Sundhedsvæsenet er bedre end sit rygte. På sygehusene rundt om i landet bliver mange tusinde patienter hver eneste dag behandlet og kommer glade og tilfredse hjem. Hver eneste dag og nat arbejder flere tusinde biokemikere, læger, portører, sygeplejersker, fysioterapeuter og mange andre faggrupper for at gøre en forskel for danskerne. Og det gør de.
Det er vigtigt at holde sig for øje, når man læser om sundhedsvæsenet i medierne i disse dage, uger, måneder og år.
Men det betyder ikke, at vi ikke oplever problemer og udfordringer, der risikerer at skubbe os ud af balance: Vi kan se, at der er en generel stor efterspørgsel på arbejdskraft på tværs af faggrupper, vi får mere og mere travlt og økonomien strammer til. Og efterspørgslen på sundhedsfaglig hjælp til danskerne vil kun stige i de kommende år.
Robusthedskommissionen lancerede i midten af september en række anbefalinger, der blandt andet skal løse de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet med sikring af uddannet og kompetent personale i hele landet. Kommissionen skulle særligt have fokus på den lange bane, hvor der bliver flere ældre og forventes flere med kroniske sygdomme og psykiske lidelser.
Eksperterne i kommissionen peger på tyve anbefalinger inden for tre temaer: Stærkere prioritering og klogere opgaveløsning, attraktive arbejdspladser og tid til kerneopgaven, samt rette kompetencer og faglig fleksibilitet.
Der er basis for en endog meget lang kronik fra min side, hvis jeg skal dykke ned i de punkter og anbefalinger, som jeg finder relevante. I stedet vil jeg fremhæve de vigtigste. Set her fra Region Syddanmark.
Men før jeg gør det, så vil jeg gerne slå et slag for sundhedsvæsenet som problemløser.
Brug for et klart signal fra politikerne og os ledere
Vi er i min optik i sundhedsvæsenet rigtigt dygtige til at finde løsninger på svære problemer. Det er vi, fordi det er et grundvilkår i vores verden, at rammerne hele tiden ændrer sig. Det kan være alt fra demografiske udviklinger, nye kliniske landvindinger, politiske prioriteringer og meget andet. Men vi finder løsningerne. Det gør vi altid.
Og vi gør det, mens vi balancerer hensynet til patienten, til loven, til vores økonomiske ressourcer og til vores medarbejdere. Selvom sundhedsvæsenet mange steder bliver beskrevet som en supertanker, så griber vores engagerede og ekstremt kompetente medarbejdere, akademikere såvel som sundhedsfaglige, svære problemstillinger løbende og får tingene til at lykkes.
Men der er også problematikker, som vi som region ikke kan løse selv. Som kræver en gentænkning af måden, som vi arbejder på. Og her udstikker Robusthedskommissionens solide arbejde en vigtig kurs, som vi kan lade os inspirere af, eller som kan give os vished om, at vi allerede er på rette vej.
Og når kommissionen peger på en stærkere prioritering og en klogere opgaveløsning som et af de tre hovedtemaer, så er jeg helt enig i, at det er en af vores helt store udfordringer – hvis ikke den største. For hvordan griber vi sådan en opgave an?
Det kræver, at der fra politisk hold og fra os som øverste ledelse bliver sendt et klart signal til de medarbejdere, der tilser patienter hver eneste dag, eller som løfter det vigtige administrationsarbejde, der udgør en essentiel del af sundhedsvæsenet.
Vi skal støtte dem i at sætte spørgsmålstegn ved status quo. At stille spørgsmålstegn ved, om vi gør tingene på den rigtige måde. Det gælder medarbejdere, og det gælder ledelsen.
Inspirerende eksempler
I de seneste år har jeg set inspirerende eksempler på medarbejdere og ledere, der har forholdt sig kritisk til måden, de arbejder på, og som har haft modet og engagementet til kaste sig ud i at ændre på det. Det har frigivet ressourcer og styrket vores sundhedsvæsen. Men det kræver visionære medarbejdere og en stærk lokal ledelse.
Et af de steder, hvor vi ser et godt eksempel på dette, er hos Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Her har de lavet en faglig prioritering og skåret ned på unødvendige rygscanninger og dermed frigivet ressourcer til flere patienter.
Resultatet er faktisk ret imponerende: 40 pct. færre rygscanninger og 30 pct. færre MR-scanninger. Scanninger som ikke giver patienterne klinisk værdi.
Lignende mod har jeg lige været vidne til som en del af regionens eget ledelsestalentprogram, SYDTALENT, hvor deltagerne arbejder på at finde på innovative løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer. I år er der en gruppe, som ser på at optimere og samtænke parallelle patientforløb på kræftområdet på Odense Universitetshospital og dermed effektivisere ressourceforbruget. Dette projekt er et bevis på, at engagerede medarbejdere og ledere kan skabe forandringer, der gavner både personalet og patienterne.
Hvis vi giver medarbejderne et tydeligt mandat og mulighed for at handle, så skaber vi grobund for en stærkere prioritering og en klogere opgaveløsning, der bidrager til at vende udviklingen. De gode folk i Middelfart, Odense eller andre steder i vores region har kompetencerne til at vurdere, hvad der giver patienten og patientforløbet værdi, og hvad der ikke gør. Men vi skal give dem mulighed for at rykke på det.
Vi skal også turde forpligte os, og vi skal turde stille krav, hvis vi skal gennemføre en klogere opgaveløsning.
Løft ny teknologi fra lokalt til nationalt tilbud
Der ligger et kæmpe potentiale i den digitale udvikling, som vi skal blive bedre til at udnytte. Af hensyn til ressourcerne, men også af hensyn til patienterne. Derfor bakker jeg også op om kommissionens anbefalinger om bedre rammer for arbejdskraftsbesparende teknologi og styrkelsen af de digitale kompetencer blandt medarbejderne og lederne.
Selvom vi allerede nu er langt i udviklingen af det digitale sundhedsvæsen, så kan vi blive meget bedre på dette område. Det siger jeg, fordi jeg ved, at der på afdelingerne løbende bliver taget nye teknologier i brug, og fordi vi kan se, at det kan lade sig gøre at udvikle noget fra et mindre regionalt projekt til et nationalt tilbud.
Her taler jeg om Internetpsykiatrien, som startede som et syddansk initiativ, men nu er et tilbud i hele landet. Men jeg kan også se, at vi halter efter samfundet omkring os. Vi skal derfor også fra ledelsens side hjælpe vores medarbejdere med at stille nogle klare mål for brugen af digital redskaber og samtidig sikre os, at de har redskaberne til rådighed, kompetencerne til at bruge dem og tiden til at implementere dem i klinikken.
Gode vagtplaner afgørende for at fastholde
Stærkere prioritering og klogere opgaveløsning er i min optik det tema, der har det største potentiale. Det betyder dog ikke, at det kan stå alene.
For jeg deler også kommissionens vurdering af, at attraktive arbejdspladser og tid til kerneopgaven er et vigtigt tema. Det er et tema, som vi har arbejdet intenst med igennem en længere årrække og som kun bliver mere og mere aktuelt.
I vores region investerer vi i god vagtplanlægning, som er et afgørende element for, at vi kan skabe arbejdspladser, som medarbejderne har lyst til at blive på, og arbejdspladser, der er attraktive for potentielle medarbejdere. Vagtplanlægning er et af de elementer, som Robusthedskommissionen også peger på i sine anbefalinger. Planlægning spiller en afgørende rolle for trivsel, især når det kommer til vagtarbejde på tidspunkter som aften, nat og weekender.
Vi er derfor engagerede i at styrke vores arbejde med vagtplanlægning, så medarbejderne kan have indflydelse på, hvornår deres vagter ligger. Det skaber ikke kun en mere fleksibel arbejdssituation, men det gør det også lettere for medarbejderne at få privatlivet til at hænge sammen med arbejdslivet.
Derfor har regionsrådet i Region Syddanmark afsat midler til arbejdet med vagtplanlægning, som har resulteret i syv nye principper for god vagtplanlægning, som nu skal ud og leve i afdelingerne.
Vi har allerede eksempler på afdelinger, der arbejder med lokale løsninger med vagtplanlægningen. Afdelingen for hjerne- og nervesygdomme på Sygehus Sønderjylland har gennem et tæt samarbejde mellem ledelse og personale skabt en succesfuld model. Medarbejderne har fået indflydelse på deres vagtplaner, og vagtplanlæggeren, som i øvrigt er tidligere leder, har kendskab til hver enkelt medarbejders behov, hvilket gør at hun kan tilrettelægge en vagtplan, som skaber balance mellem medarbejderens arbejdsliv og familieliv. Og alle parter er glade.
Vi skal forhindre at de nyuddannede falder fra
Vi skal også blive bedre til at gribe medarbejderne, når de kommer som nye på vores afdelinger. Desværre oplever vi i sundhedsvæsenet at en relativ høj andel af nyuddannede falder fra i de første år af deres arbejdsliv.
Robusthedskommissionen anbefaler, at der skal udvikles flere og bedre introduktionsforløb til nyuddannede. I Region Syddanmark har vi allerede taget initiativ til at støtte nyansatte i deres overgang til sundhedsvæsenet. Ved at tilbyde lønkompensation og mentorskab skaber vi en meningsfuld forbindelse, der styrker de nye medarbejderes tryghed og selvsikkerhed. Dette initiativ har ikke kun været en succes lokalt, men har også inspireret andre regioner til lignende tiltag.
Ledere bør derfor overveje, hvordan de kan være med til at sikre, at nye medarbejdere føler at de har en meningsfuld forbindelse til deres arbejdsplads trods et presset sundhedsvæsen.
Sygehusene skal være gode og attraktive arbejdspladser. Og det er langt de fleste i Region Syddanmark heldigvis også. Det er tydeligt, at det gode lederskab er afgørende for at overvinde udfordringerne i sundhedsvæsenet, og vi vil fortsætte arbejdet med at implementere Robusthedskommissionens anbefalinger.
Derudover vil vi fokusere på fortsat at investere i udviklingen af dygtige ledere, så vi kan sikre et sundhedsvæsen, der ikke kun er robust, men også bæredygtigt og præget af meningsfulde forbindelser mellem ledelse, personale og patienter.
Det er ikke nemt, men det er nødvendigt. Og vi er allerede undervejs.
