

 

Fem overskrifter i 2019
Forandringerne i 2019 er samlet under fem hovedoverskrifter: ”Hospitalsfælles akutmodtagelse”, ”Nær behandling”, ”Kvalitet i behandling”, ”Service og logistik” og ”Strategisk ledelse og styring”.

”Fælles for de fem overskrifter er, at der er fokus på patientforløbet, og at patientens situation styrer forløbet. Under hver overskrift løber flere projekter, som skal løfte konkrete udfordringer,” fortæller chef Jette Sønderskov Christensen fra det program, som skal koordinere den store organisationsændring.

Programmet kaldes ’Nyt Amager og Hvidovre Hospital’ (NAHH), og i foråret 2019 er de indtil videre 11 projekter søsat med fokus på alt fra afprøvning af nye patientforløb og strategi for datadrevet ledelse til nyt forsynings- og servicekoncept i tilbygningen.

 

Én indgang til hospitalet
Centralt i nybyggeriet er den nye FAM, hvor specialister fra flere forskellige afdelinger vil blive samlet og i fællesskab behandle flere patienter.

I dag har Hvidovre Hospital flere akutmodtagelser fordelt på hospitalet. Det kan gøre det mere besværligt for patienterne, og der kan gå unødig tid med transport. Ved at samle det hele i en FAM vil en stor del af patienterne kunne blive diagnosticeret, behandlet og udskrevet i FAM og dermed få et kortere forløb uden unødvendige overflytninger.

”Vores nuværende akutmodtagelser på hospitalet lukker, og der kommer en helt ny funktion, som bliver hele hospitalets fælles akutmodtagelse med flere diagnostiske funktioner,” forklarer Jette Sønderskov Christensen.

Det betyder, at speciallæger fra specialafdelingerne skal til at deltage i lægebemandingen i FAM. Tilstedeværelsen af relevante speciallæger i FAM vil give mulighed for hurtig diagnostik og behandling af patienterne. Her vil både speciallæger i akutmedicin, som er et nyt speciale, og andre speciallæger fra medicinske og kirurgiske afdelinger arbejde tæt sammen.

 

Akutmedicinere sikrer flow
Akutmedicinerne vil stå for visitation i FAM og til resten af hospitalet og sikre flow i patientforløbet i samarbejde med de speciallæger, der også skal varetage den specialiserede behandling af patienterne. Speciallægerne vil fortsat være ansat i deres specialafdeling, men når de deltager i arbejdet i FAM, samarbejder de med akutmedicineren, der er flowmaster og styrer fordelingen af opgaver i FAM.

Det er en stor opgave, som fremover skal løses, idet der i FAM er plads til 92 patienter. Det kræver en høj faglighed og et stærkt samarbejde at kunne tilrettelægge det bedste og mest patientsikre forløb for den enkelte patient.

Sygeplejepersonalet og andre faggrupper som for eksempel sekretærer, portører, bioanalytikere og fysioterapeuter vil indgå i samarbejdet og hver især bidrage i behandlingen. Det er de arbejdsgange, der også er fokus på at fastlægge og træne de kommende år.

 

Hele hospitalet bliver påvirket
Ibrugtagning af tilbygningen og den nye organisering omkring de akutte patienter vil påvirke stort set alle ansatte på hospitalet, selvom det egentlig kun er nogle af afdelingerne, som skal flytte ud i den nye bygning. Det vil ændre den måde, personalet arbejder på i både den nye FAM og i specialafdelingerne.

I sengene i specialafdelingerne vil der være patienter, der forventes at være indlagt mere end 48 timer eller har behov for særlig ekspertise. Det vil give mindre flow i specialafdelingerne, og forhåbentlig vil det give mere ro, så der kan fokuseres mere på de patienter, der kræver en længerevarende indsats.

Det giver en anden hverdag for personalet i specialafdelingerne, og det gør det nødvendigt med en anden vægt i fagligheden.

”Når vi ændrer måden, hvorpå vi fordeler vores patienter, ændres personalets faglige sammensætning også. Her er det vigtigt, at vi laver nogle tiltag, som kan fastholde den faglige sparring og sikre et forsat godt arbejdsmiljø. Det gør vi blandt andet ved at se på, hvordan vi skaber tværfaglige fællesskaber på tværs af hospitalet,” forklarer Jette Sønderskov Christensen.

 

Afdelingsledelser som forandringsledere
For at et kursskifte kan lykkes, skal hele organisationen være med til at bakke op om forandringerne. Af den grund er det vigtigt, at både ledere, mellemledere og medarbejdere bliver inddraget, og at processen forankres ude i de enkelte afdelinger.

Afdelingsledelserne har en central rolle, da det primært er deres opgave at stå for transformationen fra plan til praksis både i deres egen afdeling og i organisationen som helhed. De skal sikre, at alle deres mellemledere og medarbejdere forstår, hvad der sker og hvorfor samt kommer med i forandringen.

Afdelingsledelserne er af den årsag en del af den styregruppe, som har lagt den grundlæggende plan for ibrugtagning af byggeriet samt organiseringen.

”For at denne transition kan lade sig gøre, er det ekstremt vigtigt, at alle vores ledere tænker i hele hospitalet og ikke kun deres egen afdeling. De skal være medejere på det samlede projekt,” siger Birgitte Rav Degenkolv.

 

Forandring forankres i normal drift
Forandringsprocessen skal forankres i den normale drift og i de vanlige ledelsesstrenge. Det skyldes, at man gerne vil teste undervejs, men også for at undgå at lave parallelle indsatser, der skal smeltes sammen senere.

Derfor er der i 2019 en referencegruppe, som består af både afdelingsledelser, medarbejderrepræsentanter og andre relevante aktører. Relevante medlemmer af referencegruppen vil være repræsenteret i projekterne, og gruppen bruges som et forum, hvor ting og ideer kan afprøves og verificeres.

”I foråret 2019 starter vi med at afholde stormøder for alle vores mellemledere, hvor vi har fokus på ibrugtagning af nybyggeriet og den nye organisering, så vi kan få dem med ombord og give dem medansvar. Det er stormøder, vi påtænker at gentage med jævne mellemrum frem mod ibrugtagningen,” fortæller Birgitte Rav Degenkolv.

 

Godt i gang, men langt endnu
Selvom arbejdet med at transformere Amager og Hvidovre Hospital til de nye rammer og nye arbejdsgange er godt i gang, er der et godt stykke endnu.

”Vi lægger konkrete planer for et år ad gangen med fokus på at nå målet om indflytning i 2021, og planerne er dynamiske og kan justeres ved behov for ændringer. 2019 bliver året, hvor vi tager fat i vores mange planer og rapporter og omsætter dem til praksis. Vi har mange ideer og initiativer, men de skal prøves af, og vi skal teste, hvad der fungerer, og forbedre det, som ikke fungerer”, forklarer Birgitte Rav Degenkolv.

Mens alt dette arbejde er i gang, fortsætter borgerne med at komme til skade og blive syge, og hospitalet arbejder derfor som vanligt videre. Det gælder også den dag, den nye bygning skal tages i brug, og 240 senge med patienter i skal flyttes. En flytning, som allerede nu skal planlægges.

Imens kører kranerne videre på byggepladsen, og lyden af bore- og gravemaskiner spreder sig omkring hospitalet. Betonelementer støbes og stables, vinduer og døre fastmonteres, og stille roligt forvandles det grå betonskelet til et moderne hospital.

Mere om forfatterne