Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Designstuderende har udviklet prototyper til en række løsninger, der skal skabe velbefindende og livskvalitet for kræftpatienter på Rigshospitalet.

 

Af Karin Piil, Tine Kjølsen, Helle Holm Gyldenvang og Helle Pappot

 

Studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) har i samarbejde med sundhedsforskere fra Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet udviklet en række løsninger til, hvordan kræftpatienter kan få brugervenlige oplevelser under deres hospitalsophold, og hvordan de sundhedsprofessionelle kan få gode arbejdsforhold.

Løsningerne er udviklet som led i et samskabelsesprojekt med fokus på innovation og brugerinddragelse, som er gennemført i 2019. I denne artikel vil vi beskrive processen og eksempler på de studerendes løsninger, ligesom vi vil give vores bud på, hvorfor det tværfaglige samarbejde har skabt innovative løsninger.

 

Livskvalitet og velbefindende
Der har i mange år været viden om, at miljøet på hospitaler påvirker brugernes velbefindende og livskvalitet.

For snart 30 år siden fandt man ud af, at patienter på en hospitalsstue med udsigt til naturen havde reduceret længde af den postoperative periode og færre komplikationer end patienter, der havde udsigt til en murstensvæg.¹ Samtidig ved vi, at mangel på privatliv og hospitalets lyde, farver og lys kan påvirke patienters velbefindende.²

Studier har vist, at det er vigtigt for patienter at fastholde sociale relationer og være sammen med deres pårørende under indlæggelse.³ I en amerikansk undersøgelse blandt indlagte kræftpatienter fandt man, at miljøet på hospitalet bidrog til øget niveau af stress.⁴

Direkte adspurgt foreslog patienter, at der blev skabt bedre muligheder for at modtage psykosocial støtte fra deres nære pårørende, distraherende aktiviteter såsom spil, film og kreative udfoldelser og mulighed for bevægelse under indlæggelse.⁴

 

Helende arkitektur
I forlængelse af forskningen har der i de senere år været stigende interesse for helende arkitektur i Danmark. Det ses i flere af de nye sygehusbyggerier, der blandt andet har fået sansehaver og enkeltstuer.⁵ Især inden for psykiatrien beskrives det, hvordan sådanne omgivelser har potentiale til at reducere angst og smertefølelse, mens dårlige omgivelser kan øge behovet for medicin og i nogen tilfælde forøge liggetider⁶.

Herudover er der mulighed for, at gode forhold også påvirker personalet positivt i forhold til sygefravær.⁷ Imidlertid findes der fortsat få interventions- og effektstudier på området, hvilket måske forklarer de få initiativer i forhold til forbedret hospitalsmiljø og helende arkitektur.

 

Krav til at arbejde innovativt
I samskabelsesprojektet var vores afsæt, at følgende er afgørende for at kunne arbejde innovativt på hospitaler:

• at have et indgående kendskab til patienter og de pårørendes behov og ønsker
• at være i stand til at opdage, hvordan ny teknologi kan hjælpe mennesker til bedre hverdag og dermed livskvalitet
• at identificere, hvordan der dagligt sikres trivsel og optimal brug af kompetencer og ressourcer
• at have mod til at indgå i nye partnerskaber både med nye aktører og hospitalets brugere

Her har designere har meget at byde på, fordi de kan bidrage med unikke og mere anderledes løsninger, end man umiddelbart kan se inde fra systemet selv.

Det er også unikt for designstuderende, at de igennem deres studieforløb samarbejder med rigtige ”brugere” og i rigtige omgivelser. Derfor kan de studerende sammen med patienter, personale og pårørende være med til at gøre en forskel og bidrage til mere meningsfulde møder mellem patienter og pårørende, sundhedsfagligt personale og hospital.

Som designstuderende Julia Kassandra Klibo udtrykker det:

”For os er det en stærk motivation, at vores ide kan gøre en forskel i menneskers liv, og at det ikke er design for designets skyld.”

 

Velkendte udfordringer
Projektet blev indledt med, at de studerende blev introduceret til det danske sundhedsvæsen, brugerperspektivet og viden om de sundhedsprofessionelles arbejde. Derefter blev de sat ind i hospitalsbrugernes udfordrende oplevelser med hospitalsmiljøet. Processen forløb over tre måneder, som det fremgår af figuren nedenfor.

Spørgsmålene til de studerende afspejlede velkendte udfordringer på hospitaler:

• Hvordan understøtter vi et meningsfuldt samvær mellem en indlagt voksen kræftpatient og børn/unge, der er på besøg som pårørende?
• Hvordan skaber vi en anden og imødekommende atmosfære, så et hospitalsophold opleves brugervenligt?
• Hvordan kan man styrke social interaktion og læring mellem patienter?
• Hvordan finder man rundt på et hospital, når man har svært ved at læse eller ikke kan tale og forstå dansk?
• Hvordan formidles kompleks information om behandlingsregimer?
• Hvordan nudges brugerne til øget bevægelse under ophold på hospitalet?

Derudover blev de studerende inspireret af deres iagttagelser på Rigshospitalet og af de adfærdsmønstre, de havde observeret i Onkologisk Afdeling.

 

Erfaring fra tidligere projekter
Brugerinvolveringen i projektet var baseret på erfaringer fra tidligere samskabelsesprojekter udført af de involverede forskere. Især erfaringer fra samskabelsesprojektet Kræftværket – en app til unge kræftpatienter – blev anvendt.

Resultater fra dette projekt har vist, at mange brugere er meget villige til at dele erfaringer fra oplevelser i sundhedsvæsenet for at forbedre forholdene, og at brugere, der involverer sig i samskabelsesprojekter, ofte oplever en stor grad af altruisme.^8,9

 

Involvering af patienter
De studerende har været meget opmærksomme på brugerinddragelsesaspektet gennem hele projektet, og de har i det omfang, det har været muligt, forsøgt at involvere patienter for at skabe de bedste løsninger.

 

Som et eksempel på brugertestning har de studerende interviewet patienter fra eget netværk og udført onlineundersøgelser blandt potentielle patientgrupper, pårørende og det sundhedsfaglige personale. De studerende har desuden talt med og brugertestet deres projekter i samarbejde med en række patientforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse.

 

Udvikling af prototyper
Processen resulterede i udvikling af 12 innovative prototyper med potentiale til at forbedre patienters og pårørendes oplevelse og ophold på hospitalet og understøtte de sundhedsprofessionelles arbejde. To af prototyperne er beskrevet her:

Prototype 1: Naturen ind i fællesområdet

Udfordring
Hospitalet mangler plads og har behov for flere diskrete rammer, der gør det muligt at føre private samtaler og føle sig tilpas i det offentlige rum på hospitalets fællesområder.

 

Løsning
Markeringer på gulv, vægge og møbler afgrænser på en behagelig, men tydelig måde og skaber et privat rum på en hospitalsgang. Udformningen tager afsæt i et narrativ med relation til naturen, som præger områdets visuelle udtryk og identitet. Dermed adskiller rummet sig fra de andre omgivelser på hospitalet.

Baggrunden for valget af naturen som narrativ er, at flere kliniske studier viser, at det at se på natur – selv billeder af natur og simuleret natur – har en beroligende effekt på mennesker.¹

Naturen og dens iboende kvalitet er samtidig noget, ethvert menneske har kendskab til. Naturen minder os om ting, der ændrer sig efter mønstre og gentager sig selv, og den minder os om livet og bringer os tilbage til en genkendelig rytme og ting, der er bestandige og vedvarende.

Metode
Gennem feltarbejde undersøgte de studerende, hvordan andre har implementeret natur i det offentlige rum. Her var de blandt andet på en stor offentlig location i København, hvor der for nyligt er implementeret natur i form af vægge af græs og planter. Dette ansporede til det videre arbejde med skitseringer af forskellige løsninger, hvor udgangspunktet var at implementere naturen i rummet.

I forbindelse med skitserne brainstormede de studerende også på, hvor de selv oplever, at samtaler af fortrolig karakter er mest behagelige at have. Resultatet var, at samtaler om svære emner kan være rare at have i rolige omgivelser og ofte i forbindelse med en gåtur ved vandet eller i skoven.

Der blev desuden interviewet en tidligere patient, der lagde vægt på, at han under indlæggelse havde sat stor pris på at have et vindue med udsigt til natur.

 
Prototype 2: Escape room i trappeopgangen

Udfordring
Motion kan mindske bivirkningerne ved kræftbehandling, og de sundhedsprofessionelle har stor viden om motion og cancer, ligesom hospitalet rummer muligheder for bevægelse. Men muligheden for, at kræftpatienter dyrker motion under indlæggelsen, udnyttes ikke fuldt ud.

 

Løsning
De studerende udviklede en ny designløsning, der motiverer patienterne til bevægelse. Løsningen minder om de såkaldte ”Escape rooms” og inspirerer konkret kræftpatienterne til at bruge trapperne, mens de spiller et holdspil placeret i en trappeopgang. I spillet skal patienterne kommunikere for at kunne gennemføre spillet.

 

Metode
De studerende tog udgangspunkt i en tese om, at spil kan være designløsning til et problem. Spil, eller rettere sagt interaktivt design, er i mange tilfælde et muligt svar til komplekse problemer og spørgsmål, vi har i samfundet.

Med begrebet gamification, der bruges i forbindelse med inddragelse af spilteori for at opnå bedre løsninger, reflekterede de studerende over, om spildesign kunne være udgangspunkt for en designløsning af en af de eksisterende udfordringer på afdelingen.

De studerende begrænsede de opgaver, spillerne skulle igennem, så kun to personer kunne spille sammen, og så spillet kunne gennemføres på relativt kort tid, fordi patienterne opholdt sig i det konkrete område i forskellige tidsrum.

Et andet væsentlig fokuspunkt i designprocessen var begrebet ”narrativ healing”, der synes at have stor samfundsvidenskabelig betydning. For mange mennesker, der får konstateret en sygdom, ændres deres verden og hverdag sig dramatisk. Det heraf nye perspektiv på måden, patienterne oplever tid på, blev en vigtig kerne i projektet.

 

Udfordringer i processen
Der har været flere udfordringer for processen. For det første skulle de studerende på kort tid sætte sig ind i betingelserne i forhold til retningslinjer, procedurer og instrukser for design, hygiejne og arbejdsmiljø på hospitaler. Samtidig havde de studerende ikke tilgang til at interagere og samskabe direkte med patienterne af etiske hensyn.

De studerende har derfor i høj grad søgt denne afprøvning igennem private netværk og støtteforeninger som Kræftens Bekæmpelse. Det betyder, at de gennemførte brugerafprøvninger ikke er entydige valide, hvorfor vi ønsker at gennemføre forskningsimplementeringsprojekter.

 

Vejen til implementering
For at samskabelsesprojektet mellem KADK og Rigshospitalet fremadrettet skal komme brugerne til gode, er der brug for, at løsningerne implementeres. Budgetaftalen 2020 for Region Hovedstaden har overskriften ”Tid til patienten”, og et af dens temaer er, at ”Vi vil skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen”.

Vi håber, at sådanne initiativer i fremtiden vil give mulighed for implementering af flere løsninger, som bygger på innovation og brugerinddragelse.

For nuværende må økonomien til realisering af udvalgte løsninger frembragt som led i projektet dog søges hos private fonde. Dette er ikke unikt for det danske sundhedsvæsen, idet erfaringen også fra udlandet er, at hospitaler har sundhedsydelser som deres overordnede mål.

Imidlertid er der på tværs af lande behov for undersøgelser af perspektiverne ved sundhedsinnovation¹⁰, og Koch Hansen m.fl. har tidligere peget på, hvordan forbedringer i sundhedsvæsenet og innovation ”går hånd i hånd”.¹¹

 

Tiltag bør dokumenteres
Baseret på vores erfaringer med innovation og brugerinddragelse i projektet samt internationale rapporter på området kan vi kun opfordre andre aktører på sundhedsområdet til at indgå tværfaglige og tværvidenskabelige samarbejder i samskabelse med brugerne.

Optimalt set bør effekten af nye innovative tiltag søges dokumenteret, gerne i udviklings- og forskningsprojekter, så der fremadrettet kan sikres ressourcer til meningsfulde, brugervenlige og arbejdsforholdsforbedrende tiltag.

 

REFERENCER

1. Ulrich RS. View through a window may influence recovery from surgery. Science. 1984;224(4647):420-421.
2. Huisman E.R.C.M. ; Morales E; Hoof J. van; Kort HSM. Healing environment: A review of the impact of physical environmental factors on users. Building and Environment 2012;58 10.
3. Robinson J, Gott M, Gardiner C, Ingleton C. The impact of the environment on patient experiences of hospital admissions in palliative care. BMJ Support Palliat Care. 2018;8(4):485-492.
4. Stonelake-French H, Moos BE, Brueggen CM, et al. Understanding Distress in the Hospital: A Qualitative Study Examining Adults With Cancer. Oncol Nurs Forum. 2018;45(2):206-216.
5. Sygeplejeråd D. Historien om dansk sygehusbyggeri og indretning af patientstuerne. 2016
6. Simonsen TH, H. Rummets grammatik: Helende arkitektur i psykiatrien. Politik 2018. Accessed 2, 21.
7. Kopp H. Helende arkitektur og omgivelser. PS. 2019;Juni.
8. Hanghoj S, Pappot H, Hjalgrim LL, Hjerming M, Visler CL, Boisen KA. Helping Others: Reasons for Participation in Service User Involvement Initiatives from the Perspective of Adolescents and Young Adults with Cancer. J Adolesc Young Adult Oncol. 2019;8(5):534-539.
9. Hanghoj S, Pappot H, Hjalgrim LL, Hjerming M, Visler CL, Boisen KA. Impact of Service User Involvement from the Perspective of Adolescents and Young Adults with Cancer Experience. J Adolesc Young Adult Oncol. 2020;9(1):78-84.
10. Gulbrandsen MH MT, T.; Valentin, F. Hospitals and Innovation: Introduction to the Special Section. . Research Policy. 2016;45(8):1493–1498
11. Koch Hansen MWJ, J.; og Rischel, V. Forbedringer og innovation går hånd i hånd. 2020