Kan man overhovedet lede folkesundhed?
Tja, kan man det, var min første tanke. Spørgsmålet er overordentligt relevant og aktuelt, for vi ser frem mod en helt ny folkesundhedslov, der skal sætte kursen for arbejdet i de kommende år. Og svaret? Svaret er ja. Men det kræver, at vi leder anderledes og tør sætte os lidt mere på hænderne og slippe ledelsen af folkesundheden fri i de nye rammer.
I al sin enkelhed skabes folkesundheden jo ikke inde på hospitalsgangene, i almen praksis eller i den kommunale sygepleje. Bevares, ‘væsenet’ gør sit bedste for patienterne, når de er syge, men folkesundheden skabes andre steder i samfundet – overalt, kan man sige. Den formes af de rammer, der omgiver os – priser og skatter, vareudbud, transportmuligheder, familie og venner, boligforhold, byens rum, skolen og uddannelsesstedet, arbejdspladsen, fritiden – med andre ord skabes folkesundheden i vidt omfang af strukturer og rammer, der påvirker den enkeltes handlemuligheder.
Personligt mener jeg, at vi på vegne af den enkelte og samfundet som helhed er forpligtede til at gribe muligheden for at styrke arbejdet med folkesundheden i Danmark. Vi halter bagud i forhold til andre lande, endda med stigende ulighed i sundhed. Det skal vi gøre bedre, og det kan vi gøre bedre.
En styrket folkesundhed er i øvrigt også en forudsætning for, at vi i fremtiden kan bevare et godt og solidt sundhedsvæsen, der har kapacitet til at tage sig af både fysisk og psykisk syge. Og her skal vi blive meget bedre til at afbøde ulighed i sundhed, både geografisk, demografisk og socialt – det vender jeg gerne tilbage til i en ny leder.
Generøs og gavmild
Personligt lægger jeg vægt på, at min organisation er generøs og gavmild. Med det mener jeg, at vi deler ud af vores viden og indsigter. I Københavns Kommune har vi for eksempel i mange år gennemført børne- og ungeprofilundersøgelser, og den viden som undersøgelserne giver os om børn og unges trivsel og sundhed, deler vi med andre, f.eks. kultur- og fritidsområdet, beskæftigelsesområdet, civilsamfundet, uddannelsesinstitutionerne og skolerne.
Videndeling er nemlig det, der skal til, for at vi kan trække sikkert i samme retning. Vi deler f.eks. også viden om, hvordan vi bedst nedbringer luft- og støjforurening i byen, og vi inddrager borgerne direkte, når vi skal placere nye bænke i byen, så de ældste københavnere har lyst til at bruge dem og dermed bruge byen.
En åben og inddragende tilgang til arbejdet med folkesundhed åbner mange døre. Et andet godt eksempel er vores efterhånden mangeårige partnerskab med alle ungdomsuddannelser i København. Deres mål er, at så mange som muligt gennemfører deres uddannelse. Her kan vi bidrage med at understøtte gode og sunde rammer, hvilket også fremmer elevernes trivsel og sundhed. Win-win.
Noget andet end de klassiske resultatmål
Ny lovgivning sætter også en ny ramme for ledelse. Spørgsmålet er, om folkesundhedsområdet skal ledes gennem forpligtende målsætninger for danskernes sundhed? Det er der mange meninger om. Vi har tidligere arbejdet med fastsatte resultatmål for danskernes sundhed – desværre uden den store gennemslagskraft i indsatserne uden for det klassiske sundhedsvæsen. Vi er stadig bagud i forhold til andre lande, og den sociale ulighed er ikke blevet mindre. Tværtimod.
Hvis vi skal have målsætninger, bør det som minimum være målsætninger, der forpligter staten, regionerne og kommunerne på lige fod, og det bør ikke være de klassiske resultatmål. Men måske skulle vi prøve noget helt nyt: At folkesundhedsområdet sætter rammer for en mere positiv ledelse gennem en rettighedsbaseret tilgang, ligesom vi kender det fra sundhedsvæsenet – ‘retten til at kunne vælge et sundt liv’.
En fælles ambition på tværs
Folkesundhedsområdet bør være en fælles ambition på tværs af sektorer og forvaltningsområder. Hvis vi lykkes med at tænke det meget mere ind på andre arenaer end den rent sundhedsmæssige, kan vi styrke folkesundheden væsentligt mere end i dag, hvor vi ofte kun tænker folkesundhed i form af individrettede tiltag. De andre arenaer kunne f.eks. være flere cykelstier, sekundvisere i lyskryds, kloge supermarkeder, røgfri zoner eller indretning i byerne, som inviterer til at bruge hjernen eller kroppen.
Med andre ord, ja, folkesundhed kan ledes. Og første bud i ledelseshåndbogen for folkesundhed kunne være: Sæt folkesundheden fri af sundhedsområdet og vær gavmild og generøs.
